Detailhandlen er én af hjørnestenene i byernes liv, identitet, erhvervsudvikling og beskæftigelse. Detailhandlen spiller en særlig rolle i forhold til at understøtte andre brancher som f.eks. turisme og serviceerhverv. Et godt handelsliv med gode og varierede indkøbsmuligheder er også med til at sikre, at byerne er attraktive for nuværende og fremtidige borgere.
Spændende handelsbyer med liv på torve og i handelsgaderne skal føre til, at flere handler lokalt. Øget gensidigt produktkendskab og samarbejde på tværs mellem handelsbyerne skal øge omsætningen.
Mål for detailhandel
Jammerbugt Kommune har følgende mål for detailhandlen:
- Få mere gang i erhverv og turisme, ved bl.a. at skabe mere levende handels- og servicebyer.
- Koordinere et tættere samarbejde på tværs af alle handelsbyer omkring by-nights, koncerter og andre events.
- Sikre forretningsdrivende sparring og inspiration til forretningsudvikling.
- Planlægge for at detailhandel, byerhverv, kultur og boliger i hovedbyerne placeres centralt – også i samme bygninger – og give mulighed for at bygge højere og tættere.
- Bevare og støtte op om handel i de små byer ved at facilitere samarbejder, hvor socialøkonomi og cirkulær økonomi understøtter den lokale handel og service.
Status
Læs seneste detailhandelsanalyse for Jammerbugt Kommune:
Detailhandelsanalyse for Jammerbugt Kommune
Antal butikker
Der er 252 butikker i Jammerbugt Kommune, heraf er 69 eller 27 % dagligvarebutikker, 54 eller 21 % er beklædningsbutikker, 92 eller 37 % er øvrige udvalgsvarebutikker og 37 eller 15 % er butikker med særligt pladskrævende varegrupper. I forhold til andre kommuner med byer med tilsvarende indbyggertal har Jammerbugt Kommune en høj andel af udvalgsvarebutikker. Årsagen er den omfattende turisme, da turisterne efterspørger små specialbutikker, ligesom de mange ferieboliger øger salget af varer til vedligeholdelse og indretning. Det kan også skyldes, at der er relativt få meget store udvalgsvarebutikker i Jammerbugt Kommune, hvilket giver rum til flere små udvalgsvarebutikker.
Areal
Det samlede bruttoetageareal i Jammerbugt Kommune er knap 91.000 m² fordelt med ca. 34 % på dagligvarer, ca. 37 % på udvalgsvarer og ca. 29 % på særligt pladskrævende varegrupper. Aabybro tegner sig for ca. 22 % af det samlede areal, og er det største udbudspunkt målt på areal. Detailhandlen i Fjerritslev og Brovst optager hver ca. 15 % af det samlede bruttoetageareal, men fordelingen mellem hovedbrancherne er forskellig; detailhandlen i Blokhus og Hune udgør ca. 13 %, Pandrup udgør ca. 6 % og Saltum udgør ca. 4 %. De resterende ca. 23 % af bruttoetagearealet findes uden for de førnævnte byer.
Omsætning
Den samlede omsætning i detailhandlen i Jammerbugt Kommune var ca. 2,1 mia. kr. i 2017. Heraf udgjorde omsætningen i de 25 forhandlere af motorkøretøjer ca. 340 mio. kr. I det følgende refereres til omsætningen ekskl. omsætningen i forhandlere af motorkøretøjer.
Omsætningen sker primært i dagligvarebutikkerne, som står for ca. 63 % af den samlede omsætning. Dagligvarehandlens overvægt i den samlede omsætning vurderes primært at skyldes nærheden til det store udbud af større udvalgsvarebutikker i Aalborg, som tiltrækker handlende fra hele regionen, ligesom de mange sommerhusgæster bidrager positivt til omsætningen i dagligvarebutikkerne. Udvalgsvareomsætningen, der udgør ca. 37 % af den totale omsætning, fordeler sig med ca. 10 % på beklædning og ca. 27 % på øvrige udvalgsvarer.
Turisternes forbrug
Turisternes forbrug i detailhandlen i Jammerbugt Kommune udgjorde ca. 420 mio. kr. i 2017 fordelt med ca. 265 mio. kr. på dagligvarer, godt 70 mio. kr. på beklædning og ca. 85 mio. kr. på øvrige udvalgsvarer. Forholdet er ca. 1:1,7 mellem udvalgsvarer og dagligvarer.
Hune og Blokhus er topscorere målt på volumen efterfulgt af Saltum. Turisterne lagde ca. 155 mio. kr. i detailhandlen i Blokhus og Hune i 2017. De 155 mio. kr. er fordelt med lidt over 50 % på dagligvarer og lidt under 50 % på udvalgsvarer. Turisterne brugte også mange penge i Aabybro og Fjerritslev, mens der blev lagt mindre i Brovst og Pandrup.
De mange turister, der hvert år besøger Jammerbugt Kommune, er en vigtig del af kundegrundlaget for detailhandlen. Turister er kunder i ca. 85 % af butikkerne i Jammerbugt Kommune, og i ca. 23 % af butikkerne udgør turisternes forbrug mindst halvdelen af den totale omsætning i butikken. Gennemsnitligt udgjorde turisternes forbrug ca. 29 % af omsætningen i en butik i Jammerbugt Kommune.
Handelsbalance
Jammerbugt Kommune havde i 2017 et overskud på handelsbalancen på ca. 3 % eller ca. 50 mio. kr. Tallet dækker over et overskud indenfor dagligvarer på ca. 130 mio. kr. og et underskud indenfor udvalgsvarer på ca. 80 mio. kr. Overskuddet indenfor dagligvarer skyldes i høj grad den omfattende turisme. Turisterne bidrager også til udvalgsvareomsætningen. Underskuddet inden for udvalgsvarer skyldes sandsynligvis, at lokale borgere i høj grad køber udvalgsvarer i Aalborg.
Arealbehov
Behovet for areal til detailhandel i Jammerbugt Kommune blev vurderet som led i detailhandelsanalysen fra 2019. Analysen indeholder et minimums- og maksimumscenarie, der tilsammen angiver et spænd for, hvad der er mulige udviklinger i arealbehovet. Arealbehovet er afhængigt af udviklingen i en række parametre, herunder privatforbruget, nethandlen, befolkningsudviklingen og turismen.
Detailhandelsanalysen viste, at afhængig af om udviklingen vil læne sig op ad minimums- eller maksimumsscenariet, vil dagligvarehandlen i 2031 kunne ske på et areal der er mellem ca. 1.400 m² mindre end eller ca. 3.700 m² større end det aktive areal i 2019. Behovet for areal til udvalgsvarebutikker spænder fra et areal, der er ca. 8.000 m² mindre til ca. 12.200 m² større end det aktive areal i 2019.
Jammerbugt Kommune læner sig op ad maksimumsscenariet i detailhandelsplanlægningen, og der er udbygningsmuligheder i de fleste centerområder. Hensigten er derved bl.a. at planlægningen skaber gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. Samtidig har Jammerbugt Kommune fastholdt strategien om, at detailhandlen, herunder særligt dagligvarehandlen, koncentreres i bymidterne.
Den samlet set forholdsvist store udbygningsmulighed i Jammerbugt Kommune er dermed fordelt på beliggenheder, hvor ny detailhandel vil indgå i synergi og konkurrence med eksisterende detailhandel og andre kundeorienterede erhverv til gavn for attraktive bymidter med levende bymiljøer. Idet udlæggene til detailhandel findes på centrale beliggenheder i byerne, fremmes et varieret butiksudbud i hovedbyerne og i mindre byer og landsbyer, og det sikres, at ny detailhandel muliggøres på placeringer, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og så transportafstandene i forbindelse med indkøb begrænses. Dermed er der en tydelig sammenhæng mellem arealudlæggene til detailhandlen og hhv. målene, som Jammerbugt Kommune har fastsat for detailhandlen, og de roller, som byerne i Jammerbugt Kommune har.
Ændringer af centerstrukturen
Planlægningen er med til at sætte rammerne for detailhandlens udvikling. Jammerbugt Kommune kan med detailhandelsplanlægningen medvirke til at sikre, at omfanget af arealer til detailhandel er tilstrækkeligt set i forhold til planperioden, at arealerne har den rigtige beliggenhed, og at tilgængeligheden til arealerne for både kunder, detailhandlere og leverandører af varer er god.
Med Kommuneplan 2021 gennemføres en række ændringer af centerstrukturen, som fremgår af kortet:
Ændringer af arealrammer
Ændringerne af arealrammerne for centerområderne fremgår af tabellen:
|
ÆNDRINGER AF AREALRAMMER FOR CENTEROMRÅDER, M² |
|||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
By |
Centerområdetype i Helhedsplan17 |
Arealramme i Helhedsplan17 |
Bruttoetageareal i 2019 |
Restrummelighed med Helhedsplan17 |
Centerområdetype i Kommuneplan21 |
Arealramme i Kommuneplan21 |
Restrummelighed med Kommuneplan21 |
|
Aabybro |
Bymidte |
15.850 |
10.982 |
4.868 |
Bymidte |
15.850 |
4.868 |
|
Aabybro |
Aflastningsområde |
4.000 |
Ikke opgjort |
Ikke opgjort |
Aflastningsområde |
4.000 |
Ikke opgjort |
|
Blokhus |
Bymidte |
5.327 |
3.300 |
2.027 |
Bymidte |
5.300 |
2.000 |
|
Brovst |
Bymidte |
10.919 |
8.835 |
2.084 |
Bymidte |
12.000 |
3.165 |
|
Fjerritslev |
Bymidte |
11.977 |
8.876 |
3.101 |
Bymidte |
13.000 |
4.124 |
|
Pandrup* |
Bymidte |
*8.984 |
5.702 |
*3.282 |
Bymidte |
**9.000 |
**3.298 |
|
Biersted |
Bymidte |
1.500 |
350 |
1.150 |
Bymidte |
1.500 |
1.150 |
|
Birkelse |
Bymidte |
1.410 |
405 |
1.005 |
Bymidte |
1.400 |
995 |
|
Halvrimmen |
Bymidte |
1.650 |
950 |
700 |
Bymidte |
1.650 |
700 |
|
Hune |
Bymidte |
17.800 |
12.300 |
5.500 |
Bymidte |
17.800 |
5.500 |
|
Ingstrup |
Bymidte |
1.520 |
190 |
1.330 |
Bymidte |
1.500 |
1.310 |
|
Kaas |
Bymidte |
3.580 |
3.350 |
230 |
Bymidte |
4.600 |
1.250 |
|
Moseby |
Bymidte |
1.400 |
210 |
1.190 |
Bymidte |
1.400 |
1.190 |
|
Nørhalne |
Bymidte |
1.400 |
360 |
1.040 |
Bymidte |
1.400 |
1.040 |
|
Saltum |
Bymidte |
3.386 |
3.435 |
-49 |
Bymidte |
5.000 |
1.565 |
|
Skovsgård |
Bymidte |
1.570 |
560 |
1.010 |
Bymidte |
1.600 |
1.040 |
|
Tranum |
Bymidte |
1.250 |
480 |
770 |
Lokalcenter |
1.200 til dagligvarer og 2.000 m² til udvalgsvarer inden for en samlet arealramme på 3.000 |
I alt 2.520 |
|
Vester Hjermitslev |
Bymidte |
1.660 |
0 |
1.660 |
Lokalcenter |
1.200 |
1.200 |
|
Hjortdal |
- |
- |
- |
- |
Lokalcenter |
2.000 |
2.000 |
|
Hjortdal |
- |
- |
50 |
- |
Område til enkeltstående butik |
1.000 |
950 |
|
Vester Thorup |
- |
- |
600 |
- |
Lokalcenter |
1.000 til dagligvarer og 2.000 til udvalgsvarer inden for en samlet arealramme på 3.000 |
I alt 2.400 |
|
Thorup Strand |
- |
- |
- |
- |
Lokalcenter |
500 |
500 |
|
Bruttoetagearealerne er som udgangspunkt indhentet direkte fra den butiksdrivende i 2019. Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem de indsamlede og faktiske bruttoetagearealer. *Arealrammen for Pandrup bymidte er i Helhedsplan 17's retningslinjedel fordelt med 1.500 m² til dagligvarer og 1.500 m² til udvalgsvarer på arealet syd for Lundbakvej, hvor bymidten er udvidet, og den resterende del af arealrammen til resten af bymidten. **Arealrammen for Pandrup bymidte er i Kommuneplan21 reguleret mere detaljeret i rammedelen. |
|||||||
Udlæg af nye centerområder og omklassificering af centerområde
Centerområdet i Tranum omklassificeres fra bymidte til lokalcenter, og centerområdets afgrænsning ændres fra at omfatte kun den mest centrale del af Tranum til at omfatte hele landsbyen, hvilket giver mere fleksible udviklingsmuligheder.
I Hjortdal, Vester Thorup og Thorup Strand, hvor der i Helhedsplan17 ikke er centerområder, udlægges lokalcentre. Lokalcentrene i Hjortdal og Vester Thorup omfatter landsbyerne i deres helhed, mens lokalcentret i Vester Thorup omfatter en strækning langs Thorup Strandvej. Lokalcentrene muliggør f.eks. en lokal dagligvareforsyning i det omfang, der er markedsmæssigt potentiale.
Nord for Hjortdal udlægges et område til en enkeltstående butik for at sikre udviklingsmuligheder for en eksisterende butik i tilknytning til et galleri.
Antallet og afgrænsningen af områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper er ændret. Ændringerne har karakter af tekniske justeringer med formålet at forenkle planlægningen, mens ændringerne generelt ikke giver ændrede udbygningsmuligheder. I Aabybro er antallet af områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper således ændret fra fire mere eller mindre tilstødende områder til ét sammenhængende område. I hhv. Halvrimmen og Fjerritslev er der udlagt et nyt område til butikker med særligt pladskrævende varegrupper, som omfatter områder med eksisterende butikker med særligt pladskrævende varegrupper, der før lå uden for centerstrukturen.
Redegørelse
I det følgende redegøres for ændringerne iht. kravene om redegørelse i § 11 e, stk. 4 i planloven og Vejledning om detailhandelsplanlægning.
De fem nævnte centerområder vil betjene lokale oplande, der udgøres af de pågældende landsbyer og omkringliggende sommerhusområder. Omfanget af detailhandel i de pågældende landsbyer er enten meget begrænset eller ikke til stede, og arealbehovet er begrænset grundet det begrænsede kundegrundlag i lokaloplandene. Derfor er der fastsat forholdsvist lave arealrammer, der kun muliggør detailhandel af mindre omfang. Planlægningen vurderes at være i overensstemmelse med både hovedstrukturen og målene for detailhandlen. Planlægningen vurderes særligt at understøtte målet om, at få mere gang i erhverv og turisme, ved bl.a. at skabe mere levende handels- og servicebyer og målet om at bevare og støtte op om handel i de små byer. Centerområderne er tilgængelige for alle trafikarter – dog er den kollektive transport mindre frekvent i landområderne og på visse tider af døgnet.
Opjustering af maksimalt mulige butiksstørrelser
Med Kommuneplan21 forøges de maksimalt tilladte butiksstørrelser i centerområderne, så butiksstørrelserne generelt følger de lovbestemte maksimalt mulige butiksstørrelser. Ændringen sker, så det fremadrettet i lokalplanlægningen kan muliggøres, at butikker udvides og moderniseres til gavn for både detailhandlere og forbrugere.
For bymidter øges den maksimalt tilladte størrelse pr. dagligvarebutik til 5.000 m² ekskl. 200 m² personalefaciliteter i det omfang, at arealrammen for det pågældende centerområde muliggør dette.
For udvalgsvarebutikker øges den maksimalt tilladte størrelse pr. butik som udgangspunkt til arealrammens størrelse eller til typisk 6.000 m² for de største bymidter.
For butikker med særligt pladskrævende varegrupper i områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper øges den maksimale størrelse pr. butik til arealrammens størrelse.
Udvidelser af eksisterende butikker eller etableringen af nye butikker skal ske inden for arealrammerne. Det vurderes, at den gennemsnitlige arealintensitet og samlede omsætning ikke påvirkes af de forøgede maksimalt tilladte butiksstørrelser, og det vurderes, at ændringen kun vil få effekter for den eksisterende detailhandel i de tilfælde, hvor eksisterende butikker udvider.
Redegørelse for udvidelse af Brovst bymidte
Med Kommuneplan21 udvides Brovst bymidte geografisk, arealrammen øges og retningslinjerne for bymidten ajourføres. Ændringerne muliggør et konkret ønske om lokalplanlægningen for en ny dagligvarebutik på ca. 1.200 m² på matr. nr. 1kp og 1ku, Vilsbæksminde, Brovst, direkte øst for den hidtidige bymidteafgrænsning.
I det følgende redegøres for ændringerne iht. kravene om redegørelse i § 11 e, stk. 4 og 6 i planloven og Vejledning om detailhandelsplanlægning.
Datagrundlag
I udarbejdelsen af redegørelsen for udvidelsen af Brovst bymidte er der taget udgangspunkt i:
- Bruttoetagearealer og omsætningstal fra Detailhandelsanalyse 2019 for Jammerbugt Kommune, COWI, suppleret med opslag i BBR.
- Vurderinger af arealbehov på baggrund af bearbejdning af data om forbrug, indkomstniveau mv. fra Danmarks Statistik ifm. ”Analyse af Detailhandlen i Jammerbugt Kommune”, februar 2019.
Omfang af eksisterende detailhandel
I det følgende redegøres for omfanget af den eksisterende detailhandel i Brovst og restrummeligheden i bymidten.
I forbindelse med detailhandelsanalysen for Jammerbugt Kommune i 2019 blev der kortlagt 39 butikker i Brovst. Butikkerne er fordelt på 9 dagligvarebutikker, 25 udvalgsvarebutikker og 5 butikker med særligt pladskrævende varegrupper.
|
ANTAL BUTIKKER I BROVST I 2019 |
|||
|---|---|---|---|
|
Dagligvarebutikker |
Udvalgsvarebutikker |
Butikker med SPV |
I alt |
|
9 |
25 |
5 |
39 |
Siden detailhandelsanalysen i 2019, er der åbnet en Spar på Jernbanegade, hvilket har styrket dagligvareforsyningen i byen.
I alt 13.550 m² bruttoetageareal blev opgjort i Brovst i 2019. Butiksarealet fordeler sig på 2.650 m² dagligvarebutikker, 8.050 m² udvalgsvarebutikker og 3.700 m² butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Med etableringen af Spar er bruttoetagearealet for dagligvarer øget.
|
BRUTTOETAGEREAL I BROVST I 2019, M² |
|||
|---|---|---|---|
|
Dagligvarebutikker |
Udvalgsvarebutikker |
Butikker med SPV |
I alt |
|
2.650 |
8.050 |
3.700 |
13.550 |
Butikkerne i Brovst omsatte for ca. 209 mio. kr. i 2018. Grundet diskretionshensyn vises omsætningen for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker ikke.
|
OMSÆTNING I BROVST I 2019, MIO. KR. |
|||
|---|---|---|---|
|
Dagligvarer |
Beklædning |
Øvrige udvalgsvarer |
I alt |
|
* |
* |
* |
209 |
Udvidelse af bymidtens afgrænsning
Brovst bymidte udvides med arealerne vist med gult på kortet. Arealerne på nordsiden af Østergade omfatter en tidligere planteskole og boliger beliggende mellem den tidligere planteskole og den eksisterende bymidteafgrænsning. Arealerne på sydsiden af Østergade omfatter en del af parkeringspladsen ved en eksisterende stor dagligvarebutik.
Med etableringen af den nye store dagligvarebutik, som udvidelsen muliggør lokalplanlægning for, vil det være en endnu væsentligere tilstedeværelse af kundestrømsintensive funktioner i området. Der er tale om en naturlig udvidelse af bymidten indefra-og-ud, hvilket vurderes at ville styrke bymidten som helhed og indvirke positivt på bymiljøet.
Udvidelse af bymidte Brovst.
Sammenhæng med kommuneplan
I det følgende redegøres for sammenhængen med kommuneplanens hovedstruktur og mål for detailhandlen.
Kommuneplan21 angiver to forskellige byroller for kommunens byer – hovedby og landsby. Som det fremgår af kortet, er der fire hovedbyer i Jammerbugt Kommune og et større antal landsbyer. Hovedbyerne er Aabybro, Pandrup, Brovst og Fjerritslev.
Hoved- og landsbyer i Jammerbugt Kommune.
Detailhandlen i Brovst betjener primært borgerne i Brovst og de omkringliggende landsbyer. Brovst er en by, hvor der prioriteres udvikling både ift. bosætning og detailhandelsmuligheder. På den baggrund vurderes det i overensstemmelse med hovedstrukturen at planlægge for en udbygning af detailhandlen i Brovst gennem en udvidelse af bymidten.
Jammerbugt Kommune har følgende mål for detailhandlen:
- Få mere gang i erhverv og turisme, ved bl.a. at skabe mere levende handels- og servicebyer.
- Koordinere et tættere samarbejde på tværs af alle handelsbyer omkring by nights, koncerter og andre events.
- Sikre forretningsdrivende sparring og inspiration til forretningsudvikling.
- Planlægge for at detailhandel, byerhverv, kultur og boliger i hovedbyerne placeres centralt – også i samme bygninger – og give mulighed for at bygge højere og tættere.
- Bevare og støtte op om handel i de små byer ved at facilitere samarbejder, hvor socialøkonomi og cirkulær økonomi understøtter den lokale handel og service.
Udvidelsen af Brovst bymidte vurderes at kunne få betydning for to af målene, hvilket behandles i det følgende.
Det er et mål at få mere gang i erhverv og turisme, ved bl.a. at skabe mere levende handels- og servicebyer. Med udvidelsen af Brovst bymidte muliggøres etableringen af en ny stor dagligvarebutik, hvilket understøtter erhvervsudviklingen i Brovst. Butikkens placering ved Østergade vil betyde, at også turister vil besøge butikken.
Det er et mål at give mulighed for at bygge højere og tættere, og i bygninger med blandede funktioner. Ved at give mulighed for en ny dagligvarebutik overfor den eksisterende dagligvarebutik, vil dagligvareudbuddet fortættes på en placering, hvor mange borgere færdes til dagligt. Den nye dagligvarebutik vil styrke udbuddet i Brovst, samtidig med at den vil være medvirkende til at skabe en klynge af dagligvarebutikker i det østlige Brovst.
Det vurderes samlet set, at planlægningen for udvidelsen af Brovst bymidte og forøgelsen af arealrammen understøtter målene for detailhandlen.
Tilgængelighed
Tilgængeligheden til udvidelsen af bymidten er god, da området er beliggende på Østergade, som er hovedvejen gennem Brovst. Der er derfor god tilgængelighed for bilister. Udvidelsesområdet ligger i naturlig forlængelse af den eksisterende bymidte og er således godt tilgængeligt for gående og cyklister. Der er separat fortov og cykelsti i begge retninger, så tilgængeligheden for gående og cyklister er god. For folk, som rejser med offentlig transport, kører buslinjerne 70 og 610 på tidspunktet for planlægningen på Østergade, og der er et stoppested umiddelbart midt i området.
Etableringen af en ny dagligvarebutik i udvidelsesområdet vil forudsætte etableringen af yderligere og tilstrækkelig parkering. Med parkeringen ved den eksisterende store dagligvarebutik ved udvidelsesområdet og parkeringen ved den nye dagligvarebutik vurderes det, at parkeringsmulighederne vil være gode.
Busstoppesteder ved udvidelsesområdet.
Redegørelse for udvidelse af Fjerritslev bymidte
Med Kommuneplan 2021 udvides Fjerritslev bymidte geografisk med en enkelt ejendom nord for den nuværende bymidteafgrænsning, arealrammen øges og retningslinjerne for bymidten ajourføres. Derudover udvides bymidtens afgrænsning, så den omfatter hele den ejendom som en dagligvarebutik i dag er beliggende på. Sidstnævnte ændring har teknisk-administrativ karakter, da der i praksis ikke muliggøres yderligere detailhandel. Denne ændring behandles derfor ikke yderligere i denne redegørelse.
I det følgende redegøres for ændringerne iht. kravene om redegørelse i § 11 e, stk. 4 og 6 i planloven og Vejledning om detailhandelsplanlægning.
Datagrundlag
I udarbejdelsen af redegørelsen for udvidelsen af Fjerritslev bymidte er der taget udgangspunkt i:
- Bruttoetagearealer og omsætningstal fra Detailhandelsanalyse 2019 for Jammerbugt Kommune, COWI, suppleret med opslag i BBR.
- Vurderinger af arealbehov på baggrund af bearbejdning af data om forbrug, indkomstniveau mv. fra Danmarks Statistik ifm. ”Analyse af Detailhandlen i Jammerbugt Kommune”, februar 2019.
Omfang af eksisterende detailhandel
I det følgende redegøres for omfanget af den eksisterende detailhandel i Fjerritslev og restrummeligheden i bymidten.
I forbindelse med detailhandelsanalysen for Jammerbugt Kommune i 2019, blev der opgjort 37 butikker i Fjerritslev. Butikkerne er fordelt på 12 dagligvarebutikker, 21 udvalgsvarebutikker og 4 butikker med særligt pladskrævende varegrupper.
|
ANTAL BUTIKKER FJERRITSLEV I 2019 |
|||
|---|---|---|---|
|
Dagligvarebutikker |
Udvalgsvarebutikker |
Butikker med SPV |
I alt |
|
12 |
21 |
4 |
37 |
I alt 14.014 m² bruttoetageareal blev opgjort. Butiksarealet fordeler sig på 5.866 m² dagligvarebutikker, 5.120 m² udvalgsvarebutikker og 3.018 m² butikker med særligt pladskrævende varegrupper.
|
BRUTTOETAGEAREAL I FJERRITSLEV I 2019, M² |
|||
|---|---|---|---|
|
Dagligvarebutikker |
Udvalgsvarebutikker |
Butikker med SPV |
I alt |
|
5.866 |
5.120 |
3.018 |
14.014 |
Butikkerne i Fjerritslev omsatte for 374 mio. kr. i 2018, fordelt på 271 mio. kr. inden for dagligvarer, 25 mio. kr. inden for beklædning og 78 mio. kr. inden for øvrige udvalgsvarebutikker.
|
OMSÆTNING I FJERRITSLEV I 2018, MIO. KR. |
|||
|---|---|---|---|
|
Dagligvarer |
Beklædning |
Øvrige udvalgsvarer |
I alt |
|
271 |
25 |
78 |
374 |
Udvidelse af bymidtens afgrænsning
Fjerritslev bymidte udvides med de to arealer vist med gult på kortet. Bymidten udvidelses med et areal, der omfatter én ejendom nord for bymidten. Der er tale om en lille udvidelse, som muliggør f.eks. en lille specialvarebutik. Udvidelsen vurderes ikke at få mærkbar påvirkning for bymidten eller bymiljøet. Desuden udvides bymidten med et areal ved den eksisterende dagligvarebutik ved den sydlige del af bymidten, således at hele ejendommen, som dagligvarebutikken ligger på, er omfattet af bymidteafgrænsningen. Udvidelsen er udelukkende af teknisk karakter og vurderes ikke at påvirke detailhandlen.
Udvidelser af bymidten i Fjerritslev.
Sammenhæng med kommuneplan
I det følgende redegøres for sammenhængen med kommuneplanens hovedstruktur og mål for detailhandlen.
Kommuneplan21 angiver to forskellige byroller for kommunens byer – hovedby og landsby. Der fire hovedbyer i Jammerbugt og et større antal landsbyer. Hovedbyerne er Aabybro, Pandrup, Brovst og Fjerritslev.
Jævnfør den i kommuneplanen angivne rolle, er Fjerritslev en by, hvor der prioriteres udvikling blandt både bosætning og detailhandelsmuligheder. På den baggrund vurderes det i overensstemmelse med hovedstrukturen at planlægge for en udbygning af detailhandlen i Fjerritslev gennem en udvidelse af bymidten.
Jammerbugt Kommune har fastsat en række mål for detailhandlen, som også er nævnt ovenfor. Udvidelsen af Fjerritslev bymidte vurderes at kunne få betydning for to af målene, hvilket behandles i det følgende.
Det er et mål at få mere gang i erhverv og turisme, ved bl.a. at skabe mere levende handels- og servicebyer. Med planlægningen skabes bedre muligheder for etableringen af nye store dagligvarebutikker i Fjerritslev, hvilket understøtter erhvervsudviklingen. Turister vil udgøre en del af kunderne i de nye butikker.
En del af målet er at give mulighed for at bygge højere og tættere, og skabe bygninger med blandede funktioner. Med udvidelsen af bymidten muliggøres detailhandel som en af flere blandede funktioner.
Det vurderes samlet set, at planlægningen for udvidelsen af Fjerritslev bymidte og forøgelsen af arealrammen understøtter målene for detailhandlen.
Tilgængelighed
Tilgængeligheden for bilister er god til udvidelsen af bymidten, da området støder op til Algade, som er en sidegade til hovedgaden Østergade. Området ligger under 50 m fra et busstoppested og i gangafstand til Fjerritslev Busterminal med 8 lokale og regionale busruter, hvilket gør tilgængeligheden for personer rejsende med bus god. For cyklister er der god tilgængelighed, men der er ingen cykelsti, så cyklister må dele vejen med bilister og busser. For gående er der god tilgængelighed, da der er fortov i begge sider af vejen.
Busstoppesteder ved udvidelsesområdet i Fjerritslev.
Det vurderes, at evt. ny detailhandel i udvidelsesområdet kun vil være af begrænset omfang grundet udvidelsesområdets størrelse. Derfor vil et evt. behov for yderligere parkering også være begrænset til sandsynligvis enkelte pladser. På den baggrund vurderes det, at udvidelsen ikke vil få mærkbar betydning for hverken parkering eller trafikafvikling.