Klima og Energi

Jammerbugt Kommune har en bred forståelse af bæredygtighed, der også tænkes sammen med sociale og sundhedsmæssige emner. Vi deltager i regionale og landsdækkende samarbejder - for med den nyeste viden at arbejde på tværs og forbedre modstandsdygtigheden over for klimaforandringer, og udnytte de andre muligheder, der opstår.

Vi har et samlet mål om en 70% reduktion af CO₂-udledning i 2030 (målt i fht 1990) og klimaneutralitet i 2050 som det fremgår af DK2020-klimahandlingsplanen for Jammerbugt Kommune.

Bæredygtige byer og landsbyer

Byerne er stedet, hvor vi mødes og lever det gode liv. Vi skal skabe gode rammer for at forny, fortætte og forskønne byudviklingsbyer ud fra princippet ”midtbyen først”. Det gør vi bl.a. ved at facilitere processer med at samle detailhandel, kultur, erhverv og service i Pandrup, Brovst, Fjerritslev og Aabybro.

Dialog og landdistriktsindsatsen støtter flere af vores byer og landsbyer i at arbejde med bæredygtige indsatser og initiativer - bl.a. øget sortering og genanvendelse i de offentlige rum. Vi starter indsatsen i byer som Biersted, Gjøl og feriestederne ved Slettestrand og Thorupstrand.

I kommunens ejendomsadministration vil vi blive dygtigere til at se på tværs af sektorer og investere klogt, bl.a. ved at samle funktioner, udnytte lokaler og faciliteter, så vi bevarer de nære ressourcer på stedet.

Sammen med andre skal vi finde grønne løsninger på stedet og skabe rammer for liv i børnehøjde, fx ved at anvende regnvand til forskønnelse og rekreative formål ved byfornyelse i Pandrup og Brovst.

Vi skal som kommune have holdninger til de store bygge- og anlægsinvesteringer, som vi beslutter at sætte i gang ved at være ansvarlige i valg af materialer og tænke energivenligt - både ved anlæg og efterfølgende drift. Det vil vi arbejde med når vi bygger nye skoler og børnehaver.

Klimatilpasning

I de kommende år vil vor naturgeografi og energiforbrug kræve omtanke og omstilling. Vi skal træffe afgørende beslutninger i de kommende år, der vil ændre landskabet og gøre op med tidligere års
planlægning og investeringer, særligt i pumpede og lavtliggende områder ved Limfjorden og Ryaa.

Vi skal som kommune i forhold til infrastruktur og byomdannelse forebygge i tide og planlægge klimainvesteringer med en lang tidshorisont. Vores erfaringer for vandhåndtering i Blokhus og Aabybro skal indgå i den kommende fysiske planlægning, for at vi i dialog med entreprenører og investorer kan sikre, at vi får advarsler i tide og benytter den tilgængelige viden, der findes. Vi skal benytte robotter, kunstig intelligens og bigdata i vores planlægning.

Et godt tværfagligt beslutningsgrundlag for at investere i anlæg i sårbare områder samt forhøje diger og dæmninger er forudsætningen for at kunne samarbejde med landbrugserhvervet og pumpe- og digelag. Fremtidens behov for diger, betyder at Jammerbugt Kommune vil igangsætte en fysisk planlægning for at koordinere jorddepoter, så jord fra bygge og anlæg ikke transporteres langt - men oplagres lokalt til kommende digebyggerier.

Den fysiske planlægning skal sikre, at vi ikke kan placere nye anlæg og byudviklingsområder i områder, hvor risikoen for oversvømmelse er stor. Vi skal fortsat stoppe byudviklingen i lavtliggende områder fx under kote 2 (DNN).

Den fysiske planlægning skal skaber rammer for at kunne reducere energiforbruget i kommunale bygninger via ejendomscenterets strategiske tilgang med bæredygtige indkøb og udbud.

Den fysiske planlægning skal tage højde for kommende investeringer i forsyningens kloaknet, der har som mål at flytte mindre vand i spildevandsforsyningen - og at reducere antallet af renseanlæg på sigt. Konkret handler det om at investere i klimatilpasningsløsninger ved Ryaa og Limfjorden, ved Hellede Sø / Kaasholm samt i diger og dæmninger - mest aktuelt ved dæmningen mellem Øland og Gjøl.

Tekniske anlæg

Store fysiske anlæg kan virke markante i landskabet - og de er samtidig med til at sikre infrastrukturen og energien til den grønne omstilling.

En ny varmeplan får fokus på de små varmeværkers omstilling af varmekilder, så de sikres en fremtid og rolle i fremtidens energiforsyning. Det betyder at den fysiske planlægning skal revideres, så tilslutningskrav til kollektive anlæg ændres på baggrund heraf. I Aabybro ændres varmeforsyningen fra individuel forsyning med naturgas til fjernvarme.

Varmeværkerne ændrer karakter i takt med at energikilder og forsyningsoplande ændres. Den fysiske planlægning skal følge med de prioriteringer, der foretages i vor strategiske klimaplan. Den fysiske planlægning skal også støtte op om en god digital infrastruktur i alle dele af kommunen, så alle landdistrikter og ferieboliger får bedre rammevilkår og kan tage del i fornyelse og grøn omstilling. Klimaplanen for Jammerbugt Kommune arbejder med at nedbringe CO2-udledningen inden for energi, affald, landbrug og transport.

Energiinvesteringer er en del af vor klimaplan, idet vi vil gøre det klogt og med omtanke. Vi er bevidste om at energi er med til at skabe flere arbejdspladser og mere livskvalitet og sundhed, bl.a. ved at nye energiparker genererer midler til at lokalsamfund kan investere i bæredygtighed i LUP (lokale udviklingsplaner).

Der skal nedsættes et klima- og energiforum i Jammerbugt Kommune til at koordinere og udvikle fremtidens løsninger.

Nordjylland skal være Danmarks grønne energiregion med mulighed for positiv effekt på beskæftigelse og omstilling af energikilder, ligesom positionen som Danmarks grønne testcenter ønskes udbygget. Kommunens mål er på energiområdet er klimaneutralitet i 2030 og at blive 100% selvforsynende med vedvarende energi i 2040. Målet deles med resten af Nordjylland i projektet Grøn Energi Nordjylland 2040 (GEN2040). Derudover har vi mål om at producere 30% mere vedvarende energi end det samlede energiforbrug i kommunen i 2030 og 50% mere i 2050.

Jammerbugt Kommunes DK2020-plan omfatter desuden en målsætning om, at 50 % af gyllen i kommunen udnyttes til biogas i 2030. Ved vedtagelse af DK2020-planen var det hhv. 8% kvæggylle og 6% svinegylle, der blev transporteret til biogasanlæg.

Udover de lokale målsætninger ønsker Jammerbugt Kommune at bidrage til den statslige udbygning af den grønne energi og de målsætninger, der ligger heri – herunder målsætningen om at 55 % af Danmarks energiforbrug skal være dækket af vedvarende energi i 2030 (energiaftalen 2018).

Der er i 2022-2023 foretaget en temarevision vedrørende vindmøller, solceller og biogas, der skal bidrage til at nå målsætningerne.

Vindmøller
Vindmøller er kun relevant i landskaber, der kan rumme de store tekniske anlæg. Turisme-, natur- og jordbrugsinteresser skal belyses og indgå med betydelig vægt i dialogprocesser om vindmøller. Kommuneplan21 indeholder ikke nye udlæg for vindmøller. Efter vedtagelse af Kommuneplan21 er der i 2022-2023 foretaget en temarevision vedrørende vindmøller, solceller og biogas.

Som grundlag for temarevision blev det på Økonomiudvalgets møde d. 15. juni 2022 besluttet, at der ikke skal planlægges for nye vindmøller i Jammerbugt Kommune frem til kommuneplanrevisionen i 2025. Ved den kommende revision i 2025 vurderes behovet for ny planlægning / re-powering af vindmølleområder.

Solcelleanlæg
Som del af temarevision vedrørende vindmøller, solceller og biogasanlæg har Kommunalbestyrelsen med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 4 d. 27. april 2023 besluttet, at Jammerbugt Kommune i indeværende planperiode vil arbejde for etablering af solcelleanlæg inden for tre interesseområder. De tre interesseområder er beliggende i Kaasholm, øst for Rendbæk/Toftegaardsvej og sydvest for Klim. Den nærmere projektafgrænsning og tilpasning af projekterne sker ved udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner.

De tre interesseområder er prioriteret på baggrund af en for-debat, hvor ansøgere blev opfordret til at indsende ansøgninger. De indkomne ansøgninger blev vurderet på baggrund af en række principper for placering af solcelleanlæg. Principperne er indarbejdet som retningslinje 5.4.1 og vil også danne grundlag for fremtidig planlægning for solcelleanlæg.

I overensstemmelse med kommunens DK2020-klimahandlingsplan har temarevisionen haft til formål, at der planlægges for minimum 300 MW solceller.

Ved kommende kommuneplanrevision i 2025 gøres status på udbygningen af solcelleanlæg i interesseområderne, og der tages stilling til, om det er relevant at planlægge for yderligere solcelleanlæg i kommunen.

Biogas
Som del af temarevision vedrørende vindmøller, solceller og biogasanlæg besluttede Kommunalbestyrelsen med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 4 d. 27. april 2023 at Jammerbugt Kommune i indeværende planperiode vil arbejde for etablering af biogas gennem dialog med landbruget og andre interessenter. Der udpeges to interesseområder for biogas– ét i den vestlige del af kommunen og ét i den østlige del af kommunen. Den nærmere projektafgrænsning og tilpasning af projekterne sker ved udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner.

Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan opstiller mål om, at 50% af gyllen i kommunen skal udnyttes til biogas i 2030. I 2018 blev den samlede mængde af gylle i kommunen opgjort til ca. 650.000 tons, og samme år blev hhv. 8% kvæggylle og 6% svinegylle transporteret til biogasanlæg.

Der er fra tidligere revision af kommuneplanen indarbejdet to potentielle arealer til fælles biogasanlæg i retningslinje 5.3.1. De to potentielle arealer ændres ikke med temarevisionen, men ved fremtidig konkret planlægning for fælles biogasanlæg, kan udpegningen i retningslinje 5.3.1 tilpasses med et kommuneplantillæg eller genvurderes i forbindelse med revision af Kommuneplan25.

Der ses positivt på placering af biogasanlæg i tæt nærhed til energiproducerende VE-anlæg, så mulighed for Power-to-X opnås. Jammerbugt Kommune ønsker således, at biogasanlæg i fremtiden kan udvikles til eller samtænkes med Power-to-X-anlæg. Da Power-to-X-anlæg kategoriseres som risikovirksomhed, skal de opføres med en sikkerhedsafstand på 500 m fra risikofølsom anvendelse, herunder boliger, jf. BEK 371 af 16. april 2016 om planlægning omkring risikovirksomheder. Ved lokalplanlægning for biogasanlæg skal afstanden på 500 meter eller en større passende sikkerhedsafstand fra anlægget til risikofølsom anvendelse sikres. Sikkerhedszonen på 500 meter måles fra anlægget og ikke fra ramme-/lokalplangrænsen. Det skal derfor præciseres nøje i både kommuneplanramme og lokalplan, hvor anlægget kan opføres.

Interesseområder for solceller og biogas

Figur 1: Interesseområder for solceller og biogas. Interesseområder for solceller ses som røde områder, Interesseområder for biogasanlæg ses som gule områder.

De tre interesseområder for solceller er som nævnt Kaasholm, Klim og Rendbæk Øst / Toftegaardsvej, hvor der er indkommet ansøgninger om opstilling af solceller, der blandt andet ud fra deres størrelse blev vurderet til at leve op til de opstillede principper for solceller.

To af disse interesseområder (Klim og Rendbæk Øst/ Toftegaardsvej) omfatter ansøgninger, der ikke alene omhandler solcelleparker, men også andre VE-anlæg. Med forslag til kommuneplantillægget udpeges dog alene interesseområder for enten solcelleanlæg eller biogasanlæg. Det vil sige, at selvom ansøgningerne også omfatter f.eks. vindmøller og Power-to-X-anlæg, medtages det ikke i dette kommuneplantillæg.

Det skal dog nævnes, at kommunalbestyrelsen i d. 22. september 2022 besluttede at områderne i Klim og Rendbæk Øst / Toftegardsvej skal indmeldes til en statslig screening for arealer til energiparker i Danmark. Her forstås energiparker som større samlinger af landvindmøller og solcelleanlæg med eventuel tilkobling til Power-to-X-anlæg. I Klim-området er der i dag opstillet vindmøller, og ved Rendbæk Øst / Toftegardsvej er der lokalplanlagt for nye vindmøller, som erstatning for de eksisterende. Den statslige screening gennemføres i 2022/2023. Eventuel kommunal planlægning for energiparker vil dermed ikke kunne gennemføres uden endnu et kommuneplantillæg for f.eks. Power-to-X-anlæg.

Øvrige ansøgninger, som ikke indarbejdes som interesseområder i kommuneplanen, kan genoptages til prioritering ved fremtidig kommuneplanlægning, eller når de udvalgte interesseområder i kommuneplanen er udnyttet.

De to interesseområder for biogas er placeret i hhv. den vestlige del af kommunen og i den østlige del af kommunen, hvor der er indkommet ansøgninger om placering af biogasanlæg. Interesseområdet i den vestlige del af kommunen er baseret på ansøgning og efterfølgende dialog med en initiativgruppe. Anlægget forventes at være på ca. 500.000-600.000 tons biomasse om året. Ved fremtidig konkret planlægning afgrænses området til et areal på op til ca. 30-50 ha.

Interesseområdet i den østlige del af kommunen er beliggende inden for interesseområdet for solceller i Rendbæk Øst / Toftegardsvej. Ansøgningen om biogasanlæg er her en del af en samlet ansøgning om en energiø bestående af forskellige typer af VE-anlæg og Power-to-X-anlæg. Med interesseområderne for solceller og biogas i området, er der ikke taget stilling til ansøgning om etablering af øvrige anlæg i energiøen.

Flere af interesseområderne er delvist beliggende inden for kystnærhedszonen. Ved fremtidig lokalplanlægning og kommuneplantillæg afklares den endelige projektafgrænsning og tilpasning af projekterne. Placering af anlæg inden for kystnærhedszonen vil kræve en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering af anlæg i landzone, jf. Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.

Affald

I Nordjylland er der en ambition om ”Det cirkulære Nordjylland”. Der er et mål om inden for affaldsdeponi og spildevand at reducere CO₂-udledningen med 70% inden 2030 (målt i fht 1990) og sikre klimaneutralitet i 2050.

Planlægningen skal støtte op om at fremtidssikre forsyningsinfrastrukturen, herunder også at fremme en udbygning af elnettet, der både kan tilgodese energisektoren og sikre forsyningssikkerhed.

Byggeaffald og andet erhvervsaffald ses som en ressource, og det søges genanvendt i nye samarbejder. I forbindelse med byfornyelse og nyt byggeri centralt i byerne skal der arbejdes med affaldssortering i det offentlige rum. Det kan kombineres med lokale virksomheder og kunst, som feriestederne i Blokhus & Svinkløv/Slettestrand arbejder med.

I den fysiske planlægning skal cirkulær økonomi, affaldshåndtering og genanvendelse indgå, når der planlægges for byrum, opholdsarealer og stier/infrastruktur.
På erhvervsområdet skabes store mængder affald, der typisk indsamles ved lokale aktører. Dialog mellem aktører evt. koblet til socialøkonomiske virksomheder om konstruktive løsninger kan resultere i behov for fysisk planlægning.

Landskab og landbrug

Nordjylland vil gå forrest med storskala-naturprojekter til fremme af naturprojekter, der er til gavn for alle - herunder et særligt fokus på rammevilkår for landbruget. I det åbne land er der i klimaplanen på landbrugsområdet fastsat et mål om en 30% reduktion i CO₂e-udledningen i 2030 og 50% reduktion i 2050 (begge målt i fht 1990). Der er desuden et mål om at udtage 1000 ha kulstofrig lavbund inden 2030. Se også afsnit om oplevelser.

Transport

Den nordjyske masterplan for bæredygtig mobilitet sætter fokus på muligheder for at reducere CO₂-udslip, luftforurening og støj fra trafikken.

På transportområdet er der i Jammerbugt Kommune et mål om en 30% reduktion i CO₂-udledningen i 2030 (målt i fht 1990) og klimaneutralitet i 2050. Derudover er der mål om at blive 100% selvforsynende med vedvarende energi i 2040 – målet deles med resten af Nordjylland i projektet Grøn Energi Nordjylland 2040 (GEN2040).

Den fysiske planlægning i byerne skal indrettes, så den offentlige og private service fremadrettet placeres tæt ved knudepunkterne for den kollektive trafik.

NT arbejder med at kunne komme fra A til B med både kollektive og private mobilitetstilbud. Nettet af knudepunkter skal udbygges, og vi skal være medspiller i forhold til at investere i knudepunkterne i samarbejde om byfornyelse i Brovst, Pandrup, Aabybro og Fjerritslev.

Der arbejdes på at gøre regionale busser fossilfrie i 2025 og emissionsfrie i 2030. Udbygningen af elladestandere og infrastrukturen for elnettet og bredbåndsnettet skal lokalt følge med de regionale målsætninger.

Jammerbugt Kommunes egen maskin- og bilpark overgår også til en større andel eldrevne - og det skal den fysiske planlægning kunne rumme.

Plangrundlaget

Retningslinjer ændres
Klima og bæredygtighed indarbejdes i sammenhæng med de beskreve mål og måder at fremme tænkning på længere sigt. Det gælder inden for jordbrug, landskab, infrastruktur, energi. Der lempes på krav for opstilling af mobilmaster og energianlæg.

Rammer ændres
Vådområde screening skal indgå i miljøvurdering af nye lokalplaner og generelt i byplanlægningen, både ved infrastruktur og nybyggerier.