2.1.1 Grønt Danmarkskort

Statisk kort

2.1.1 Grønt Danmarkskort

Grønt Danmarkskort er et planlægningsværktøj, der giver mulighed for at samtænke biodiversiteten på tværs af naturområder i kommunen. Inden for udpegningerne i Grønt Danmarkskort jf. kortet skal kommunens egen indsats for at styrke biodiversiteten prioriteres.

Biodiversiteten i udpegningerne prioriteres som følgende:

  1. Natura 2000-områder og særligt værdifulde naturområder, herunder udvalgt § 3-natur, som er de områder med den største naturværdi og højeste biodiversitet.
  2. Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser, der kan skabe sammenhæng mellem Natura 2000-områder og særligt værdifulde naturområder.
  3. Potentielle naturområder, hvor natur kan genskabes, genoprettes eller der på anden vis er mulighed for at skabe ny natur.
  4. Naturområder, som bidrager til andre formål, fx rekreation, friluftsliv og klimatilpasning.

Ovenstående prioritering følger principperne i Brandmandens Lov, hvor man prioriterer at sikre bevarelsen af de naturområder, hvor naturværdien er størst eller områder, som er essentielle for biodiversiteten. Herefter kan man arbejde med at sikre beskytte, genoprette og retablere øvrig natur, der bl.a. kan styrke robustheden og sammenhængen i naturen.


Der kan ikke udpeges udviklingsområder i kystnærhedszonen, som ligger inden for Grønt Danmarkskort.

I udpegningerne til Grønt Danmarkskort har Jammerbugt Kommune haft fokus på synergieffekter, hvor naturområder kan spille sammen med fx klimaindsats, vandmiljø og de rekreative muligheder for borgerne. Bl.a. har udpegninger med vandløb, ådale og vådområder et potentiale for genopretning af naturlig hydrologi, som i lavbundsområderne også kan bidrage til en reduktion i udledning af drivhusgasser fra jorde, der udtages af landbrugsdrift. Her vil Grønt Danmarkskort ofte kunne spille sammen med kommunens udpegning af lavbundsområder - se afsnit 2.1.7 vedr. lavbund. Projekter i disse områder kan desuden bidrage med naturoplevelser og rekreative muligheder for borgerne i de nærtliggende byområder eller landsbysamfund.

Forudsætninger for udpegninger
Til udpegningen af Grønt Danmarkskort i Jammerbugt Kommune er benyttet en kombination af GIS-analyse, feltarbejde, kommunens eget naturkendskab samt anbefalinger fra de lokale naturråd.

Som en del af GIS-analysen er benyttet De Digitale Naturkort udstillet af Miljøstyrelsen på MiljøGIS, som er blevet suppleret med Jammerbugt Kommunes egne GIS-lag med viden om biodiversitet. Hertil er disse suppleret med viden om natur- og landskabsmæssige karakterer i kommunen, der kan understøtte biodiversitet.

I analysen er der lagt fokus på områder med høj biodiversitet og områder, som kan understøtte biodiversiteten fx ved sammenbinding af natur og naturgenopretning.
I arbejdet med udpegningerne til Grønt Danmarkskort er der taget udgangspunkt i de tre nationale kriterier i prioriteret rækkefølge fra Miljøstyrelsens vejledning:

  1. Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne.
  2. Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura-2000-områderne.
  3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

Inden for kriterie 1 har der været fokus på den del af kystnaturen, som ikke indgår i Natura 2000. Dette er fx de store klitheder, klitlavninger samt dele af klitplantagerne i kommunen. Hertil er Store Vildmose, Ølandsskoven, Sandmosen og områder med sjældne arter eksempler på områder, der er udpeget i Grønt Danmarkskort.

Kriterie 1 følger principperne i Brandmandens Lov, hvor man prioriterer at sikre bevarelsen af de naturområder, hvor naturværdien er størst. Herefter kan man arbejde med at sikre beskytte, genoprette og retablere øvrig natur, der bl.a. kan styrke robustheden og sammenhængen i naturen.

Inden for kriterie 2 har der været fokus på de mange områder, som har et potentiale for naturgenopretning, ekstensivering eller andre tiltag, der kan fremme biodiversiteten. Jammerbugt Kommune er som kystkommune rig på muligheder for at slippe de dynamiske processer som vand, vind og sand fri. Dette vil tilgodese de arter, hvor en væsentlig del af deres livscyklus er afhængige af denne dynamik.

Samtidig giver de store, eksisterende naturområder, som i Jammerbugt Kommune er meget artsrige, mulighed for spredning af arter til nærtliggende arealer. Således kan der hurtigt indfinde sig ny natur, der giver større sammenhæng og muligheder for spredning og udveksling af biodiversitet.

Inden for kriterie 3 har fokus bl.a. været på de større vandløb og ådale som fx Ryå, hvor genskabelse af vådområder kan bidrage til både natur, klima og rekreation. Ved fx at genskabe naturlig hydrologi i ådale kan der lagres store mængder vand i landskabet, som ellers ville oversvømme marker og veje i nærområdet. Samtidig vil et ophør af dræning og dyrkning af de tørveholdige lavbundsjorde i ådalen give en klimagevinst, da der ikke længere udledes drivhusgasser fra jorden i samme omfang, når den sættes under vand.

Der kan ikke udpeges udviklingsområder i kystnærhedszonen, som ligger inden for Grønt Danmarkskort. Vedr. udviklingsområder se afsnit 2.4.3-2.4.7.

Sammenhæng med nabokommuner
Kommunegrænsen til Thisted og Brønderslev Kommune går primært gennem Natura 2000-områder samt særligt værdifulde naturområder. Hertil er der på grænsen til Brønderslev, Hjørring Kommune og Aalborg Kommune er udpeget områder med potentielle naturområder og/eller særligt værdifulde naturområder, som er afstemt i afgrænsning.

Udpegninger på tværs af kommunegrænserne er baseret på eksisterende viden om naturværdierne i form af naturtyper samt særligt beskyttede, fredede eller rødlistede arter her.

Det Lokale Naturråd
I første halvdel af 2018 var lokale naturråd nedsat i hele landet. Naturrådenes opgave var at bistå kommunerne med at udarbejde principper for udpegning af områder til Grønt Danmarkskort. For Læsø, Frederikshavn, Brønderslev, Hjørring og Jammerbugt Kommune var nedsat Naturråd 1, som har udarbejdet nedenstående principper:

  1. Kommunerne skal udforme en naturpolitik
  2. Kommunerne skal være bedre til at pleje den eksisterende natur
    1. Visse naturtyper kræver vedvarende pleje
    2. Et valg af naturplejen kan også være et fravalg
    3. Kommunerne skal sikre tilgængelighed, hvor der er lovlig adgang
  3. Kommunerne skal styrke biodiversiteten
    1. Kortlæg mangfoldigheden i naturområderne
    2. Sørg for en mosaik af forskellige naturtyper
    3. Sørg for korridorer mellem naturområderne
  4. Kommunerne SKAL samarbejde over kommunegrænserne
  5. Kommunerne skal være bedre til at samarbejde med frivillige kræfter om konkrete, afgrænsede projekter.
  6. Borgerne skal inddrages i kraft af deres lokalkendskab og vigtige viden
  7. Lodsejere skal inddrages og have reel medbestemmelse
  8. At sikre naturværdierne koster, og det er almenvellet, der skal betale. Den enkelte lodsejer skal holdes skadesfri.
    1. Frivillige aftaler skal prioriteres højt, evt. med tinglysning mod erstatnin
    2. Lokale ønsker bør prioriteres højt
    3. Frivillig jordfordeling har høj prioritet

Arealopgørelse og sammenligning med tidligere naturudpegninger
Det er første gang, at Grønt Danmarkskort udpeges i Jammerbugt Kommune. De naturudpegninger i kommunens Helhedsplan 17 har et stort overlap med de nye udpegninger i Grønt Danmarkskort/Kommuneplan 21. Der er dog en væsensforskel i grundlaget for nogle af udpegninger i hhv. helhedsplan og den nye kommuneplan. Hertil har vidensgrundlaget ændret sig siden sidste gennemgang af naturudpegningerne. Det er derfor ikke muligt at sammenligne udpegninger fra hhv. Helhedsplan 17 og Grønt Danmarkskort direkte.

I Helhedsplan 17 har Jammerbugt Kommune arbejdet med temaerne Regionale Naturområder, Naturområder, Korridorer og Potentiel natur. De Regionale naturområder har været udpeget med fokus på særlig værdifuld natur af regional og national betydning.
Udpegningen Naturområder er ligeledes udpeget med fokus på natur- og landskabsværdier, men her har tætheden af natur typisk været mindre. Hertil har der oftest været flere interesser at tage hensyn til fx landbrugsinteresser.
I udpegningen Korridorer har man skelnet mellem Blå og Grønne korridorer, hhv. korridorer i vandløb/ådale og på land. Her har fokus været på muligheden for biodiversitetens muligheder for bevægelse og spredning i naturlandskabet.
Potentiel natur er udpegning af råstofgrave, der efterfølgende kan reetableres som naturområder.
Det overordnede formål med udpegningerne i Helhedsplan 17 har været at sikre sammenhæng i naturen særligt i tilknytning til kommunens seks Natura 2000-områder, de store sammenhængende naturområder, ådale og fredninger.

En væsentlig del af de tidligere udpegninger i Helhedsplan 17 er overført fra det tidligere Nordjyllands Amt. Her har udpegningsgrundlaget ikke været åbenlyst for alle udpegninger, og der har derfor været særligt fokus på disse i arbejdet med udpegninger til Grønt Danmarkskort.

Som nævnt er der et stort overlap i udpegningerne fra Helhedsplan 17 og Grønt Danmarkskort. Forskellen i udpegningskategorierne de to imellem fører dog til, at der ikke kan sammenlignes direkte. Som eksempel har der fx været en høj andel af udpegningen Korridorer i Helhedsplan 17, hvor den sammenlignelige Økologisk forbindelse i Grønt Danmarkskort er væsentligt mindre. Korridorer har dog også et stort overlap med udpegninger inden for Regionale naturområder og Naturområder, hvor der i Grønt Danmarkskort har været fokus på at skelne mellem De særligt værdifulde naturområder og Økologiske forbindelser mellem disse.

Der er desuden sket en reduktion i de tidligere udpegninger fra Nordjyllands Amt i arbejdet med Grønt Danmarkskort. Dette skyldes bl.a. et større vidensgrundlag, da kommunen løbende har kortlagt og revideret de § 3-beskyttede naturtyper. Hertil har fokus været på de største naturområder, hvor områder med sparsom og fragmenteret natur ikke er udpeget i Grønt Danmarkskort. I udpegningerne fra amtet har disse områder ofte været udpeget meget overordnet, hvor der i Grønt Danmarkskort er stillet skarpere og sikret en mere detaljeret afgrænsning på de enkelte områder. Dette er gjort ud fra hensyntagen til de øvrige interesser i det åbne land, der i unødvendig grad ville kunne blive begrænset af en upræcis udpegning i Grønt Danmarkskort.

Arealopgørelsen i Grønt Danmarkskort og sammenligning med tidligere udpegninger er lovbunden. I Jammerbugt Kommune er det primære fokus at følge udviklingen i kortets udpegninger fremadrettet, hvor kommende naturindsatser vil søge at styrke biodiversiteten og sammenhængen i denne i hele Jammerbugt Kommune.

 

Helhedsplan 17
Naturudpegninger

Areal i ha

Kommuneplan 2021
Grønt Danmarkskort

Areal i ha

Arealmæssig forskel


Areal i ha

Reg. naturområder + Naturområder /
Særligt værdifulde naturområder
41.103 25.202 -15.901
Potentiel natur / Potentielle naturområder 358 2.517 -2.159
Korridorer / Økologisk forbindelse 26.996 2.568 -24.428
Potentiel økologisk forbindelse 0 1.697 +1.697
Total 68.457 31.984 -36.473

Tabel 1: Arealopgørelse for hhv. udpegninger i Helhedsplan 17 og Grønt Danmarkskort samt den arealmæssige forskel.

Tabel 1 viser arealopgørelsen mellem udpegninger i Helhedsplan 17 og Grønt Danmarkskort. Der er væsentlige arealmæssige forskelle og totalt set er udpegningerne i Grønt Danmarkskort reduceret til mindre end det halve i forhold til i Helhedsplan 17. Dette skyldes i høj grad det førnævnte overlap mellem udpegning af naturområder og korridorer i helhedsplanen, som er blevet adskilt i Grønt Danmarkskort. Hertil er flere af de tidligere amtsudpegninger reduceret i mange områder.
Som det ses på nedenstående kort, er der et stort geografisk overlap mellem naturudpegninger i Helhedsplan 17 og Grønt Danmarkskort/Kommuneplan 21. Det kan dog også tydes, at der er reduceret i udpegningerne til Grønt Danmarkskort, mens der er kommet enkelte nye til.

Naturudpegninger i hhv. Helhedsplan 17 (mørkegrøn) og Grønt Danmarkskort/Kommuneplan 21 (lysegrøn).