Omkring de overordnede veje skal arealudlæg til byudvikling og større anlæg udlægges og planlægges med hensyn til:
- de overordnede vejes funktion som sikre færdselsårer
- de landskabelige oplevelser langs vejene
De overordnede veje og gennemfartsveje, har stor betydning ved planlægning af byudvikling. De skal knytte byerne sammen og give adgang til de øvrige dele af kommunen. Retningslinjen skal sikre, at nye byområder kan vejbetjenes på hensigtsmæssig måde.
Afstanden mellem det overordnede vejnet og arealudlæg til byudvikling fastlægges i forbindelse med en konkret planlægning ud fra en afvejning af byudviklingen i forhold til trafiksikkerhed, landskabelige og støjmæssige forhold. Der kan etableres visuelt afdæmpende eller afskærmende beplantning til sikring af landskabelige og trafiksikkerhedsmæssige hensyn.
Byudvikling på begge sider af en overordnet vej vil medføre lokal trafik på langs og tværs af vejen. Herved vil fremkommeligheden for den overordnede trafik blive nedsat, og trafiksikkerheden forringet for specielt de bløde trafikanter. Samtidig kan der opstå unødige og betydelige støj- og miljøgener samt barrierevirkninger i den omkringliggende bebyggelse. Omfartsveje bør derfor respekteres som en grænse for byudviklingen, og byudvikling bør i vidt omfang udnytte den eksisterende infrastruktur. I landzone skal hensynet til en nærliggende overordnet vejs funktion ligeledes indgå med betydelig vægt.