3.3.2 Beskyttelseszoner omkring kirker
Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke udarbejdes lokalplan, meddeles landzonetilladelse eller opføres byggeri, medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands-)bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Fjernbeskyttelseszonerne er vist på kortet.
Retningslinjen bygger på registreringer foretaget i forbindelse med indgåelsen af frivillige aftaler til beskyttelse af kirkernes omgivelser i starten af 1980'erne (aftaleplaner).
Der blev i Nordjylland gennemført en registrering af 55 udvalgte kirker og indgået aftaler for 49 af disse. Efterfølgende er registreringen blevet revideret og suppleret med yderligere 15 kirker, i alt 70 kirker i det tidligere Nordjyllands Amt.
I Jammerbugt Kommune er der således fjernbeskyttelseszone omkring følgende 12 kirker:
- Biersted
- Gjøl
- Hune
- Jetsmark
- Klim
- Klim Valgmenighedskirke
- Kollerup
- Saltum
- Thise
- Torslev
- Vedsted
- V. Hjermitslev
- Aaby
I forbindelse med planlægning og administration af landzonebestemmelserne indenfor beskyttelseszonerne sikres den enkelte kirkes landskabelige betydning på baggrund af en konkret vurdering af, hvordan den givne ansøgning påvirker kirken visuelt.
Konkrete vurderinger i forhold til retningslinjen skal blandt andet ske på baggrund af registreringen. De enkelte registreringer ses via link fra den enkelte kirke i ovenstående liste. I forbindelse med registreringerne fra 1980'erne er der foretaget kortlægning af indsigtskiler til kirkerne.
Beskyttelseszonerne dækker såvel kirkernes nære omgivelser som de områder, hvor kirkerne har fjernvirkning i landskabet.
Udstrækningen af de beskyttede områder er bestemt af kirkens arkitektur og synlighed i bebyggelsen samt af landskabsformen, der nogle steder gør det muligt at se kirkerne over meget store afstande.
Kirkernes nære omgivelser er det område, hvor kirken opfattes som et prægende bygningselement i forhold til andre bygninger og anlæg. I dette område må tekniske anlæg og nye bygninger placeres og udformes under hensyntagen til kirken, så der tilstræbes en harmonisk helhedsvirkning med kirkebygningen som det centrale element.
Fjernomgivelserne er overvejende det åbne landskab, men kan også omfatte mindre bebyggelser. I disse områder vil det primært være større anlæg, der kan virke uheldige set sammen med kirkebygningen - det gælder f.eks. vindmøller, master, store erhvervsbygninger eller råstofgrave.
Problemet kan være såvel en sløring af kirkens synlighed som en placering, hvor et anlæg ses bag eller ved siden af kirken og forstyrrer dennes samspil med landskabet. Fjernomgivelserne rummer både områder med stor sårbarhed og andre, hvor kirkens ringe synlighed i højere grad giver mulighed for at placere nye anlæg.