Dige og pumpestation ved Attrup

Landbrugsmiljø - landvinding

Kort over området

Beskrivelse
Pumpestationen øst for Attrup er fra 1954, der er en del af den store landindvinding som fandt sted i 50'erme.

Pumpestationen afvander 12.500 ha bagvedliggende jord. Afvandingssystemet er fordelt på 116 km kanaler. Pumperne løfter vandet mere ende 2 meter op i Limfjorden.

Den karakteristiske bygning ligger som en majestæt i det inddæmmede meget flade land. Inddæmningen er sket ved et stort dæmningsbyggeri.

Fortælling
Den 6 km lange Attrup-Øland dæmning var sammen med dæmningen mellem Gjøl og Øland årsdag til, at begge Øland og Gjøl blev landfast med resten af ​​Han Herred i hhv. 1919 og 1921. En første udbygning af dæmningen og en ny pumpestation kom til i 1954.

Formålet med at dræne området var at skabe nye statshusmandsbrug. Der blev i alt solgt 30 ejendomme, men da salget stagnerede solgte staten i stedet jorden til Johan Koed Jørgensen. Han opførte i 1970'erne storlandbruget Øland-Attrup på 425 ha. med den tilhørende herregård, Øland-Attrup Herregård. Herregården består af hovedbygningen med tilhørende avlsbygninger på den gamle fjordbund.

Det kultiverede landskab og betingelserne for landbrug og bosætning ved Limfjorden opleves tydeligt ved Attrup dige og pumpestation, og har høj landskabelig værdi.

Status
Pumpestationen er i god stand og er stadig i funktion. Nærmiljøet omkring pumpestationen er restaureret og står skarpt.

Øland-Attrup fungerer stadig som landbrug, og bygningsmassen er i god stand.

Bærende bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier knytter sig til pumpestationen, udsigten over det inddæmmede flade land og kanalsystemerne.

Vejledning til beskyttelse af bærende bevaringsværdier
Det er vigtigt for miljøet at det friholds for beplantning, således at begge bygninger og det flade land kan være opleves i sammenhæng.

Sådan kan kulturmiljøet forstærkes
Der er et stort potentiale for mere formidling på stedet. Derudover kan der arbejdes med stiforbindelse via dæmningen som gør at man kommer forbi pumpestationen.

 

Pumpestationen med vandspejl til begge sider. Til venstre ses kanalsystemerne og de flade landbrugsland. Til højre ses diget og vandspejlet i Limfjorden.

Pumpestationen, opført i 1954, med vandspejl til begge sider. Til venstre ses kanalsystemerne og det flade landbrugsland. Til højre ses diget og vandspejlet i Limfjorden.

Pumpestationens facade mod nord. Pumperne løfter vandet 2 meter op i Limfjorden.

Pumpestationens facade mod nord. Pumperne løfter vandet 2 meter op i Limfjorden.

Diget mod vest, som beskytter det bagvedliggende landbrugsland mod Limfjorden.

Diget mod vest, som beskytter det bagvedliggende landbrugsland mod Limfjorden.

Digerne mod øst. Her er det muligt at følge stien til fods eller cykel, næsten hele vejen til Øland.

Digerne mod øst. Her er det muligt at følge stien til fods eller cykel, næsten hele vejen til Øland.

Herregården set fra vejen. Den symmetriske opbygning ses tydeligt med hovedbygning i midten og driftsbygninger i hver side.

Øland Attrup Herregård, opført i 1974, set fra vejen. Den symmetriske opbygning ses tydeligt med hovedbygning i midten og driftsbygninger i hver side.

Udsigt fra gården mod øst, hvor Oxholm Skov rejser sig efter det flade inddæmmede landbrugsland.

Udsigt ud over det flade inddæmmede land mod sydvest, hvor bakkeøen ved Kokkedal Slot og Attrup anes i horisonten.