Natur

Vurderingen af miljøfaktoren "Natur" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med ændring af retningslinjerne og arealudpegninger samt udlæg af nye rammeområder mv. for så vidt angår henholdsvis naturområder (Natura 2000, § 3-områder, fredskov) og planlagt natur (Grønt Danmarkskort med naturområder og økologiske forbindelser, samt lavbundsarealer, der indgår som mulige fremtidige naturområder og til initiativer, der forbedrer vandmiljøet eller bidrager til klimatilpasning).

Miljøvurdering

Der findes seks Natura 2000-områder inden for kommuneplanens område og grænsende hertil ved Limfjorden. Det vurderes, at planforslaget ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke Natura 2000‐områder væsentligt. Hvis der senere, som opfølgning på kommuneplanen, skal gennemføres projekter relateret til konkret klimasikring eller andet, der kan have påvirkning på Natura 2000-områder, følger dette reglerne i habitatbekendtgørelsen [Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 1595 af 06/12/2018).] vedrørende væsentlighedsvurdering og evt. efterfølgende konsekvensvurdering.

Der forekommer ingen direkte påvirkning af Natura 2000, men ny planlægning i oplandet til disse kan have påvirkning på vandmiljøet, hvor de største udfordringer kan være udledning af næringsstoffer og ændring af miljøtilstanden i vandløb og søer ved udledning af organisk stof eller okker. Det forudsættes derfor, at naturværdier sikres i den efterfølgende detaljerede planlægning.

Naturområder og biotoper

Miljøtemaet naturområder og biotoper omfatter eksisterende natur, herunder Natura 2000-områder, fredskov, samt § 3-beskyttede naturtyper. Naturområderne vurderes at have et udbredt indhold af biologiske værdifulde naturtyper, som er vigtige levesteder for mange dyre- og plantearter, herunder sjældne og truede bilag IV-arter. Naturområderne bør i videst muligt omfang beskyttes mod væsentlige tilstandsændringer med henblik på at sikre en stabil bestand af vilde dyr og planter.

§ 3-natur
Der er mange mindre naturområder spredt i kommunen samt større områder med hede langs kysten ud mod Skagerrak, som er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven. Etablering af bebyggelse og anlæg vil kunne have en lokal påvirkning på flora og fauna i disse områder.

Af de planlagte rammeændringer i kommuneplanforslaget omfatter i alt 20 rammer (ca. 306 ha) naturtyper eller biotoper, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Heraf udgør syv af rammerne nye konkrete arealudlæg eller udvidelser af eksisterende rammer. I de nye arealudlæg planlægges der for henholdsvis bolig-, sommerhus-, og rekreative områder samt en enkelt ramme til offentlige formål, der udvides. Derudover ændrer seks rammeområder anvendelse og overgår fra overvejende rekreative og offentlige formål til henholdsvis sommerhus- og boligområder samt rekreative formål. En enkelt ramme i Brovst ændrer desuden anvendelse fra erhvervsområde til offentlige formål.

De resterende syv rammer udgår af planlægning og udgør tilsammen størstedelen af det samlede areal, der omfatter § 3-beskyttet natur (ca. 226 ha).

For de rammeområder, der udgår af planlægningen, udgår de eksisterende muligheder for etablering af bebyggelse og anlæg, som kunne udgøre en potentiel forringelse af dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Indvirkningen vurderes ikke væsentlig, da de beskyttede områder uanset planstatus er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

For de nye rammeområder og eksisterende rammeområder, der ændrer anvendelse, afhænger rammeændringernes påvirkning på naturområderne af den efterfølgende detailplanlægning. For beskyttede naturtyper forudsættes det gældende beskyttelsesniveau at blive respekteret i den efterfølgende detaljerede planlægning.

Bilag IV-arter
I henhold til Habitatdirektivet skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der er nævnt i direktivets bilag IV.

Bilag IV-arter er fællesbetegnelsen for dyre- og plantearter, der er opført på Habitatbekendtgørelsens bilag IV, for hvilke der er en særlig beskyttelse. Det betyder, at der ikke kan gives tilladelser eller vedtages planer mv., som forventes at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i deres naturlige udbredelsesområder.

Det kan ikke afskrives, at en ændret anvendelse fra uplanlagte arealer i det åbne land til andre anvendelser potentielt kan have en indvirkning på miljøtilstand og vilkår for bilag IV-arters levesteder. I forbindelse med registrering af forekomst af bilag IV og vurdering af en potentiel påvirkning, indgår en vurdering af om den økologiske funktionalitet er påvirket.

Tre rammeændringer i kommuneplanen omfatter arealer, hvor der er registreret forekomst af bilag IV-arter. Ved Ingstrup udlægger kommuneplanen et enkelt nyt rammeområde til sommerhusformål, der omfatter et vandhul, hvor der tidligere er registreret forekomster af løgfrø, butsnudet frø og spidssnudet frø.

Derudover udgår et enkelt rammeområde ved Aabybro af planlægningen. Rammeområdet er udlagt til bynær skov i den gældende planlægning. Herudover reduceret et eksisterende rammeområde beliggende ved Tranum, så rammeområdets afgrænsning følger afgrænsningen af lokalplanen for området. Der er registreret bilag IV-arter inden for rammeområdet, som er udlagt til sommerhusformål.

Da der ikke fastlægges detaljerede bestemmelser for disponering af området i rammeplanlægningen, afhænger den konkrete indvirkning på levevilkår for beskyttede arter af den specifikke disponering af arealudlæg og udformning af bebyggelse og anlæg i den detaljerede planlægning. Det vurderes, at der i nyt sommerhusområde er gode muligheder for at integrere og opretholde eventuelle levesteder for beskyttede arter. Det forudsættes, at det nuværende beskyttelsesniveau opretholdes, herunder at levesteder for beskyttede arter og eventuelle afværgeforanstaltninger som f.eks. paddehegn i anlægsfasen, kan indgå i den detaljerede planlægning.

Planlægningen til sommerhusformål på dette overordnet niveau vurderes derfor ikke at påvirke den økologiske funktionalitet for konkrete beskyttede arter.

For rammeområder, der udgår af planlægningen, udgår de eksisterende muligheder for etablering af bebyggelse og anlæg, som kunne udgøre en potentiel forringelse af levevilkår for bilag IV arter.

Det kan ikke udelukkes, at der kan være populationer af beskyttede arter inden for andre nye arealudlæg, som ikke indgår i de eksisterende registreringer. Beskyttelsen af disse arter og deres levesteder forudsættes opretholdt i den videre planlægning.

Planlagt natur

Temaet planlagt natur omfatter kommuneplanlagte naturtemaer, som udgør et sammenhængende naturnetværk, der er udpeget med henblik på styrkelse af dyre- og plantelivets spredningsmuligheder samt opretholdelse af en høj biodiversitet.

Grønt Danmarkskort
Den overordnede planlægning og arealanvendelse skal afvejes under hensynet til generelle levevilkår og betingelser for dyre- og plantelivet. Dette varetages blandt andet gennem kommunernes udpegning af Grønt Danmarkskort, der skal sikre arealer til større sammenhængende naturområder med henblik på at højne biodiversiteten.

Grønt Danmarkskort skal samtidig sikre, at planlægningen sker under hensyn til nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser. Grønt Danmarkskort viser derfor det samlede naturnetværk, og udgøres af naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser samt potentielle økologiske forbindelser.

Da Jammerbugt kommune ikke tidligere har udpeget arealer til Grønt Danmarkskort indeholder planforslaget et nyt retningslinjetema med tilhørende arealudpegninger for Grønt Danmarkskort og Natur som erstatning for det nuværende tema Naturbeskyttelse. De overordnede naturbeskyttelseshensyn videreføres i det nye retningslinjetema.

Med planforslaget tilføjes desuden en ny retningslinje for Tekniske anlæg i Grønt Danmarkskort under retningslinjetemaet Tekniske anlæg, som har til hensigt at sikre, at veje, energiforsyningsanlæg og øvrige regionalt betydende tekniske anlæg kun etableres i natur- og landskabsområder, hvis de er optaget i kommuneplanen eller fremmer kommuneplanens overordnede målsætninger.

Udpegningen af Grønt Danmarkskort udgør et samlet naturnetværk, hvor der skal sikres en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder. Grønt Danmarkskort er derfor også er et væsentligt element i indsatsen for at bevare og udvikle biodiversitet samt forbedre adgangen til naturen.

I den nye arealudpegning til retningslinjerne for Grønt Danmarkskort er der en netto arealreduktion i udpegningsgrundlaget på ca. 15.000 ha i forhold til den nugældende arealudpegning af naturområder i Helhedsplan17.

Ændringen i arealudpegningen er udtryk for en målrettet prioritering af kommunens naturindsats og et nyt udpegningsgrundlag på baggrund af større viden om naturkvaliteter, da Jammerbugt Kommune løbende har kortlagt og revideret de § 3-beskyttede naturtyper i kommunen. Derudover har Jammerbugt Kommune haft fokus på udpegning af større naturområder i Grønt Danmarkskort, hvor områder med sparsom og fragmenteret natur ikke medtages i udpegningen.

Med udpegningen af Grønt Danmarkskort har Jammerbugt Kommune valgt at prioritere bevarelsen af de naturområder, hvor naturværdien er størst eller områder, som er essentielle for biodiversiteten. Med udgangspunkt i robuste naturkvaliteter kan kommunen gennem planlægning og aktiv naturforvaltning søge at bevare, forbedre og skabe nye levesteder og spredningsmuligheder for vilde planter og dyr som led i at styrke og øge biodiversiteten.

Udpegning af areal til Grønt Danmarkskort vurderes at kunne medvirke til at forbedre forholdene for naturen ved at skabe større sammenhæng og kontinuitet for værdifulde naturområder og modvirke isolation af enkeltområder, der vurderes at have positiv påvirkning på naturværdier. Udpegningen forventes således at kunne bidrage positivt i forhold til dyre- og plantelivet.

Kommuneplanen indeholder 16 rammeområder, som omfatter arealer, der indgår i udpegningen af Grønt Danmarkskort. Fem rammeområder udgør nye arealudlæg eller udvidelse af eksisterende rammer, der udlægger arealerne til henholdsvis sommerhusområde og boligområde samt en mindre udvidelse af et rammeområde til offentlige formål.

Fem rammeområder ændrer anvendelse fra henholdsvis erhvervsområde, offentlige formål og rekreative formål til bolig-, sommerhusområde og rekreative formål.

Ved planlægning af arealer til fritliggende boliger som parcelhuse eller sommerhuse, vurderes der at være gode muligheder for at indrette områderne under hensynet til de nærliggende naturværdier eller integrere disse ved disponering af områderne. Etablering af bebyggelse og anlæg i nye byområder vurderes at kunne få en begrænset lokal påvirkning på biodiversitet i disse områder for eksisterende beplantning, skov og øvrige områder, der henlægger i naturtilstand.

Planforslaget indeholder derudover seks rammeområder, som udgår af planlægningen og som derfor ikke længere vil omfatte arealudpegning af Grønt Danmarkskort. For de rammeområder, der udgår af planlægningen, udgår de eksisterende muligheder for etablering af bebyggelse og anlæg, som kunne udgøre en potentiel forringelse af dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Indvirkningen vurderes derfor at være positiv.

Skovrejsning

Som beskrevet ovenfor er det en national interesse, at kommuneplanerne understøtter skovlovens formål hvilket medfører, at kommunerne som udgangspunkt skal sikre nye erstatningsskovrejsningsområder, hvis de eksisterende skovrejsningsområder reduceres.

Kommuneplanforslaget udlægger ét nyt rammeområde på ca. 2 ha til boligformål, der omfatter arealudpegningen med ønsket skovrejsning omkring Aabybro. Det konkrete arealudlæg medfører således en mindre reduktion af de arealer, som reelt kan anvendes til skovrejsning i kommunen. Da der alene er tale om et lille arealudlæg til boligformål, vurderes det at have begrænset til ingen indvirkning på den overordnede målsætning for skovrejsning i kommunen.  

Der foretages, efter konkret gennemgang og vurdering, justeringer af kommuneplanens retningslinje med tilhørende arealudpegning for skovrejsningsområder, så der netto udtages ca. 20 ha areal, hvor skovrejsning er ønsket. På trods af en reduktion i arealudpegningen vurderer Jammerbugt Kommune, at den overordnede målsætning om at øge kommunens skovareal i henhold til nationale interesser fortsat kan opnås inden for de tilbageværende arealudlæg, herunder at bidrage til opfyldelsen af det nationale mål for skovrejsning og i forhold til at fremme hensynet til friluftsliv og rekreative interesser samt biodiversitet.

Afværgeforanstaltninger

Kommuneplanens retningslinjer for Grønt Danmarkskort og beskyttelse af naturinteresser indeholder i sig selv afværgeforanstaltninger for beskyttelse af naturværdier, herunder hvilke hensyn, der skal indgå lokalplanlægningen.

Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger.

Overvågning

Overvågning af naturområder og naturtyper indgår som en del af Jammerbugt Kommunes generelle naturovervågning.

Der foreslås ikke særskilt overvågning.