I dette område skal hensynet til jordbrugserhvervet varetages i balance med hensynet til de øvrige interesser i det åbne land samt byudviklingsinteresserne.
Driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området, indenfor de områder der er markeret med blå farve på ovenstående kort.
Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet.
I området bør udvidelser, der kræver terrænreguleringer over 1 meter vurderes i forhold til, om det vil skabe ændringer i landskabet, der fremstår unaturlige og kunstige, eksempelvis skråninger og plateauer. Der kan stilles krav om dokumentation for, at bygninger og anlæg indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer.
Jordbrugserhvervet er væsentligt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for jordanvendelse. Der er lav frihedsgrad for muligheden for at bygge, da hovedparten af området er lavt beliggende og er tørlagt ved hjælp af pumper og diger. Dog er der fine forhold for at bygge på moræneknoldene ved Øland og Gjøl. Der er begrænsninger for jordanvendelsen, pga. de af staten udpegede fosforklasser for Natura2000-områderne. Ligeledes er der naturinteresser, der skal beskyttes.
Området rummer værdifulde landskabsområder, hvorfor kortet indeholder positiv-udpegninger for store driftsbygninger, som ikke er i konflikt med udpegningen af værdifulde landskabsområder.
Området udpeges til driftsbygninger og -anlæg til store husdyrbrug. Det er vigtigt i de lave flade arealer, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed.
Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den.
På moræneknoldene ved Gjøl og Øland skal store bygninger og anlæg dog vurderes i forhold til landskabets kapacitet. Det vil sige evnen til at rumme de store byggerier uden, at de vigtigste landskabelige værdier tilsidesættes. Eksempelvis skal der ved byggeri på ejendomme, der ligger på en bakketop, være særlig opmærksomhed på, om der skabes en kunstig terrænform, der får bygningen til at svæve.
Udvidelser og nyt byggeri, der kræver terrænreguleringer skal vurderes i forhold til om det vil skabe skråninger og lignende, der svækker landskabets eksisterende form.