2.1.1 Grønt Danmarkskort

I udpegningerne til Grønt Danmarkskort har Jammerbugt Kommune haft fokus på synergieffekter, hvor naturområder kan spille sammen med fx klimaindsats, vandmiljø og de rekreative muligheder for borgerne. Bl.a. har udpegninger med vandløb, ådale og vådområder et potentiale for genopretning af naturlig hydrologi, som i lavbundsområderne også kan bidrage til en reduktion i udledning af drivhusgasser fra jorde, der udtages af landbrugsdrift. Her vil Grønt Danmarkskort ofte kunne spille sammen med kommunens udpegning af lavbundsområder - se afsnit 2.1.7 vedr. lavbund. Projekter i disse områder kan desuden bidrage med naturoplevelser og rekreative muligheder for borgerne i de nærtliggende byområder eller landsbysamfund.

Forsvarsinteresser
Udpegning til Grønt Danmarkskort vil ikke indebære nye restriktioner for hverken Forsvarsministeriets nuværende eller fremtidige aktiviteter i nationalt og international beskyttede naturområder eller i andre områder, der måtte blive omfattet af Grønt Danmarkskort. Dette gælder uanset, at der uden for Forsvarsministeriets arealer er hensigten, at kommunerne ved deres administration af planloven eller anden lovgivning skal lade hensynet til en udpegning af et areal Grønt Danmarkskort indgå i kommunes vurdering af, om der kan give tilladelse til det ansøgte

Forudsætninger for udpegninger

Til udpegningen af Grønt Danmarkskort i Jammerbugt Kommune er benyttet en kombination af GIS-analyse, feltarbejde, kommunens eget naturkendskab samt anbefalinger fra de lokale naturråd.

Som en del af GIS-analysen er benyttet De Digitale Naturkort udstillet af Miljøstyrelsen på MiljøGIS, som er blevet suppleret med Jammerbugt Kommunes egne GIS-lag med viden om biodiversitet. De digitale naturkort er anvendt til fagligt at argumentere for naturindhold og potentialer for naturen i Jammerbugt Kommune. Hertil er disse suppleret med viden om natur- og landskabsmæssige karakterer i kommunen, der kan understøtte biodiversitet.

I analysen er der lagt fokus på områder med høj biodiversitet og områder, som kan understøtte biodiversiteten fx ved sammenbinding af natur og naturgenopretning.

Til udpegning af de eksisterende naturområder er anvendt lag som fx HNV og Bioscore, der fortæller, hvor biodiversiteten er størst og hvor den mest sårbare natur befinder sig. Disse lag understøtter særligt forvaltningsprincippet i Brandmandens Lov, hvor der i tages udgangspunkt i den mest værdifulde natur. Der er lagt fokus på naturtyper, men også dyrearter som fx rødlistede sommerfugle, padder m.m., hvor laget Artsscore er brugt til at supplere de ovenstående lag.

Til udpegning af de potentielle naturområder er anvendt lag som fx Proxyscore, som indikerer, hvor i kommunen der er det bedste potentiale for at understøtte biodiversiteten fx i tæt tilknytning til arealer eksisterende biodiversitet form eller lavtliggende landbrugsarealer, der kan genoprettes som vådområder. Laget Proxyscore samler flere lag, der alle indikerer potentialer for natur, men lag som fx Lavbund og Fauna-klasse 5-7 er også anvendt særskilt til at udpege potentialer for naturgenopretning af vådområder og vandløb.

I arbejdet med udpegningerne til Grønt Danmarkskort er der taget udgangspunkt i de tre nationale kriterier i prioriteret rækkefølge fra Miljøstyrelsens vejledning:

1. Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne.
2. Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura-2000-områderne.
3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

Inden for kriterie 1 har der været fokus på den del af kystnaturen, som ikke indgår i Natura 2000. Dette er fx de store klitheder, klitlavninger samt dele af klitplantagerne i kommunen. Hertil er Store Vildmose, Ølandsskoven, Sandmosen og områder med sjældne arter eksempler på områder, der er udpeget i Grønt Danmarkskort.

Kriterie 1 følger principperne i Brandmandens Lov, hvor man prioriterer at sikre bevarelsen af de naturområder, hvor naturværdien er størst. Herefter kan man arbejde med at sikre beskytte, genoprette og retablere øvrig natur, der bl.a. kan styrke robustheden og sammenhængen i naturen.

Inden for kriterie 2 har der været fokus på de mange områder, som har et potentiale for naturgenopretning, ekstensivering eller andre tiltag, der kan fremme biodiversiteten. Jammerbugt Kommune er som kystkommune rig på muligheder for at slippe de dynamiske processer som vand, vind og sand fri. Dette vil tilgodese de arter, hvor en væsentlig del af deres livscyklus er afhængige af denne dynamik.

Samtidig giver de store, eksisterende naturområder, som i Jammerbugt Kommune er meget artsrige, mulighed for spredning af arter til nærtliggende arealer. Således kan der hurtigt indfinde sig ny natur, der giver større sammenhæng og muligheder for spredning og udveksling af biodiversitet.

Inden for kriterie 3 har fokus bl.a. været på de større vandløb og ådale som fx Ryå, hvor genskabelse af vådområder kan bidrage til både natur, klima og rekreation. Ved fx at genskabe naturlig hydrologi i ådale kan der lagres store mængder vand i landskabet, som ellers ville oversvømme marker og veje i nærområdet. Samtidig vil et ophør af dræning og dyrkning af de tørveholdige lavbundsjorde i ådalen give en klimagevinst, da der ikke længere udledes drivhusgasser fra jorden i samme omfang, når den sættes under vand.

Der kan ikke udpeges udviklingsområder i kystnærhedszonen, som ligger inden for Grønt Danmarkskort. Vedr. udviklingsområder se afsnit 2.4.3-2.4.7.

Sammenhæng med nabokommuner
Kommunegrænsen til Thisted og Brønderslev Kommune går primært gennem Natura 2000-områder samt særligt værdifulde naturområder. Hertil er der på grænsen til Brønderslev, Hjørring Kommune og Aalborg Kommune er udpeget områder med potentielle naturområder og/eller særligt værdifulde naturområder, som er afstemt i afgrænsning.

Udpegninger på tværs af kommunegrænserne er baseret på eksisterende viden om naturværdierne i form af naturtyper samt særligt beskyttede, fredede eller rødlistede arter her. Hertil har der været en tæt dialog med medarbejdere i nabokommunerne for at sikre en korrekt udpegning, hvor grundlaget og målet med udpegningerne er afstemt kommunerne imellem.

Det Lokale Naturråd
I første halvdel af 2018 var lokale naturråd nedsat i hele landet. Naturrådenes opgave var at bistå kommunerne med at udarbejde principper for udpegning af områder til Grønt Danmarkskort. For Læsø, Frederikshavn, Brønderslev, Hjørring og Jammerbugt Kommune var nedsat Naturråd 1, som har udarbejdet nedenstående principper:

1. Kommunerne skal udforme en naturpolitik
2. Kommunerne skal være bedre til at pleje den eksisterende natur
   1. Visse naturtyper kræver vedvarende pleje
   2. Et valg af naturplejen kan også være et fravalg
   3. Kommunerne skal sikre tilgængelighed, hvor der er lovlig adgang
3. Kommunerne skal styrke biodiversiteten
   1. Kortlæg mangfoldigheden i naturområderne
   2. Sørg for en mosaik af forskellige naturtyper
   3. Sørg for korridorer mellem naturområderne
4. Kommunerne SKAL samarbejde over kommunegrænserne
5. Kommunerne skal være bedre til at samarbejde med frivillige kræfter om konkrete, afgrænsede projekter.
6. Borgerne skal inddrages i kraft af deres lokalkendskab og vigtige viden
7. Lodsejere skal inddrages og have reel medbestemmelse
8. At sikre naturværdierne koster, og det er almenvellet, der skal betale. Den enkelte lodsejer skal holdes skadesfri.
   1. 1. Frivillige aftaler skal prioriteres højt, evt. med tinglysning mod erstatnin
   2. Lokale ønsker bør prioriteres højt
   3. Frivillig jordfordeling har høj prioritet

Arealopgørelse og sammenligning med tidligere naturudpegninger
Det er første gang, at Grønt Danmarkskort udpeges i Jammerbugt Kommune. De naturudpegninger i kommunens Helhedsplan 17 har et stort overlap med de nye udpegninger i Grønt Danmarkskort/Kommuneplan 21. Der er dog en væsensforskel i grundlaget for nogle af udpegninger i hhv. helhedsplan og den nye kommuneplan. Hertil har vidensgrundlaget ændret sig siden sidste gennemgang af naturudpegningerne. Det er derfor ikke muligt at sammenligne udpegninger fra hhv. Helhedsplan 17 og Grønt Danmarkskort direkte.

I Helhedsplan 17 har Jammerbugt Kommune arbejdet med temaerne Regionale Naturområder, Naturområder, Korridorer og Potentiel natur. De Regionale naturområder har været udpeget med fokus på særlig værdifuld natur af regional og national betydning.
Udpegningen Naturområder er ligeledes udpeget med fokus på natur- og landskabsværdier, men her har tætheden af natur typisk været mindre. Hertil har der oftest været flere interesser at tage hensyn til fx landbrugsinteresser.
I udpegningen Korridorer har man skelnet mellem Blå og Grønne korridorer, hhv. korridorer i vandløb/ådale og på land. Her har fokus været på muligheden for biodiversitetens muligheder for bevægelse og spredning i naturlandskabet.
Potentiel natur er udpegning af råstofgrave, der efterfølgende kan reetableres som naturområder.
Det overordnede formål med udpegningerne i Helhedsplan 17 har været at sikre sammenhæng i naturen særligt i tilknytning til kommunens seks Natura 2000-områder, de store sammenhængende naturområder, ådale og fredninger.

En væsentlig del af de tidligere udpegninger i Helhedsplan 17 er overført fra det tidligere Nordjyllands Amt. Her har udpegningsgrundlaget ikke været åbenlyst for alle udpegninger, og der har derfor været særligt fokus på disse i arbejdet med udpegninger til Grønt Danmarkskort.

Som nævnt er der et stort overlap i udpegningerne fra Helhedsplan 17 og Grønt Danmarkskort. Forskellen i udpegningskategorierne de to imellem fører dog til, at der ikke kan sammenlignes direkte. Som eksempel har der fx været en høj andel af udpegningen Korridorer i Helhedsplan 17, hvor den sammenlignelige Økologisk forbindelse i Grønt Danmarkskort er væsentligt mindre. Korridorer har dog også et stort overlap med udpegninger inden for Regionale naturområder og Naturområder, hvor der i Grønt Danmarkskort har været fokus på at skelne mellem De særligt værdifulde naturområder og Økologiske forbindelser mellem disse.

Der er desuden sket en reduktion i de tidligere udpegninger fra Nordjyllands Amt i arbejdet med Grønt Danmarkskort. Dette skyldes bl.a. et større vidensgrundlag, da kommunen løbende har kortlagt og revideret de § 3-beskyttede naturtyper. Hertil har fokus været på de største naturområder, hvor områder med sparsom og fragmenteret natur ikke er udpeget i Grønt Danmarkskort. I udpegningerne fra amtet har disse områder ofte været udpeget meget overordnet, hvor der i Grønt Danmarkskort er stillet skarpere og sikret en mere detaljeret afgrænsning på de enkelte områder. Dette er gjort ud fra hensyntagen til de øvrige interesser i det åbne land, der i unødvendig grad ville kunne blive begrænset af en upræcis udpegning i Grønt Danmarkskort.

Arealopgørelsen i Grønt Danmarkskort og sammenligning med tidligere udpegninger er lovbunden. I Jammerbugt Kommune er det primære fokus at følge udviklingen i kortets udpegninger fremadrettet, hvor kommende naturindsatser vil søge at styrke biodiversiteten og sammenhængen i denne i hele Jammerbugt Kommune.

​Tabel 1: Arealopgørelse for hhv. udpegninger i Helhedsplan 17 og Grønt Danmarkskort samt den arealmæssige forskel.

Tabel 1 viser arealopgørelsen mellem udpegninger i Helhedsplan 17 og Grønt Danmarkskort. Der er væsentlige arealmæssige forskelle og totalt set er udpegningerne i Grønt Danmarkskort reduceret til mindre end det halve i forhold til i Helhedsplan 17. Dette skyldes i høj grad det førnævnte overlap mellem udpegning af naturområder og korridorer i helhedsplanen, som er blevet adskilt i Grønt Danmarkskort. Hertil er flere af de tidligere amtsudpegninger reduceret i mange områder.
Som det ses på nedenstående kort, er der et stort geografisk overlap mellem naturudpegninger i Helhedsplan 17 og Grønt Danmarkskort/Kommuneplan 21. Det kan dog også tydes, at der er reduceret i udpegningerne til Grønt Danmarkskort, mens der er kommet enkelte nye til.

Naturudpegninger i hhv. Helhedsplan 17 (mørkegrøn) og Grønt Danmarkskort/Kommuneplan 21 (lysegrøn).

Jammerbugt Kommune har ikke tidligere udpeget Grønt Danmarkskort, men kommunens arbejde med naturindsats gennem årene har dannet grundlag for mange af de udpegninger, der nu kommer med i Grønt Danmarkskort. Kommunen har arbejdet med en håndfuld af naturprojekter i en årrække. Her har fokus især været på Natura 2000-områderne, som også har været udpeget som naturområder i den tidligere Helhedsplan 17. Her kan nævnes to EU Life-projekter i hhv. Store Vildmose og Svenstrup Kær v. Fosdalen samt Collective Impact og Life IP – landmanden som naturforvalter. Hertil kommer diverse vandløbsprojekter som bl.a. realisering af Miljøstyrelsens Vandområdeplaner.

Flere af disse projekter har ført forbedring af naturtilstanden i naturområder, som nu kan udpeges som fx eksisterende naturområder i Grønt Danmarkskort. Her kan fx nævnes højmosefladen Aaby Mose i Store Vildmose.

Andre projekter har ført til genopretning af ny natur, som nu kan komme med i Grønt Danmarkskort, som fx vådområdet Haverslev Mølleå ved Trekroner. Andre indsatser i projekter har givet forbedret viden om biodiversiteten i kommunen, hvilket har givet bedre muligheder for at udpege potentielle naturområder eller potentielle forbindelse i Grønt Danmarkskort.

Kommuneplanens påvirkning på internationale naturbeskyttelsesområder og internationalt beskyttede arter

Natura 2000:
Der findes seks Natura 2000-områder inden for kommuneplanens område og grænsende hertil ved Limfjorden. Det vurderes, at planforslaget ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke Natura 2000‐områder væsentligt. Hvis der senere, som opfølgning på kommuneplanen, skal gennemføres projekter relateret til konkret klimasikring eller andet, der kan have påvirkning på Natura 2000-områder, følger dette reglerne i habitatbekendtgørelsen [Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 1595 af 06/12/2018).] vedrørende væsentlighedsvurdering og evt. efterfølgende konsekvensvurdering.
Der forekommer ingen direkte påvirkning af Natura 2000, men ny planlægning i op-landet til disse kan have påvirkning på vandmiljøet, hvor de største udfordringer kan være udledning af næringsstoffer og ændring af miljøtilstanden i vandløb og søer ved udledning af organisk stof eller okker. Det forudsættes derfor, at naturværdier sikres i den efterfølgende detaljerede planlægning.

Naturområder og biotoper:
Miljøtemaet naturområder og biotoper omfatter eksisterende natur, herunder Natura 2000-områder, fredskov, samt § 3-beskyttede naturtyper. Naturområderne vurderes at have et udbredt indhold af biologiske værdifulde naturtyper, som er vigtige levesteder for mange dyre- og plantearter, herunder sjældne og truede bilag IV-arter. Naturområderne bør i videst muligt omfang beskyttes mod væsentlige tilstandsændringer med henblik på at sikre en stabil bestand af vilde dyr og planter.

§ 3-natur:
Der er mange mindre naturområder spredt i kommunen samt større områder med hede langs kysten ud mod Skagerrak, som er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven. Etablering af bebyggelse og anlæg vil kunne have en lokal påvirkning på flora og fauna i disse områder.
Af de planlagte rammeændringer i kommuneplanforslaget omfatter i alt 20 rammer (ca. 306 ha) naturtyper eller biotoper, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Heraf udgør syv af rammerne nye konkrete arealudlæg eller udvidelser af eksisterende rammer. I de nye arealudlæg planlægges der for henholdsvis bolig-, sommerhus-, og rekreative områder samt en enkelt ramme til offentlige formål, der udvides. Derudover ændrer seks rammeområder anvendelse og overgår fra overvejende rekreative og offentlige formål til henholdsvis sommerhus- og boligområder samt rekreative formål. En enkelt ramme i Brovst ændrer desuden anvendelse fra erhvervsområde til offentlige formål.
De resterende syv rammer udgår af planlægning og udgør tilsammen størstedelen af det samlede areal, der omfatter § 3-beskyttet natur (ca. 226 ha).
For de rammeområder, der udgår af planlægningen, udgår de eksisterende muligheder for etablering af bebyggelse og anlæg, som kunne udgøre en potentiel forringelse af dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Indvirkningen vurderes ikke væsentlig, da de beskyttede områder uanset planstatus er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser.
For de nye rammeområder og eksisterende rammeområder, der ændrer anvendelse, afhænger rammeændringernes påvirkning på naturområderne af den efterfølgende detailplanlægning. For beskyttede naturtyper forudsættes det gældende beskyttelses-niveau at blive respekteret i den efterfølgende detaljerede planlægning.

Bilag IV-arter:
I henhold til Habitatdirektivet skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der er nævnt i direktivets bilag IV.
Bilag IV-arter er fællesbetegnelsen for dyre- og plantearter, der er opført på Habitat-bekendtgørelsens bilag IV, for hvilke der er en særlig beskyttelse. Det betyder, at der ikke kan gives tilladelser eller vedtages planer mv., som forventes at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i deres naturlige udbredelsesområder.
Tre rammeændringer i kommuneplanen omfatter arealer, hvor der er registreret forekomst af bilag IV-arter. Ved Ingstrup udlægger kommuneplanen et enkelt nyt rammeområde til sommerhusformål, der omfatter et vandhul, hvor der tidligere er registreret forekomster af løgfrø, butsnudet frø og spidssnudet frø.
Derudover udgår et enkelt rammeområde ved Aabybro af planlægningen. Ramme-området er udlagt til bynær skov i den gældende planlægning. Herudover reduceret et eksisterende rammeområde beliggende ved Tranum, så rammeområdets afgrænsning følger afgrænsningen af lokalplanen for området. Der er registreret bilag IV-ar-ter inden for rammeområdet, som er udlagt til sommerhusformål.
Da der ikke fastlægges detaljerede bestemmelser for disponering af området i ramme-planlægningen, afhænger den konkrete indvirkning på levevilkår for beskyttede arter af den specifikke disponering af arealudlæg og udformning af bebyggelse og anlæg i den detaljerede planlægning. Det vurderes, at der i nyt sommerhusområde er gode muligheder for at integrere og opretholde eventuelle levesteder for beskyttede arter.
Det forudsættes, at det nuværende beskyttelsesniveau opretholdes, herunder at levesteder for beskyttede arter og eventuelle afværgeforanstaltninger som f.eks. padde-hegn i anlægsfasen, kan indgå i den detaljerede planlægning.
Planlægningen til sommerhusformål på dette overordnet niveau vurderes derfor ikke at påvirke den økologiske funktionalitet for konkrete beskyttede arter.
For rammeområder, der udgår af planlægningen, udgår de eksisterende muligheder for etablering af bebyggelse og anlæg, som kunne udgøre en potentiel forringelse af levevilkår for bilag IV arter.

Samlet set vurderes planlægningen på kommuneplanniveau ikke at påvirke Natura 2000 samt internationalt beskyttede arter.