Begrebet "Agenda 21"

Agenda 21 er en plan for at opnå en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Begrebet stammer fra FN's konference for miljø og udvikling, UNCED, i Rio de Janeiro i 1992. Det var på dette topmøde, at bl.a. rammekonventionen for klimaforandringer blev vedtaget. Agenda 21 går i store træk ud på at tænke bæredygtighed ind i alle sektorer. Det handler således ikke kun om miljø og natur, men også om sundhed og kulturelle og sociale aktiviteter. Dermed er der et naturligt overlap mellem klima og agenda 21 strategien og mange af de visioner og mål, der er opstillet for de enkelte politikområder.

I det nedenstående kan der læses om de tiltag, Jammerbugt Kommune indtil videre har gjort på klima og agenda 21-området. Det er således de tværsektorielle handlinger, der beskrives herunder.

Compact of Mayors - international klimaaftale

Compact of Mayors er en international klimaalliance. Jammerbugt Kommune underskrev Compact of Mayors-aftalen den 2. dec. 2015.

Formålet er at dele viden, data og erfaringer om byers og kommuners klimaarbejde verden over – både klimaforebyggelse og klimatilpasning. Som deltager i Compact of Mayors skal kommunen, som geografisk enhed, dels reducere udledningen af drivhusgasser, og dels skal kommunen gøres mere modstandsdygtig over for klimaforandringerne.

De data, der skal indberettes til Compact of Mayors, er inden for 6 overordnede sektorer; stationær energi, transport, affald, industrielle processer, land- og skovbrug samt anden udledning uden for den geografiske afgrænsning, men som et resultat af kommunens aktiviteter.

Compact of Mayors er fusioneret med Covenant of Mayors og hedder nu Global Covenant of Mayors for Climate and Energy.

DK2020-klimahandlingsplan

Jammerbugt Kommune er en af de 20 danske kommuner, der er med DK2020-pilotprojektet, som i 2019 blev udvalgt til deltagelse i det danske klimaprojekt DK2020. Formålet er at understøtte implementeringen af Parisaftalens mål i Danmark. På FN's Klimakonference i december 2015 vedtog 195 af verdens lande Parisaftalen og forpligtede sig dermed til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader og helt stræbe mod en temperaturstigning på højest 1,5 grader. Bag DK2020-projektet står foreningen Realdania, det internationale by-netværk C40 og den grønne tænketank CONCITO. DK2020-projektet gennemføres nu i de fleste danske kommuner, og 46 nye kommuner startede DK2020 projekter op i slutningen af 2020.

Jammerbugt Kommunes DK2020-Klimahandlingsplan skal indeholde en beskrivelse af:

• Hvordan kommunen kan opnå CO₂-neutralitet i 2050 inkl. ambitiøse delmål for 2030 - på fokusområderne energi, transport, landbrug og affald
• Hvordan kommunen kan tilpasse sig de forventede klimaforandringer på både kort og langt sigt med f.eks. øgede nedbørsmængder og stigende vandstande

Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan skal efterleve det koncept, som det internationale by-netværk C40 har udviklet. Derfor skal klimaplanen omhandle alle de udledninger af klimagasser, der sker i Jammerbugt Kommune. Planen omfatter derimod ikke direkte de CO₂-udledninger, som borgere og virksomheder har gennem forbruget af ydelser og varer, i de tilfælde hvor udledningen ligger udenfor Jammerbugt Kommunes geografi.

Mål og handlinger - klimareduktion

Det betyder, at Jammerbugt Kommune har en forholdsvis stor udfordring omkring reduktionen af klimagas-udledningen. Det er fordi, Jammerbugt Kommune er "Danmarks spisekammer" - en "produktions-kommune", hvor der produceres store mængder af fødevarer og andre produkter, som i stor udstrækning ikke forbruges i Jammerbugt Kommune. Det viser sig i nøgletallene ved at den gennemsnitlige CO₂-udledning i Danmark er omkring 9 ton CO₂ pr. indbygger, og i Jammerbugt Kommune udledes der er 13 ton CO₂ pr. indbygger. Dette tal indeholder ikke flyrejser til lande udenfor EU, og det indeholder ikke varer købt og produceret i udlandet. Tallet er udregnet efter international standard.

Klimahandlingsplanen indeholder en samlet målsætning om klimaneutralitet i 2050 og et delmål om 70 % reduktion i 2030 - målt i fht. 1990. For at Jammerbugt Kommune skal kunne bidrage meningsfuldt til reduktionen af klimagas-udledninger skal der iværksættes en række konkrete handlinger fra i dag og frem til 2030 og 2050. Indsatsen prioriteres på fire fokusområder - Energi, Transport, Landbrug og affald.

De enkelte fokusområder bidrager til den samlede målsætning på følgende måder. Alle reduktionsmål er i fht 1990;

• Energi; klimaneutralitet i 2030
  • Selvom Jammerbugt Kommune har en høj samlet CO₂-udledning er udledningen inden for el og varme meget lav - faktisk negativ - fordi vi eksporterer mere grøn strøm end vi selv forbruger. Det ændrer sig grundet forventningen om at al el er produceret på vedvarende energikilder efter 2028. Der skal arbejdes med alternative varmekilder - både i den individuelle varmeforsyning og den kollektive samt med energibesparelser og mere VE - mest i form af sol
• Transport; 30 % i 2030 og klimaneutralitet i 2050
  • I forhold til transport vil løsningen være elektrificering evt. kombineret med brændsler fremstillet af vedvarende energikilder - særligt vedvarende el. Der ligger en udfordring i at få ladestander-infrastrukturen på plads i en tyndere befolket kommune som Jammerbugt, og fordi vi som kommune ikke må opsætte offentlige ladestandere. Den vigtigste rolle er som ambassadør - både som indkøber, samarbejdspartner og virksomhed
• Landbrug; 30 % i 2030 og 50 % i 2050
  • CO₂-udledningen fra landbruget kan henføres til drivhusgasser - særligt metan og lattergas, som omregnes til CO₂-ækvivalenter (CO2e). Reduktionen af CO2e-udledningen fra landbrug bliver selv på sigt vanskelig, fordi de nødvendige teknologier endnu ikke er til stede. Der skal arbejdes med udtagning af lavbundsjord, skovrejsning, nye staldteknologier, biogas, ændring af fodring af dyr samt ændringer i planteavl, mv. Samarbejdet med landbruget er særligt vigtigt, da det er her mange af de konkrete handlinger, der skal ske på landbrugsområdet, aftales.
• Affaldsdeponi og Spildevand; 70 % i 2030 og klimaneutralitet i 2050
  • Området fylder ikke så meget i klimaregnskabet. Målet skal nås gennem den nye klimaaftale, hvor genbrug og cirkulær økonomi fylder mere og hvor der skal sorteres i flere fraktioner ved husstandene. Desuden skal det nås gennem lovgivning i fht lattergasudledningen fra spildevandsanlæg.

Derudover er der, for at understøtte visionen i Grøn Energi Nordjylland 2040 (læs mere nedenfor), mål for produktionen af vedvarende energi (VE). Således er det målet at producere 30 % mere VE i fht. det totale energiforbrug i kommunen (bruttoenergiforbruget) i 2030 og 50 % mere i 2050. Målet skal nås gennem opsætning af sol, udskiftning af møller i Nr. Økse Sø og Rendbæk samt biomasse og varmepumper.

Mål og handlinger – klimatilpasning

I Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan skal der også indgå tilpasningstiltag i forhold til de forventede klimaforandringer på både kort og langt sigt med f.eks. øgede nedbørsmængder og stigende vandstande. Den fremtidige indsats for klimatilpasning i Jammerbugt Kommune kan inddeles i 3:

1. Handleplan for klimatilpasning.
2. Udpegning af arealer i fare for oversvømmelse og erosion i Kommuneplan21
3. Administrationsgrundlag for håndtering af vand i lokalplanlægning

De tre indsatser erstatter den eksisterende klimatilpasningsplan og skal fremover sætte rammen for Jammerbugt Kommunes arbejde med klimatilpasning. Revision af disse tre punkter vil ske i forbindelse med revision af kommuneplanen. Pkt. 2 og 3 knytter sig til administrationens arbejde i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning, for løbende at sikre fokus på klimatilpasning i planlægning, udstykning mv. Læs mere under retningslinjer for klimatilpasning.

Desuden arbejdes der på et klimatilpasningsprojekt omkring kunstig intelligens (Signatur-projekt). Læs mere her 

Samarbejde

Klimahandlingsplanen er blevet til i samarbejde med relevante parter, og der er startet et varigt samarbejde op med landbruget. I det samarbejde er det besluttet at indgå en lokal klimapartnerskabsaftale, som opridser de emner, der vil blive arbejdet for, samt at der skal nedsættes en styregruppe, der vil følge arbejdet. Desuden er det besluttet at indgå en partnererklæring med Jammerbugt Forsyning A/S - som et signal om at der støttes op om kommunens målsætning og klimaplan.

Grøn Energi Nordjylland 2040

Alle 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland står bag initiativet Grøn Energi Nordjylland 2040. Målet er at Nordjylland skal være Danmarks grønne energi-region og være selvforsynende med vedvarende energi i 2040.

Fremtidens energisystem skal gøres til virkelighed i Nordjylland. Der skal udvikles mål, visioner og pejlemærker for Nordjyllands omstilling til vedvarende energi. Dette skal ske gennem udarbejdelse af en samlet strategisk energiplan for hele regionen.

Det hele startede i 2014

De 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland opstartede, med afsæt i tilskud fra Energistyrelsen, projektet "Et Energisk Nordjylland". Formålet var at styrke forudsætningerne for, at Nordjylland i 2050 kan blive selvforsynende med vedvarende energi. Første skridt var at kortlægge det aktuelle nordjyske energisystem og opstille scenarier for, hvordan omstillingen til vedvarende energi kan realiseres.

Kortlægning

Kortlægningen af energisystemet viser, at der skal investeres for omkring 90. mia. kr. i energianlæg af private, erhverv, kommuner og region frem mod 2050. Omstillingen til den vedvarende energi kan skabe over 50.000 arbejdspladser i anlæg i Nordjylland. I disse beregninger er ikke medregnet de arbejdspladser, der etableres til drift og vedligehold. Kortlægningen viser også, at Nordjylland kan spare de nuværende udgifter til fossile brændsler på 7-10 mia. kr. om året, hvis vi omstiller til 100 % vedvarende energi. Penge som i stedet kan bruges til andre og nye investeringer.

De ovennævnte potentialer i kortlægningen kræver at alle parter, der har indflydelse på energiområdet, offentlige såvel som private aktører, engageres i en fælles nordjysk indsats.

Strategisk energiplanlægning

De nordjyske kommuner og regionen igangsatte initiativet Strategisk Energiplanlægning i Nordjylland (SEP NORD) for at indfri potentialerne fra kortlægningen. Projektet har senere - i oktober 2020 – ændret navn til Grøn Energi Nordjylland 2040. Ambitionen er dog stadig den samme: Der skal skabes en strategisk energiplan for Nordjylland, som kan sikre fælles fokus og retning mod målet om at gøre Nordjylland selvforsynende med vedvarende energi i 2040.

Arbejdet faseinddeles. I 2019 blev der formuleret fælles vision og målsætninger mellem de mange aktører. I 2020 påbegyndtes arbejdet med er at omsætte vision og målsætninger til en konkret, strategisk energiplan, hvorefter den strategiske energiplan skal implementeres i kommunale planer og hos de relevante aktører. Rammerne i energiplanen udarbejdes, så de let kan omsættes til lokale forhold i den enkelte kommune, og så de tilgodeser de individuelle styrker, udfordringer, indsatser og behov.

Samspil med erhvervsliv, forsyningsselskaber og vidensinstitutioner

Kommunerne og regionen kan imidlertid ikke løse opgaven med at gøre Nordjylland selvforsynende i 2050 alene . Det kræver at der samarbejdes med alle de relevante aktører, herunder erhvervslivet, forsyningsselskaberne og uddannelsesinstitutionerne. Det er dem, der har fingeren på pulsen og har en faglig indsigt på området. Det er dog vigtigt at det offentlige går forrest som rollemodeller og viser, at der er politisk vilje til at nå i mål.

Nordjysk styrkeposition

Nordjylland har allerede en styrkeposition inden for energiteknologi, særligt inden for omsætning af varer og tjenester til at producere vedvarende energi. Derfor bygger Grøn Energi Nordjylland 2040 videre på den styrkeposition. Arbejdet med Grøn Energi Nordjylland 2040 vil bidrage til at fremme teknologiske løsninger og systemer og give mulighed for at planlægge og etablere energianlæg optimalt. Det medvirker til, at nordjyske virksomheder har en unik mulighed for at udvikle og optimere løsninger som kan leveres til anlæg eller som komponenter og service til anlæggene.

Arbejdet kan desuden bidrage til at få skabt nye demonstrationsanlæg i Nordjylland. Disse kan være showcase for dansk teknologi overfor potentielle kunder fra ind- og udland.

Den fælles nordjyske klimaambition

Både KKR Nordjylland og Business Region North Denmark (BRN) står bag initiativet til Den Fælles Nordjyske Klimaambition.

Hovedformålet med Den Fælles Nordjyske Klimaambition er at binde de ambitiøse nordjyske klimaindsatser sammen og skabe en rød tråd gennem de indsatser, kommuner og region allerede arbejder med. Klimambitionen skal med andre ord skabe en ramme for den grønne omstilling i Nordjylland, så der løftes i flok, effekten af indsatserne maksimeres, og klimadagsordenen når til tops på den nordjyske politiske scene.

Læs mere her; http://www.businessregionnorthdenmark.dk/publikationer.

Der er identificeret og udvalgt fem strategiske fokusområder i klimaambitionen, som skal bidrage til at sikre, at der sammen nås de ambitiøse mål i eksisterende og kommende indsatser i Nordjylland. Desuden skal de bidrage til at nå nationale og internationale målsætninger:

• Vidensdeling og governance
• DK2020 – klimahandlingsplaner
• Mobilitet
• Grøn Energi
• Grøn Vækst

Samtlige fokusområder bidrager til at sikre ressourcer til kommende generationer, dyrke sammenhængen på tværs og skabe grobund for grøn vækst i nordjyske virksomheder.

Eksempler på mål og handlinger i Klimaambitionen

Den Fælles Nordjyske Klimaambition skal være det regionale afsæt for at prioritere den grønne dagsorden i form af konkrete handlinger i kommuner og region.

Klimaambitionen udmøntes bl.a. via initiativerne Grøn Energi Nordjylland 2040 og DK2020. Den enkelte kommunes strategier, handlinger og initiativer sætter retning på lokalt niveau, men bidrager også til det fælles nordjyske – og nationale – perspektiv – fordi det er afgørende at løfte i flok. I den enkelte kommune og i regionen skal der i forberedes beslutningsgrundlag og tages politisk stilling til:

• Grøn Energi Nordjylland 2040 – det kommunale bidrag til en fælles nordjysk strategisk energiplan
• DK2020 – den enkelte kommunes Klimahandlingsplan

Den strategiske energiplan for Nordjylland udgør et væsentligt delbidrag til kommunernes klimahandlingsplaner i DK2020-regi, som alle kommuner har tilsluttet sig. Det er derfor afgørende, at den enkelte kommune på såvel administrativt som politisk niveau tilrettelægger processer, der sikrer, at disse brikker indpasses i et godt og dynamisk samspil i den enkelte kommune.

Jammerbugt Kommune godkendte Den Fælles Nordjyske Klimaambition d. 29. april 2021.

Netværk for bæredygtig erhvervsudvikling

Jammerbugt Kommune er medlem af Netværk for bæredygtig erhvervsudvikling (NBE). NBE er et netværk for virksomheder omkring initiativer, hvor miljø og økonomi spiller sammen og dermed understøtter muligheder for at driftsoptimere på flere områder.

NBE tilbyder bl.a. medlemsvirksomheder en gratis bæredygtighedsscreening, hvor der afdækkes områder med potentiale for både økonomi og miljø. NBE arrangerer også løbende netværksmøder og kortere møder om aktuelle emner, og medlemsvirksomhederne kan få hjælp fra nyuddannede kandidater fra det grønne rejsehold til aktuelle bæredygtighedsprojekter.

Foruden medlemsaktiviteterne, deltager NBE også i en lang række eksternt finansierede projekter, bl.a. cirkulær innovation i partnerskaber (CIP) og grøn cirkulær omstilling (GCO), hvor små og mellemstore virksomheder kan få støtte f.eks. i form af betalte konsulenttimer til udvikling og implementering af grønne og cirkulære forretningsmodeller. https://nben.dk/.

Erhvervshus Nordjylland

Erhvervshus Nordjylland (EN) tilhører det decentrale Erhvervsfremme-niveau sammen med de 11 nordjyske kommuner.

EN er det Regionale knudepunkt i Erhvervsfremmesystemet og tilbyder specialiseret vejledning til iværksættere og virksomheder bl.a. med særligt fokus på ”Det Grønne og Bæredygtige” – i daglig tale Grøn Omstilling.

De nordjyske virksomhedsrettede prioriteringer omkring Grøn Omstilling understøttes i samarbejdet mellem Vækst Jammerbugt (VJ) og EN. Samarbejdet reguleres i en særskilt samarbejdsaftale for perioden 2020-2023.

Der er et tæt samarbejde mellem EN og VJ omkring den praktiske opgaveløsning - Vækst Jammerbugt er typisk den direkte indgang for virksomhederne i praksis, hvor alle behov og muligheder vurderes og identificeres, og når det er relevant bringes ENs specialistviden i spil ofte i samspil med VJs lokale tilbud. Ligeledes bringes nationale, regional samt lokale Erhvervsfremmeprogrammer ofte i spil. De kan bl.a. medfinansiere rådgivning, kompetenceudvikling samt bibringe ny viden til virksomhederne, som ønsker at sætte øget fokus på Grøn Omstilling.

Temarevision af kommuneplan21 om energi

Der vil blive gennemført en temarevision af kommuneplanen vedr. solcelleparker og vindmølleparker i perioden 2022-2024.