5.1.1 Arealer i fare for oversvømmelse

Udpegningen af områder, der er i fare for oversvømmelse skal forstås som en opmærksomhedszone, hvor der skal være særligt fokus på at håndtere kendte risici for oversvømmelse. Det er dog vigtigt at understrege, at der også uden for udpegningen kan være risiko for oversvømmelse. Det skyldes blandt andet, at der ikke er tilstrækkeligt valide data, der gør det muligt at udpege områder i kommunen, der er truet af oversvømmelse fra terrænnært grundvand.

Udpegningen er baseret på data, som er stillet til rådighed af hjemmesiden klimatilpasning.dk, der er forankret i Miljøstyrelsen. Staten forventer at præsentere nye, mere præcise data i løbet af de kommende år. Ved fremtidige revisioner af kommuneplanen, vil nye data blive indarbejdet, så udpegningen af områder i fare for oversvømmelse forbedres med tiden.

Baggrund for udpegning af områder i fare for oversvømmelse
Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Temperaturen vil stige og vintrene vil blive mildere, og somrene vil blive varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. Der kan forventes mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Havvandstanden forventes endvidere at stige.

Klimaændringer på sigt er usikre, og der er ikke præcise bud på udviklingen. Der er taget udgangspunkt i FN´s klimapanels fjerde hovedrapport fra 2007 og DMI´s nedskalering til danske forhold. For de generelle klimaændringer anbefales det for perioden frem til 2050 at tage udgangspunkt i A1B-scenariet, som er et middelscenario. Scenariet for udviklingen frem til 2050 vurderes som relativt sikkert.
Jammerbugt Kommune er kendetegnet ved meget store åbne og flade vidder, og dermed meget natur og landbrugsareal. Derudover er store dele af kommunen udpeget som lavbundsareal. Kommunen grænser op til Vesterhavet og Limfjorden, og derudover er der indtil flere større vandløb, som leder vandet væk fra inddæmmede landbrugsjorde, enkelte steder via pumper.
Med en langsigtet og målrettet fysisk planlægning, hvor vandhåndtering indtænkes tidligt, vil det være muligt at forebygge mange væsentlige skader, samtidig med at der skabes fremtidige bæredygtige byomdannelses- og udstykningsprojekter til gavn for både nuværende og fremtidige borgere. På denne måde kan vand anskues som en ressource og ikke som et problem. Ved at skabe plads til vandet på overfladen kan vand således indtænkes til at skabe nye og spændende udviklingsområder.

Oversvømmelsestruede arealer
Baggrunden for udpegningen af arealer, der er i fare for oversvømmelse, blev udarbejdet i 2013 for hele Jammerbugt Kommune i forbindelse med kommunens første klimatilpasningsplan, der er vedtaget i 2014. Der er taget udgangspunkt i perioden frem til 2050 og A1B-scenariet. Udpegningen er baseret på følgende:

• Arealer truet af oversvømmelse fra havet ved stigende vandstand og stormflod
• Beregning af oversvømmelse forårsaget af kapacitetsproblemer i kloakker ved nedbør
• Oversvømmelsestruede arealer langs vandløb

Havvandsstigninger og stormflod

Kortlægning af havvandsstigninger er baseret på klimatilpasning.dk. Data fra Klimatilpasningsplanen fra 2014 er suppleret med Kystdirektoratets nyeste højvandsstatistikker fra 2017 for målestationen ved Attrup.

Kortlægningen viser oversvømmelsestruede arealer for en 50-årshændelse i 2050, der samlet betyder en højvandsstand på 2,0 meter.

*Højvandsstatisk, 2017 – opdatering i forhold til Klimatilpasningsplan fra 2014. https://kyst.dk/media/80372/hoejvandsstatistikker2017revideret11022019.pdf

I 2013 lavede Jammerbugt Kommune en opmåling af kronehøjden på digerne i kommunen. Der er lavet en opmåling for ca. hver 100 meter.

På Bygholmvejle diget og Klim Gøttrup diget er kronehøjde større end den forventede havvandsstand, og der forventes derfor ikke problemer i forhold til en 50 års hændelse.
På Attrup Øland diget og Gjøl dæmningen er der målt punkter, hvor digernes kronehøjde er under 2 meter.

Hvis digerne ikke forhøjes, kan der derfor forventes problemer på visse strækninger af de to diger ved en 50-års hændelse i 2050. Det er det pågældende digelag, der er ansvarlig for vedligehold og evt. forhøjelse af diget.

Der skal dog gøres opmærksom på, at analysen og kortlægningen udelukkende har taget højde for selve vandstanden, og dermed ikke bølgehøjden som følge af kraftig vind. Der kan dermed flere steder være tale om overskyl, hvor vandstanden står op til eller lige under kronehøjden. I dag opleves disse nævnte overskyl allerede flere steder.

Nedbør
Ved beregninger af regn og oversvømmelse anvendes regn i overensstemmelse med Spildevandskomiteens skrifter. Ved kortlægning af kapacitetsproblemer i kloakkerne anvendes estimerede nedbørshændelser i år 2050, hvor der beregnes for 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års nedbørshændelser. I tabellen nedenfor fremgår den klimafaktor, der er anvendt til kortlægningen i Jammerbugt Kommunes klimatilpasningsplan fra 2014. Klimafaktorerne angiver, hvor meget en given nedbørshændelse forventes at stige i forhold til 2010, der anvendes som er indeksår.

I udpegningen vises de arealer, der er i fare for oversvømmelse ved en 50 års nedbørshændelse, og hvor vandstanden ifølge modellen vil være mere end 10 cm på terræn.

Disse regnhændelser er meget kraftigere end det serviceniveau, som Jammerbugt Forsyning A/S skal leve op til. I de områder, er Jammerbugt Forsyning A/S dermed ikke forpligtet til at foretage forbedringer af kloaksystemet.

Som udgangspunkt er serviceniveauet for områder, der er separatkloakerede, at der ikke må ske en oversvømmelse af terræn, som følge af regn, hyppigere end hvert 5. år, når der er tale om manglende kapacitet. For områder, der er fælleskloakerede, er serviceniveauet hvert 10. år. Det betyder, at i områder med fælleskloak, må borgeren tåle en regnbaseret oversvømmelse på terræn hvert 10. år, mens de separartkloakerede må tåle den hvert 5. år. Baggrunden for forskellen er, at når den separate kloak ”løber over” er det regnvandsledningen, som er fuld, og det er dermed regnvand, som står på terræn/ kælder, hvor situationen er mere kedelig ved oversvømmelse af en fælleskloak, hvor det er regnfortyndet spildevand.

Vandløb
Ifølge GEUS vil en 100 års afstrømningshændelse i 2050 medføre en stigning på 10-20% i vandføringen. Det er vanskeligt at omsætte en bestemt vandføring i et vandløb til en eksakt vandstand i vandløbet, idet vandstanden vil afhænge af forholdene i vandløbet på afstrømningstidspunktet. Vandets strømning ændres alt efter, om hændelsen finder sted i sommerperioden, hvor der er meget grøde i vandløbet, eller om den finder sted i vinterhalvåret, hvor vandløbet er grødefrit.

Udpegningen i kommuneplanen sker på baggrund af Naturstyrelsens simple kortlægning, offentliggjort på www.klimatilpasning.dk. Her er regnet med en stigning af den daglige vandstand på 50 cm for en 100 års hændelse.

Allerede i dag findes der arealer langs særligt Ryå, der oversvømmes ved store mængder nedbør. Ryå er med et opland på 590 km2 et af de største vandløb i Vendsyssel og oplandet til Limfjorden. Ryå afvander et meget stort – og fladt – område, og der er stigende problemer med afvanding. Det viser sig blandt andet ved længerevarende og hyppigere oversvømmelse af vigtige og intensivt dyrkede landbrugsområder. Afvandingsproblemerne forværres af klimaforandringerne, og de traditionelle løsninger udfordres, blandt andet fordi de modarbejder miljø- og naturhensyn.

Udpegningen baseret på data fra www.klimatilpasning.dk er suppleret med det samlede projektområde for Helhedsplan Ryå.

Nabokommuner
Jammerbugt Kommune har i samarbejde med Brønderslev Kommune og Limfjordsrådets sekretariat udarbejdet en helhedsplan for Ryå, der løber i begge kommuner. Der opleves et stigende antal henvendelser fra lodsejere om oversvømmelser og afvandringsproblemer langs Ryå. Dette medførte, at kommunerne i 2016/2017 i fællesskab bad Orbicon om at opsætte en hydraulisk vandløbsmodel, som kunne anvendes til at beregne de afvandingsmæssige effekter af forskellige tiltag. Resultaterne fra disse scenarieberegninger har været et væsentligt supplement til kommunernes viden om handlemuligheder i forhold til klimatilpasninger og presset på Ryås evne til bortledning af vand og oversvømmelseshændelser på de nærliggende arealer.