Landskabet og det åbne land

Mål med udviklingen af landskabet i Jammerbugt Kommune sker ud fra princippet ”dialog og samskabelse” med plads til indspil fra alle aktører.

For kommunalbestyrelsen er det vigtigt, at flere borgere får kendskab til områdets naturværdier, landskabstyper og kulturspor, og respekt for de erhverv, der er tæt knyttet til landskabet.

Vores mange frilufts- og naturområder er en ressource, der skaber værdi for borgere, der bor her. Enten i form af et produktionslandskab for landmænd, skovejere og fiskere eller hverdagsnaturoplevelser for alle borgere, gæster og turister samt i de senere også produktion af vedvarende energi, der vil tilføje nye elementer og forme landskabet i fremtiden.

Målet med planlægningen af det åbne land er, at vi hele tiden finder en balance mellem at benytte og beskytte ud fra samfundets forventninger og behov.

Bæredygtighed med grøn omstilling og outdoorsatsningen gør konkurrencen på landet om arealanvendelsen yderligere kompliceret. Vi bliver dygtigere til at samtænke og finde måder, hvorpå flere foreninger, virksomheder og erhverv får ejerskab og bruger landskabet og naturen som kulisse eller grundlag for deres liv og forretning.

Grønt Danmarkskort

Vi lever tæt på naturen og er begunstiget af en alsidig natur og et varieret landskab. Det Grønne Danmarkskort giver et samlet overblik over kommunens mest værdifulde natur samt potentialerne for at skabe mere natur. Det tjener som et værktøj til at prioritere indsatsen for biodiversiteten i og på tværs af kommunegrænserne. Målet er, at det Grønne Danmarkskort kan være med til at styrke biodiversiteten og sammenhængen mellem naturområder. I byer og landsbyer - særligt i nær tilknytning til Grønt Danmarkskort - kan der også med fordel arbejdes med at styrke biodiversiteten. Her kan arbejdes med vilde haver, blomstrende vejrabatter, opsamling af regnvand i småsøer og bevarelse af gamle træer.
Grønt Danmarkskort handler i Jammerbugt Kommune om at byde naturen ind, give naturen plads og slippe vildskaben løs. Dette vil i de kommende år blive udfoldet i en selvstændig naturpolitik.

Vi skal samarbejde med interesseforeninger og lokalsamfund om at formidle og skilte endnu bedre for at styrke befolkningens viden og opmærksomhed på biodiversiteten. I sommerhusområder og i landsbyer vil vi sætte fokus på den lokale biodiversitet som sjældne sommerfugle og værdifulde naturtyper og botanik.
Vi skal være med i samarbejder regionalt og på landsplan, når der er mulighed for at forandre landskabet til fordel for biodiversiteten via jordfordeling, jordfonde, naturgenopretning, skovrejsning og puljer til udtagning af lavbundsjorde samt klimasikring.

Kysten, Kulturen og Ruterne

Langs kysten findes en lang række rekreative områder og plantager - som rummer vigtige samlingssteder og samlingspunkter i naturen. De spiller en stor rolle til fremme af fællesskaber inden for friluftsliv, outdoor-turisme og en livsstil tæt forbundet med naturen. Kommunalbestyrelsen vil arbejde med at facilitere åbne processer om nyindretning af knudepunkter med moderne faciliteter og service, toiletfaciliteter, turistservice mv.

Der skal handling bag ideerne om en fritidskommunen med fokus på sundhed og fritid ved at synliggøre rekreative vandre-, cykelruter og kystruter. De planlagte ruter i regi af Hærvejssekretariat - Limfjordsruten - Sti 100 mellem Blokhus og Løkken samt rygraden i Masterplan Limfjorden tilføres liv og aktivitet.

Kystbyernes identitet styrkes i samarbejder for at få mangfoldigheden til at blomstre bl.a. i forbindelse med at kystbyer, kirker og kulturmiljøer danner ramme om de største events og idrætsstævner, der afholdes i kommunen.

Vestkystplanens indsatser skal kunne realiseres i et tæt samspil mv. Der arbejdes med at styrke ”Blokhus-Hune” som turistcentrum med afsæt i området særlige ressourcer og kvaliteter. De øvrige kystbyer støttes hver især via retningslinjer for kulturmiljøer i at fremme den særlige identitet byen, konkrete kan det ske både ved LUP-arbejde og handelsbyernes markedsføring, hvor byens historie og kulturspor anvendes.

irkebeskyttelse og sikring af kulturmiljøer sker fagligt begrundet i retningslinjer, og det kobles med mental sundhed og muligheder for at være fysisk aktiv.

Jord og vand som ressource

Fødevareerhvervene er et af de erhverv, der er afhængige af landskabet og naturen som ressource. Der dyrkes afgrøder i stor og lille skala, holdes hus- og kæledyr, der fiskes, der sankes, der skoves og der drives jagt. Omstillingen til klimavenlig drift er i gang, og den fine balance mellem at benytte landskabet - og beskytte ressourcen kræver dialog og samarbejde på tværs. Produktionserhvervene er i gang med at tænke nødvendige klimatiltag ind i kommende investeringer. Kommunalbestyrelsen vil værne om de arbejdspladser og facilitere en grøn omstilling ved at koordinere, indgå i processer og byde ind med perspektiver fra velfærdssamfundets ønske om at tænke sundhed og menneskelige fællesskaber ind i løsningerne.

Naturnationalpark

I Jammerbugt Kommune vil vi arbejde med at skabe større områder, hvor naturen kan sættes fri med plads til naturlige processer og dynamikker, blive frodigere, vildere og mere spændende at opleve.

Der gives plads til mere vild natur i et stort samlet område, hvor fokus er på biodiversitet og plads til naturen. Konkret vil kommunen bakke op om Naturstyrelsens arbejde med at udpege en naturnationalpark i Han Herred. Der arbejdes med at styrke biodiversiteten på ca. 2700 ha på statens arealer ved Tranum. I området kan der arbejdes med at omdanne nåletræsbevoksninger til mere lysåbne og varierede skove samt at fjerne ikke hjemmehørende træarter.

Lavbund og vådområder

Vi vil arbejde med at udtage kulstofrige lavbundsjorde fra landbrugsdrift og genoprette dem som våd­områder. Dette kan bidrage til at begrænse udledningen af drivhusgasser fra landbruget og samtidig skabe bedre vilkår for biodiversiteten, vandmiljøet og grundvandet. Det vil vi sammen med Limfjordsrådet og BRN arbejde med i omgivelserne til Ryå, ved Hellede Sø samt på kulstofrige lavbundsjorde i samarbejde med landbrugsforeningerne. Vi ser også muligheder i an­dre dele af kommunen for over en længere årrække at tage dyrkede kulstofrige lavbundsarealer ud af drift eller ekstensivere driften på arealerne. Vi ser ligeledes muligheder i at stoppe dræning og genskabe naturlig hydrologi på udvalgte naturarealer i Grønt Danmarkskort. Vores mål er at kunne udtage 1000 ha kulstofrige lavbundsarealer inden 2030 i Jammerbugt Kommune og endnu flere frem mod 2050.

Særlige landskaber med kulturspor

I kommuneplanen udpeger vi en række arealer mellem Bulbjerg og Lien samt omkring de inddæmmede landskaber ved fjorden og moserne på baggrund af landskabelige kvaliteter, der er skabt for tusinde af år siden. Istiden, geologien, tidligere bondekulturer, klitplantninger og husmandsudstykninger har skabt et kulturlandskab, som vidner om fortiden. Udpegningerne betyder, at landskabet ikke kan ændres eller bebygges uden en særlig opmærksomhed.

Vi ønsker et oplevelsesrigt landskab, der åbent og let tilgængeligt viser forskellige tiders bygværker og kulturminder. Derfor vil vil på langt sigt planlægge for udsigtskiler i landskabet til vand, landskabstræk og kulturminder for at skabe merværdi og flere gratis oplevelser. Planlægningen følges op af støtteordninger, der sikrer økonomi til at rydde beplantning, etablere stier og begrænse adgangen til at opsætte energianlæg og tilplante.

I området ved Saltum og Grønhøj ønsker vi at arbejde med naturpleje, formidling og overnatning i Saltum/Grønhøjområdet - i et samarbejde med outdoor-aktører, f.eks. ferieaktører og efterskole i hele området i baglandet mellem Blokhus og Løkken.

Grundvand

Vi skal sikre rent urenset drikkevand for de kommende generationer, bl.a. ved at rejse mere skov eller sikre miljøvenlig drift af lysåbne græsningsarealer. Vi vil aktivt samarbejde med vandværker og lodsejere om at kunne tilplante 500 ha skov inden 2030 - og endnu flere frem mod 2050. Vi starter med bynære skove nord for Brovst, mellem Aabybro og Biersted samt vest for Pandrup/Kaas.

Samtidig støtter vi vandværker i at opkøbe arealer med henblik på at pålægge beskyttelseszoner drikkevands-venlig drift, og samarbejder om at sikre offentligheden adgang til området, som det sker ved Saltum - med sti ved Nols Sø.

Plangrundlaget

Retningslinjer ændres
Temaer om byformål, landskab og natur m.fl. udbygges og tilpasses, så vi som kommune er forpligtiget til at arbejde med rammer for mere vild natur og indarbejde biodiversitet i planer og sagsbehandling. Arbejdet hænger tæt sammen med satsningen på outdoor og fritidskommune. Der ses også på konkrete arealudlæg til bl.a. skovrejsning. Kulturmiljøer udbygges med indhold om kystbyer og kulturspor.