2.4 Kystnærhedszonen

Hensigten med kystbestemmelserne er at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Det stiller særlige krav til planlægningen i de kystnære områder, om at sikre den mindst mulige påvirkning af kystlandskabet. En planlægning inden for kystnærhedszonen må ikke ske på bekostning af de landskabelige eller naturmæssige hensyn. Nyudlæg af sommerhusområder kan ikke ske inden for kystnærhedszonen jf. de nationale interesser.

De åbne kyststrækninger er særligt sårbare, hvorfor udgangspunktet også er, at nyt byggeri og anlæg skal placeres bagved eksisterende bebyggelse.

Kystnærhedszonen omfatter kystområderne i indtil tre kilometers afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder.
Kystområderne udgør landskabelige helheder med væsentlige natur- og landskabsressourcer. Kystlandskabet er imidlertid ikke kun natur. Det er også stedet, hvor mange forskellige aktiviteter finder sted. Der skal være plads til beboelse, friluftsliv, turisme, transport, landbrug og andre erhverv.
Kystnærhedszonen omfatter kyster ved Jammerbugten, ved Limfjorden samt ved Vejlerne.

Vestkysten er karakteriseret ved det barske klima, de lange, brede sandstrande med varierende bagland i form af klitlandskaber, plantageområder eller hedeområder brudt af dramatiske kystklinter. Vestkysten er en udligningskyst, hvor havets transport af strandens materialer har skabt en meget lige kystlinie. De dramatiske klinter ses bl.a. i området ved Svinkløv, hvor den tidligere "levende" klint nu i dag beskyttes af forstranden og fremstår som græsklædte bakker.

Langs Limfjorden optræder mange forskellige kysttyper. Fjordkysterne i den østlige del er overvejende flade og sletteagtige med mange strandengsarealer, mens kysttypen længere mod vest afløses af flere klinter og skræntkyster. Sandstrandene er ofte smalle og stenede.
Vejlerne er inddæmmede områder med lavvandede arealer og enge.