For at udnytte arealressourcerne bedst muligt skal der ved planlægning af nye boligområder tilstræbes, at arealforbruget i Aabybro, Fjerritslev, Brovst og Pandrup i gennemsnit udgør 10-12 boliger pr. ha.
I øvrige byer i gennemsnit 8-10 boliger pr. ha. Sammenhængende større grønne områder og primære veje i forbindelse med boligområderne medregnes ikke.
Se desuden retningslinjeafsnit 1 om Byer og byudvikling.
Åben-lav boligbebyggelse
Ved åben-lav bebyggelse må der som hovedregel ikke udstykkes boliggrunde mindre end 700 m² eller større end 1400 m².
Grunde til dobbelthuse skal have en minimumsstørrelse på 400 m² pr. boligenhed (800 m² pr. dobbelthus), hvis de opføres i et område bestående af parcelhuse, ekskl. eventuel adgangsvej og -sti og inkl. eventuel andel af fællesareal. Dobbelthuset skal udformes, så det tilpasser sig enfamiliehusenes udtryk.
Ved lokalplanlægning kan der dog fastsættes mulighed for andre grundstørrelser.
Tæt-lav boligbebyggelse
Grunde til tæt-lave boliger (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse) skal have en minimumsstørrelse på 250 m² pr. boligenhed, hvis de opføres i et område bestående af tæt-lav bebyggelse, ekskl. eventuel adgangsvej og -sti og inkl. eventuel andel af fællesareal.
Byggelovens bestemmelser om, at hver bolig skal kunne udstykkes med lovlig vejadgang skal fortsat overholdes.
Til boliger og erhverv skal der udlægges opholdsarealer til udendørs ophold for områdets beboere eller ansatte. Opholdsarealer skal som udgangspunkt anlægges på terræn og være sammenhængende arealer med rekreativ værdi, så de reelt er anvendelige til opholdsareal. Opholdsarealer og i særdeleshed fælles opholdsarealer skal placeres og indrettes, så de kan danne rammen om ophold, leg og aktivitet. Fælles opholdsarealer skal indrettes, så der er plads til at plante og pleje træer.
Fælles opholdsarealer skal være sammenhængende og regulære arealer af en god og rekreativ kvalitet, der er egnede til leg eller ophold. Ved vurdering af, om et opholdsareal er af en god og rekreativ kvalitet ses der på følgende kriterier:
- Nærhed til boligerne.
- Områder med sol, læ og skygge.
- Afskærmning fra støj og trafik.
- Beplantnings- og befæstelsesforhold.
- Muligheder for aktiviteter, rekreation og ophold.
Følgende arealer vil derfor ikke kunne udgøre en del af de fælles opholdsarealer:
- Parkeringspladser til cykler og biler
- Adgangsarealer ved indgange
- Vejarealer
- Stier
- Rabatter langs stier og veje
- Skrænter
- Regnvandsbassiner og nedsivningsbassiner *)
- Arealer til affaldscontainere
- Arealer til tekniske anlæg
*) Dog kan arealer, som anvendes til håndtering af overfladevand, medregnes som fælles opholdsareal, hvis de er indrettet med henblik på ophold og aktiviteter, og de kun periodevis er oversvømmet.
Opholdsarealet skal indrettes inden for den enkelte ejendom eller i umiddelbar nærhed af den. Hvis opholdsarealet ligger helt eller delvist uden for ejendommen, skal det sikres til brug for ejendommens beboere.
Ny bebyggelse skal tilpasses det eksisterende, naturlige terræn, og terrænregulering må kun foretages i begrænset omfang for at sikre fx adgangsforhold og arealer til parkering.
Hvor terrænforhold giver mulighed for det, kan byggeri eksempelvis udformes med frilagt kælder/parterre mod lavestliggende terræn.
Ved en maksimalhøjde på 1½ etage kan bygningen fremstå i 2 fulde etager mod lavestliggende terræn.
Ved maksimalt etageantal på 2 eller derover vil det være en konkret vurdering i forhold til omkringliggende byggeri og områdets karakter, hvorvidt en bygning kan fremstå i mere end de tilladte etager.
Som udgangspunkt må der ikke ske terrænregulering mere end +/- 0,5 meter og ikke nærmere naboskel end 1 meter. Støttemure må ikke opføres højere end 0,5 meter.
Ved lokalplanlægning kan der dog angives andre, stedsspecifikke bestemmelser herom.
De specifikke rammer angiver maksimale højder for ny bebyggelse.
Enkelte bygningsdele kan dog overstige den angivne højde, såfremt det er nødvendigt for en virksomheds eller et områdes tekniske og miljømæssige drift, og såfremt bebyggelsen/anlægget etableres med respekt for helhedsindtrykket. Det kunne f.eks. være lysmaster omkring sportsbaner, skorstene i erhvervsområder, mobil- og antennemaster, siloer ved landbrug i landsbyer mv.
Ny bebyggelse, herunder om- og tilbygninger samt renovering og istandsættelse skal tilpasses de respektive områders struktur i omfang, kulturhistoriske kvaliteter og arkitektur.
Der skal i forbindelse med lokalplanlægning sikres en god arkitektonisk helhed med den omkringliggende bebyggelse, områdets karakter og landskabet.
Se desuden retningslinjeafsnit 1.1.6 Omdannelse og fortætning af bymiljøer her.
Ved lokalplanlægning skal der som udgangspunkt fastsættes bevaringsbestemmelser, der sikrer de registrerede bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Herunder bestemmelser om, at der skal en konkret vurdering og tilladelse til, hvis bevaringsværdig bebyggelse eller kulturmiljø ønskes ombygget, nedrevet eller på anden måde ændret.
Se desuden retningslinjeafsnit 3 om kulturhistorie her.
Overflødiggjorte erhvervsbygninger kan i særlige tilfælde anvendes midlertidigt til andre formål, f.eks. service- og kulturformål, for at udnytte bygningsmassen.
Det skal være sandsynliggjort, at erhvervsbygningen ikke vil kunne anvendes til den oprindelige funktion i perioden.
Den midlertidige anvendelse må ikke skabe restriktioner eller hindre virksomhedsdriften for eksisterende omkringliggende virksomheder eller være til gene for evt. boliger i området.
Anvendelsen må ikke kræve nogen nævneværdig ombygning af bygningen, og parkeringskrav skal kunne opfyldes på ejendommen, ligesom trafikafviklingen skal vurderes.
Eventuelle lokalplaner eller anden planlægning på ejendommen skal overholdes.