Klima og Energi

Jammerbugt Kommune har en bred forståelse af bæredygtighed, der også tænkes sammen med sociale og sundhedsmæssige emner. Vi deltager i regionale og landsdækkende samarbejder - for med den nyeste viden at arbejde på tværs og forbedre modstandsdygtigheden over for klimaforandringer, og udnytte de andre muligheder, der opstår.

Vi har et samlet mål om en 70% reduktion af CO₂-udledning i 2030 (målt i fht 1990) og klimaneutralitet i 2050 som det fremgår af DK2020-klimahandlingsplanen for Jammerbugt Kommune.

Bæredygtige byer og landsbyer

Byerne er stedet, hvor vi mødes og lever det gode liv. Vi skal skabe gode rammer for at forny, fortætte og forskønne byudviklingsbyer ud fra princippet ”midtbyen først”. Det gør vi bl.a. ved at facilitere processer med at samle detailhandel, kultur, erhverv og service i Pandrup, Brovst, Fjerritslev og Aabybro.

Dialog og landdistriktsindsatsen støtter flere af vores byer og landsbyer i at arbejde med bæredygtige indsatser og initiativer - bl.a. øget sortering og genanvendelse i de offentlige rum. Vi starter indsatsen i byer som Biersted, Gjøl og feriestederne ved Slettestrand og Thorupstrand.

I kommunens ejendomsadministration vil vi blive dygtigere til at se på tværs af sektorer og investere klogt, bl.a. ved at samle funktioner, udnytte lokaler og faciliteter, så vi bevarer de nære ressourcer på stedet.

Sammen med andre skal vi finde grønne løsninger på stedet og skabe rammer for liv i børnehøjde, fx ved at anvende regnvand til forskønnelse og rekreative formål ved byfornyelse i Pandrup og Brovst.

Vi skal som kommune have holdninger til de store bygge- og anlægsinvesteringer, som vi beslutter at sætte i gang ved at være ansvarlige i valg af materialer og tænke energivenligt - både ved anlæg og efterfølgende drift. Det vil vi arbejde med når vi bygger nye skoler og børnehaver.

Klimatilpasning

I de kommende år vil vor naturgeografi og energiforbrug kræve omtanke og omstilling. Vi skal træffe afgørende beslutninger i de kommende år, der vil ændre landskabet og gøre op med tidligere års planlægning og investeringer, særligt i pumpede og lavtliggende områder ved Limfjorden og Ryaa.

Vi skal som kommune i forhold til infrastruktur og byomdannelse forebygge i tide og planlægge klimainvesteringer med en lang tidshorisont. Vores erfaringer for vandhåndtering i Blokhus og Aabybro skal indgå i den kommende fysiske planlægning, for at vi i dialog med entreprenører og investorer kan sikre, at vi får advarsler i tide og benytter den tilgængelige viden, der findes. Vi skal benytte robotter, kunstig intelligens og bigdata i vores planlægning.

Et godt tværfagligt beslutningsgrundlag for at investere i anlæg i sårbare områder samt forhøje diger og dæmninger er forudsætningen for at kunne samarbejde med landbrugserhvervet og pumpe- og digelag. Fremtidens behov for diger, betyder at Jammerbugt Kommune vil igangsætte en fysisk planlægning for at koordinere jorddepoter, så jord fra bygge og anlæg ikke transporteres langt - men oplagres lokalt til kommende digebyggerier.

Den fysiske planlægning skal sikre, at vi ikke kan placere nye anlæg og byudviklingsområder i områder, hvor risikoen for oversvømmelse er stor. Vi skal fortsat stoppe byudviklingen i lavtliggende områder fx under kote 2 (DNN).

Den fysiske planlægning skal skaber rammer for at kunne reducere energiforbruget i kommunale bygninger via ejendomscenterets strategiske tilgang med bæredygtige indkøb og udbud.

Den fysiske planlægning skal tage højde for kommende investeringer i forsyningens kloaknet, der har som mål at flytte mindre vand i spildevandsforsyningen - og at reducere antallet af renseanlæg på sigt.

Konkret handler det om at investere i klimatilpasningsløsninger ved Ryaa og Limfjorden, ved Hellede Sø / Kaasholm samt i diger og dæmninger - mest aktuelt ved dæmningen mellem Øland og Gjøl.

Tekniske anlæg

Store fysiske anlæg kan virke markante i landskabet - og de er samtidig med til at sikre infrastrukturen og energien til den grønne omstilling.

En ny varmeplan får fokus på de små varmeværkers omstilling af varmekilder, så de sikres en fremtid og rolle i fremtidens energiforsyning. Det betyder at den fysiske planlægning skal revideres, så tilslutningskrav til kollektive anlæg ændres på baggrund heraf. I Aabybro ændres varmeforsyningen fra individuel forsyning med naturgas til fjernvarme. Det vil ske i andre områder.

Varmeværkerne ændrer karakter i takt med at energikilder og forsyningsoplande ændres. Den fysiske planlægning skal følge med de prioriteringer, der foretages i vor strategiske klimaplan.

Den fysiske planlægning skal også støtte op om en god digital infrastruktur i alle dele af kommunen, så alle landdistrikter og ferieboliger får bedre rammevilkår og kan tage del i fornyelse og grøn omstilling.

Klimaplanen for Jammerbugt Kommune arbejder med at nedbringe CO₂-udledningen inden for energi, affald, landbrug og transport.

Nordjylland skal være Danmarks grønne energiregion med mulighed for positiv effekt på beskæftigelse og omstilling af energikilder, ligesom positionen som Danmarks grønne testcenter ønskes udbygget.

Kommunens mål er på energiområdet er klimaneutralitet i 2030 og at blive 100% selvforsynende med vedvarende energi i 2040. Målet deles med resten af Nordjylland i projektet Grøn Energi Nordjylland 2040 (GEN2040). Derudover har vi mål om at producere 30% mere vedvarende energi end det samlede energiforbrug i kommunen i 2030 og 50% mere i 2050.

I Jammerbugten er vindenergien i en årrække udbygget markant. I de kommende år vil der også komme fokus på andre energiformer fx solenergi, Power to X, nye lagringsmuligheder og en øget synlighed af energianlæg i vores landskab.
Energiinvesteringer er en del af vor klimaplan, idet vi vil gøre det klogt og med omtanke. Vi er bevidste om at energi er med til at skabe flere arbejdspladser og mere livskvalitet og sundhed, bl.a. ved at nye energiparker genererer midler til at lokalsamfund kan investere i bæredygtighed i LUP (lokale udviklingsplaner).

Der skal nedsættes et klima- og energiforum i Jammerbugt Kommune til at koordinere og udvikle fremtidens løsninger.

Vindmøller
Vindmøller er kun relevant i landskaber, der kan rumme de store tekniske anlæg. Turisme-, natur- og jordbrugsinteresser skal belyses og indgå med betydelig vægt i dialogprocesser om vindmøller. Beslutningsprocesser om store anlæg kræver nøje planlægning og forberedelse, og kommunalbestyrelsen forbereder derfor en temarevision i 2022-24 om energi, hvor et nyt energi- og klimaforum har mulighed for at fremkomme med anbefalinger. Derfor indeholder kommuneplan21 ikke nye udlæg til vindmøller.

Solcelleanlæg
Solcelleparker kombineres med ekstensiv landbrugsdrift og kommer til at brede sig i landskabet over store områder. Den fysiske planlægning skal give plads til arealer til solceller i områder, der visuelt kan rumme det. Større parker skal afvejes i forhold til jordbrugsinteresser og kommende vådområdeprojekter - og alt dette kræver en omfattende forberedelse og dialoger, og det vil indgå i temarevisionen i 2022-24. Derfor indeholder kommuneplan21 ikke nye udlæg til solceller.

Biogas
Vi vil samarbejde med landbrugets og fødevaresektorens mange aktører finde egnede placeringer til biogas i en dialogbaseret proces, der også overskrider kommunegrænser og planlægge i tæt dialog med aktører inden for infrastruktur-området. Der har hidtil været en lille interesse for biogas i kommunen, og derfor fastholdes de to udlæg nord for Brovst.

Affald

I Nordjylland er der en ambition om ”Det cirkulære Nordjylland”. Der er et mål om inden for affaldsdeponi og spildevand at reducere CO₂-udledningen med 70% inden 2030 (målt i fht 1990) og sikre klimaneutralitet i 2050.

Planlægningen skal støtte op om at fremtidssikre forsyningsinfrastrukturen, herunder også at fremme en udbygning af elnettet, der både kan tilgodese energisektoren og sikre forsyningssikkerhed.

Byggeaffald og andet erhvervsaffald ses som en ressource, og det søges genanvendt i nye samarbejder. I forbindelse med byfornyelse og nyt byggeri centralt i byerne skal der arbejdes med affaldssortering i det offentlige rum. Det kan kombineres med lokale virksomheder og kunst, som feriestederne i Blokhus & Svinkløv/Slettestrand arbejder med.

I den fysiske planlægning skal cirkulær økonomi, affaldshåndtering og genanvendelse indgå, når der planlægges for byrum, opholdsarealer og stier/infrastruktur.
På erhvervsområdet skabes store mængder affald, der typisk indsamles ved lokale aktører. Dialog mellem aktører evt. koblet til socialøkonomiske virksomheder om konstruktive løsninger kan resultere i behov for fysisk planlægning.

Landskab og landbrug

Nordjylland vil gå forrest med storskala-naturprojekter til fremme af naturprojekter, der er til gavn for alle - herunder et særligt fokus på rammevilkår for landbruget. I det åbne land er der i klimaplanen på landbrugsområdet fastsat et mål om en 30% reduktion i CO₂e-udledningen i 2030 og 50% reduktion i 2050 (begge målt i fht 1990). Der er desuden et mål om at udtage 1000 ha kulstofrig lavbund inden 2030. Se også afsnit om oplevelser.

Transport

Den nordjyske masterplan for bæredygtig mobilitet sætter fokus på muligheder for at reducere CO₂-udslip, luftforurening og støj fra trafikken.

På transportområdet er der i Jammerbugt Kommune et mål om en 30% reduktion i CO₂-udledningen i 2030 (målt i fht 1990) og klimaneutralitet i 2050. Derudover er der mål om at blive 100% selvforsynende med vedvarende energi i 2040 – målet deles med resten af Nordjylland i projektet Grøn Energi Nordjylland 2040 (GEN2040).

Den fysiske planlægning i byerne skal indrettes, så den offentlige og private service fremadrettet placeres tæt ved knudepunkterne for den kollektive trafik.

NT arbejder med at kunne komme fra A til B med både kollektive og private mobilitetstilbud. Nettet af knudepunkter skal udbygges, og vi skal være medspiller i forhold til at investere i knudepunkterne i samarbejde om byfornyelse i Brovst, Pandrup, Aabybro og Fjerritslev.

Der arbejdes på at gøre regionale busser fossilfrie i 2025 og emissionsfrie i 2030. Udbygningen af elladestandere og infrastrukturen for elnettet og bredbåndsnettet skal lokalt følge med de regionale målsætninger.

Jammerbugt Kommunes egen maskin- og bilpark overgår også til en større andel eldrevne - og det skal den fysiske planlægning kunne rumme.

Plangrundlaget

Retningslinjer ændres
Klima og bæredygtighed indarbejdes i sammenhæng med de beskreve mål og måder at fremme tænkning på længere sigt. Det gælder inden for jordbrug, landskab, infrastruktur, energi. Der lempes på krav for opstilling af mobilmaster og energianlæg.

Rammer ændres
Vådområde screening skal indgå i miljøvurdering af nye lokalplaner og generelt i byplanlægningen, både ved infrastruktur og nybyggerier.