Byudvikling

Mål med byudviklingen i Jammerbugt Kommune er at skabe gode rammer for dit gode liv. Det er vigtigt at vi har et stabilt eller voksende indbyggertal, og det kræver at flere bliver boende og at tilflytningen fortsætter. Byer og lokalsamfund skal være attraktive og fyldt med liv og aktivitet.

Der er stor interesse i at forny, fortætte og bygge nye boliger i området mellem Aalborg og Blokhus. Jammerbugtens ”vækstakse”, der har let ved at tiltrække nye investeringer. I andre dele af kommunen arbejdes der med andre vilkår for udvikling, hvor områdets fællesskaber og netværk formår at nytænke og bruge områdets ressoucer. Bæredygtighed spiller også en større rolle og er en medspiller i den udvikling vi skal planlægge for i de kommende år.

Konkret vil kommunalbestyrelsen arbejde med at udvide Aabybro by i retning mod Ryaa by og forny området langs Ryåen og idrætsfaciliteterne dér. I Nørhalne laves en samlet plan for at byen kan udvikle sig og udnytte placeringen tæt ved motorvejen. Blokhus-Hunes rolle i forhold til detailhandel og kulturliv samt turisme styrkes og i Pandrup, Kaas og Moseby samles tre byer til et samlet Jetsmarksområde i en ny grøn struktur og de tidligere skoler anvendes til andre byformål. Endvidere vil der blive planlagt og investeret i moderne idrætsfaciliteter i Aabybro, Fjerritslev og Jetsmark som en del af satsningen på at blive den bedste fritidskommune.

Alt dette kræver en fleksibel byplanlægning, der giver plads til en byudvikling på forskellige vilkår. Det vil kommunalbestyrelsen understøtte og skabe de bedste vilkår for bl.a. ved at tildele små som store byer særlige roller og funktioner, der har betydning for hele kommunen.

Byernes nye roller

Borgere, gæster og turister i Jammerbugt skal kunne leve livet, bruge by og landskab, og det skal være nemt at finde vej fra bolig til job, handel, service og rekreative oplevelser.

De største 8 byer Aabybro, Pandrup, Fjerritslev, Brovst, Kaas, Biersted, Nørhalne og Gjøl - betegner vi som ”byudviklingsbyerne”. De rummer privat og offentlig service, så borgere kan leve et godt hverdagsliv - med udgangspunkt i områdets helt særlige værdier. Hverdagslivet skal være trygt og byen skal fremtræde flot med mulighed for byfornyelse og byomdannelse.

Enkelte byer i vækstaksen kalder vi ”byer under forandring”. Det er Aabybro, Pandrup og Hune. Investeringslysten er stor og det understøttes med særlige muligheder for at bygge højt og forandre byen.

Kommunens særlige ”uddannelsesbyer” Fjerritslev og Aabybro kan rumme flere grundforløb og ungdomsmiljøer (college) i dialog med uddannelsesinstitutioner.
Kommunens særlige ”kystbyer” Blokhus-Hune, Slettestrand, Hjortdal, Thorupstand, Atttrup og Gjøl ligger alle tæt ved hav eller fjord. Det er enten gamle landingspladser ved Jammerbugten eller fiskerbyer ved Limfjorden, der har en særlig histore og kystkultur. Vestkyststrategiens principper og Masterplan Limfjorden er udgangspunkt for en særlig fleksibel og differentieret planlægning , hvor byernes særpræg og kulturspor knyttes til nye oplevelser og spiller en rolle i forhold til bosætning, fritidsliv og turisme. Feriestederne i Vestkystplanen indgår i netværk på hele Vestkysten. Blokhus-Hune har en helt særlig rolle i den fysiske planlægning, både i forhold til turisme, detailhandel og bosætning - og Slettestrand-Thorupstrand markerer sig i forhold bæredygtigt fiskeri og kulturen omkring landingspladser.

Kommunens øvrige byer og landsbyer rummer fællesskaber, der gør byerne levende - og vi sætter fokus på det under overskriften ”Liv i by og skole”. LUP arbejdet i de 24 byer er vigtigt strategisk, det er nøglen til samarbejdet mellem lokalsamfund og kommune - særligt inden for sundhed, kultur og fritid.
Byernes tidligere funktioner som baneby, mejeriby, moseby og meget andet er i dag omdannet og byerne skal nu støttes i at skabe plads til en anden form for mangfoldighed og fællesskaber, der er rammen for hverdagslivet frem mod 2030.

Netværk og vejforbindelser

Byernes forskellige roller hænger sammen på kryds og tværs. Internt og i forhold til omverdenen betyder relationer og mobiliet meget for udviklingen. Byer og lokalsamfund er forbundet - både ved de synlige veje - men også ved de usynlige samarbejder og fællesskaber om skoler, idrætsfaciliteter, arbejdspladser mv. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at styrke forbindelserne mellem byer og landsbyer, der skal udnytte hinandens kvaliteter og byroller.

I forhold til omverden er byudviklingen i hele Jammerbugt Kommune afhængige af en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm og en fornyelse af Aggersundbroen. Internt i kommunen skal vi arbejde for sikre veje og cykelstier med god fremkommelighed samt en omfartsvej ved Arentsminde og Halvrimmen. Den kollektive trafik binder byer sammen og styrker relationer og netværk, idet knudepunkterne skal spille en vigtig rolle - særligt i forhold til seniorer og unge.

I forhold til skole, fritid, turisme og sundhedstilbud skal vi også sikre gode stier, der trygt forbinder byer og knudepunkter til oplevelser i landskabet. Fx stier fra Lille Norge til Løkken, rygraden i Masterplan Limfjorden og stier langs Lien. Cykelsti-infrastrukturen ønskes udbygget, så den kan understøtte både gående og cyklende, både inde i byerne og mellem byer. De sikre skoleveje og forbindelser omkring større institutioner og fritidsanlæg er højt prioriteret. Der skal arbejdes med at fremme den bæredygtige mobilitet på mange måder.

Midtbyen og handel

Udviklingen i byudviklingsbyer og kystbyer skal ske ud fra princippet ”midtbyen først”. By- og områdefornyelse skal gennemføres ved at samskabe om at samle aktiviteter og forny byernes pladser og skabe flere levende byrum med fælleshaver, legepladser og bynatur.

Det grønne skal også have plads i midtbyerne, så der er plads til livet mellem husene, og at der ved boliger, butikker og institutioner er tænkt gode opholdsarealer der indbyder til fællesskaber og bevægelse og med plads til det grønne.

Bæredygtighed og fokus på grøn energi betyder, at vi sammen med andre skal etablere flere el-ladestationer tæt ved større arbejdspladser, butikker og turistområder.

Bymidterne skal rumme flere mindre boliger - både til senior- og unge - centralt tæt ved service og knudepunkter for den kollektive trafik. Mobiliteten skal tænkes ind i investeringer inden for alle sektorer, så vi alene investerer i nye service funktioner på steder, der hænger godt sammen med den kollektive trafik. Det betyder eksempelvis at vi skaber plads og plangrundlag til nye sundhedstilbud centralt i byer tæt ved knudepunkter for den kollektive trafik.

Land og landsbyer

Udviklingen i landsbyer og i landområder sker ud fra princippet ”dialog skaber liv”. Jammerbugt Kommune har en lang tradition for at facilitere udviklingen i kommunens 24 lokalområder. Der udarbejdes en ”lokal udviklingsplan” (LUP) og der er hvert år en dialog med hver enkelt af kommunens 24 lokalsamfund. Kommunens strategiske landsbyplanlægning sker med én indgang, samskabelse og dialog med afsæt i områdernes egne ressourcer og forskellige byroller er grundlaget for at etablere flere kystnære boliger. Vi vil fremme lokale projekter, der skaber trygge leve-bo-miljøer, senior-bofællesskaber samt boformer knyttet til natur- og besøgsturisme. Projekter med bæredygtige landsbyer, hvor der laves langsigtede investeringer og satsninger skal nyde fremme. Vi skal være rummelige og give plads til at nye ideer kan folde sig ud til gavn for mangfoldigheden og lokale initiativer.

Som en del af kommunens outdoorsatsning og arbejdet med fritidskommune, vil landskab, landsbyer og friluftsfaciliteter spille en stor rolle. Plangrundlaget skal gøre det muligt at investere i og forny faciliteter og service fx kultur- og idrætstilbud i landsbyer, der indgår i netværk med nabobyer. Fx fodboldgolf i Tranum og Nørhalne, MTB i Slettestrand og surfing på Gjøl samt stiforløb rundt om Saltum.

Plangrundlaget tilpasses for at understøtte mål

Retningslinjer vil vi

Byrollemønsteret tilføjes byudviklingsbyer og kystbyer og metoden omkring strategisk landsbyplanlægning tilføjes. Byformål tilføjes bedre muligheder for små boliger og særlige boformer med fællesfaciliteter og flergenerationsboliger.

”Midtbyen først” indskrives som bærende princip, og i forbindelse med byomdannelse indskrives mere vild natur i bymidterne, rekreative forbindelser og i opholdsarealer, herunder at cykel- og naturstier etableres til fremme af børn og unges mulighed for selv at transportere sig.

Rammer vil vi
De generelle rammer ændres, så der er bedre muligheder for at bygge små boliger og boformer med fællesfaciliteter. Der arbejdes på at screene byudviklingsområder via et vådindeks. I byernes centrale vil bebyggelsesgraden blive øget ved bus-knudepunkter og i Hune, Pandrup og Aabybro. Ændret anvendelse og fornyelse skal bygge på bæredygtige og energirigtige løsninger. Rammer for tidligere skoler i Pandrup og Kaas genvurderes og der udlægges areal med byvækst i Aabybro mod Ryaa.