2.1.7 Lavbund og potentielle vådområder

Statisk kort

2.1.7 Lavbund og potentielle vådområder

Arealer, hvor der er udpeget lavbund, skal så vidt muligt friholdes for større anlæg.

På de lavbundsarealer, der er udpeget som potentielle vådområder, må planlægning og administrationen af arealanvendelsen ikke forringe fremtidige muligheder for at udnytte potentialet for fremtidig etablering af vådområder eller lavbundsprojekter.

Såfremt et anlæg, en aktivitet eller et indgreb ikke kan undgås i et område, hvor der er udpeget potentielle vådområder, skal der sikres kompenserende tiltag, der opretholder det potentiale, som er grundlag for udpegningen.

Lavbundsarealer er lavtliggende jorde af forskellig karakter, der alle har et væsentligt potentiale som naturgenopretningsprojekter. Her kan genskabes naturlig hydrologi som fx vådområder, der gavner biodiversiteten og kan have positive afledte effekter fx i forhold til klima, vandmiljø eller klimasikring.
Der udpeges specifikke områder, hvor etablering af vådområder eller andre hydrologiske naturgenopretningsprojekter prioriteres. Disse områder har alle en tæt geografisk kobling til Grønt Danmarkskort, og synergieffekter med dette prioriteres højt. Her kan der arbejdes med:

  • Udtagning af tørveholdige lavbundsjorde for at reducere udledning af drivhusgasser
  • Etableres vådområder med fokus på vandmiljø og/eller reduktion i udledning af drivhusgasser
  • Ekstensivering af landbrugsarealer med fokus på genopretning af naturlig hydrologi
  • Tilbageholdelse af vand i landskabet med fokus på klimasikring

Jammerbugt Kommune er historisk set formet af hav og fjord, og mange områder er naturligt lavtliggende. Lavbundsarealer kan ligge i ådale ved vandløb, omkring store søer eller i tilknytning til Limfjorden. De udgøres ofte af enge og moser, men kan også være områder, der i dag er intensive landbrugsarealer, som tidligere har været natur. En del af disse lavbundsjorde er naturligt tørveholdige, og derfor vil de, når de drænes og dyrkes, udlede drivhusgasser til atmosfæren, som leder til en klimabelastning.
Udtagning af tørvejorde fra dyrkning, lukning af dræn og hævning af vandstanden vil reducere udledning af drivhusgasser betydeligt. Samtidig reduceres udvaskning af næringsstoffer, der fører til et bedre vandmiljø i vandløb, åer og fjord, og der kan skabes værdifulde områder for biodiversiteten. I visse områder kan der også opnås synergier med naturgenopretning af vandløb og ådale, hvor vandløbsbunden hæves, og der genoprettes naturlig hydrologi.

Udtagning af lavbundsjordene kan i visse områder være et middel til at sikre drikkevandsressourcer, da udvaskningen af pesticider og nitrat reduceres, når landbrugsjorden udtages og konverteres til fx vådområder. Tilbageholdelse af vand i landskabet kan lokalt også bidrage til klimasikring, så der undgås oversvømmelser af vejarealer, byområder og værdifulde landbrugsområder.