2.3 Skovrejsning

Skovrejsningsområder tæt ved byer og landsbyer og som spredningskorridorer mellem eksisterende skove og naturområder prioriteres højt. Bynær skov kan medvirke til at øge livskvaliteten for byens borgere.
Skovrejsning har desuden en positiv virkning som langsigtet drikkevandsbeskyttelse. Der er derfor god samfundsøkonomi i at kanalisere støtten til skovrejsning i retning af arealer, hvor der kan være behov for driftsændringer for at undgå forurening af drikkevandsressourcerne. Skovrejsning kan desuden spille en væsentlig rolle i forhold til klimaforandringer. Skove er meget effektive til at trække CO2 ud af luften, da tilvæksten i træmassen binder CO2
I Helhedsplan17 var der udlagt ca. 8.350 ha til områder, hvor skovrejsning var ønsket. I Kommuneplan21 videreføres arealernes størrelse, således der udpeges cirka det samme antal hektar til områder, hvor skovrejsning er ønsket. Der har været reduktioner og ændringer i de arealer, der i Helhedsplan17 var udpeget til områder hvor skovrejsning var ønsket. Baggrunden for reduktioner og ændringer har bl.a. været udpegninger til Grønt Danmarkskort, landskab, råstofindvinding, byudvikling.
Udpegning af skovrejsning uønsket
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er områder, hvor skovtilplantning ikke er forenelig med de øvrige interesser, der skal tages hensyn til på arealet. Der kan være tale om områder, der er reserveret til vindmøller, råstofindvinding, vejudlæg, byudvikling m.v. Hovedparten af områder, hvor skovrejsning er uønsket, er dog udpeget med baggrund i landskabelige og kulturelle hensyn.
I Kommuneplan21 er der sket en udvidelse af områder, hvor skovrejsning uønsket. Udvidelsen er sket med baggrund i ønsker om at:
• Områder, der er udlagt til ny boligudvikling eller perspektivområder
• Områder, der er udlagt til ny erhvervsudvikling og detailhandel
• Områder, der er reserveret til infrastruktur
• Områder med lokalplaner for vindmøller
• Områder, der er udpeget til særlige naturområder
• Områder, der er udpeget til særlige landskabelige beskyttelsesområder
• Områder med geologisk værdi
• Områder der er udpeget til potentielle vådområder
• Områder med særlige udsigter
• Områder med råstofgraveområder
• Områder der er udpeget til særligt bevaringsværdige landsbyer
• Områder der er udpeget til indsigtskiler til kirker
• Områder der er udpeget til særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder
Områder hvor skovrejsning er uønsket er øget med ca. 18.860 ha, hvoraf ca. 2525 ha var udpeget som skovrejsningsområde i Helhedsplan17. Områder med skovrejsning uønsket udgjorde i Helhedsplan17 46 % (ca. 39.790 ha) af Jammerbugt Kommunes areal. Med Kommuneplan21 er denne procentandel øget til 68 % (ca. 58.650 ha).