2.1.5 Økologiske forbindelser
De økologiske forbindelser jf. kortet udgør sammenhænge, korridorer og trædesten i landskabet, hvor arter har mulighed for at sprede sig mellem større naturområder. Den kommunale planlægning og administration af arealanvendelsen skal sikre muligheder for, at disse kan styrkes over tid og således bidrage til en større økologisk sammenhæng og robusthed i Grønt Danmarkskort.
Inden for de økologiske forbindelser, må der ikke etableres større anlæg, planlægges aktiviteter eller ske indgreb, der begrænser muligheden for at udvide og styrke formålet med udpegningen.
Såfremt et anlæg, en aktivitet eller et indgreb ikke kan undgås i et område, hvor der er udpeget økologiske forbindelser, skal der sikres kompenserende tiltag, der stadig opretholder det potentiale, som er grundlag for udpegningen.
De økologiske forbindelser binder de særligt værdifulde naturområder i Jammerbugt Kommune sammen og er med til at sikre, at arter kan flytte sig og opretholde sunde, levedygtige bestande. Hertil har de en betydning for biodiversiteten i de store naturområder, som de forbinder.
De økologiske forbindelser udgøres af fx mindre vandløb og ådale, mindre skove og læhegn samt landbrugsarealer i ekstensiv drift som fx græsarealer. Alle har de et vist indhold af værdifuld natur, som kan være omfattet af fx Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven, Skovloven eller andet.
Muligheden for at styrke de økologiske forbindelsers funktion for biodiversiteten ligger ofte i disse naturarealer, hvor der kan ske forbedring af naturtilstanden eller udvidelse og sikres endnu større sammenhæng mellem de særligt værdifulde naturområder. I visse sammenhænge kan den økologiske forbindelse have en særlig betydning for sjældne arter som fx hedepletvinge. Her vil fokus lægge på at skabe såkaldte trædesten mellem isolerede bestande af disse arter.
Der kan være mange former for barrierer for biodiversiteten, hvor de væsentligste er dyrkede arealer og større vejanlæg, som begrænser arters bevægelse i landskabet. Dette kan føre til isolation af arter, som bliver sårbare over for ændringer i miljøet og får ringe livsbetingelser med fx indavl og større risiko for sygdom.
Udpegningerne forhindrer ikke eksisterende landbrugsmæssig drift eller andre eksisterende aktiviteter som fx jagt eller rekreation, men begrænser etablering af nye anlæg eller aktiviteter, som kan reducere den økologiske forbindelses funktion for biodiversiteten.