Landskab

Miljøvurderingen for emnet "Landskab og visuelle forhold" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med ændrede arealudpegninger og udlæg af nye rammeområder for så vidt angår kommuneplanens udpegning af områder med landskabsinteresser, kystnærhed, fredninger og beskyttelseslinjer samt visuel indvirkning fra byggeri og anlæg.

Miljøvurdering

Udlæg af nye områder til byudvikling forventes primært at have en indvirkning på det bynære landskab ved de pågældende byer. Samtidig kan udlæg af områder til byudvikling inden for bevaringsværdige landskaber have konsekvenser for den samlede oplevelse af landskabets karakter.

Landskabsinteresser

Som tidligere beskrevet er det en del af de nationale interesser i kommuneplanlægningen, at planlægning af det åbne land er med til at sikre, at de værdifulde landskaber bevares. Kommuneplanens landskabsudpegninger er derfor en vigtig forudsætning for at bevare og udvikle de landskabelige værdier og friholde det åbne land for byggeri og anlæg, som ikke er samfundsmæssig nødvendigt.  

Jammerbugt Kommune har sammen med Københavns Universitet og en række andre kommuner udarbejdet en ny metode for kortlægning af landskabet i kommuneplanlægningen. Målet for Jammerbugt Kommunes arbejde med metoden har være en helhedsorienteret revidering af kommuneplanens temaer for det åbne land.

Forslaget til Kommuneplan21 fastsætter derfor nye retningslinjer for henholdsvis Bevaringsværdige landskaber, Større sammenhængende landskaber og Geologiske bevaringsværdier, som erstatter de gældende retningslinjer for landskabsinteresser med tilhørende arealudpegninger. I tillæg til de nye retningslinjer foretages reviderede arealudpegninger for bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber.

Landskabsudpegninger
Udpegninger til bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber skal som udgangspunkt friholdes for etablering af byggeri og anlæg. Inden for de udpegede større sammenhængende landskaber skal der ved indpasning af bebyggelse og anlæg tages særligt hensyn til landskabets skala og karaktertræk.

I den nye arealudpegning for bevaringsværdige landskaber udtages en række arealer, fordi deres landskabelige værdier/kvaliteter ikke længere vurderes bevaringsværdige. Derudover tilføjes nye arealer til udpegningen, som gennem ovennævnte metode er vurderet bevaringsværdige. Landskabsanalysen giver gennem en omfattende analyse ny viden, som omfatter landskabets særlige karaktertræk og kvaliteter, opmærksomhed i forhold til landskabets sårbarhed eller kapacitet til ændringer.

I vurderingen af de nye arealudpegninger for bevaringsværdige landskaber indgår en samlet landskabsanalyse for Jammerbugt Kommune, aktuelle landskabsfredninger, fredede fortidsminder samt Miljøministeriet udpegning af nationale kystlandskaber.

Ændringerne i udpegningen betyder, at der er en netto arealreduktion på ca. 13.000 ha i forhold til den tidligere landskabsudpegning – særligt værdifulde landskaber – i Helhedsplan17, som er nærmeste sammenligningsgrundlag.

De bevaringsværdige landskaber rummer en stor fortælleværdi og ofte kan det aflæses, hvordan landskabet er skabt. De bevaringsværdige landskaber kan derfor være sårbare over for visse typer af indgreb i form af eksempelvis nye byområder, erhvervsbyggerier og tekniske anlæg, hvis disse ikke passer ind i landskabets skala og hensynet til landskabselementer. Derfor skal de som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg af hensyn til den landskabelige oplevelse. Når der gives tilladelse til byggeri og anlæg inden for bevaringsværdige landskaber, skal bebyggelsens placering, skala, orientering og udformning i øvrigt tilpasses landskabet, så bebyggelsen ikke forringer oplevelsen af landskabet og landskabets særlige karaktertræk og værdier.

Større sammenhængende landskaber udpeges, hvor der er betydelige landskabelige sammenhænge mellem landskabselementer og -områder. De omfatter derfor ofte bevaringsværdige landskaber og derudover områder med visuelle, geologiske eller kulturhistoriske sammenhænge i tilknytning til disse. Udpegningerne kan derudover inkludere delområder med mindre værdifulde landskaber, som vurderes at have potentiale for at skabe bedre sammenhænge og forbedre landskabets kvalitet.

De større sammenhængende landskaber skal derfor så vidt muligt friholdes for tekniske anlæg, der kan påvirke landskabet og byudvikling skal ske i respekt for landskabsværdierne. Øvrigt byggeri og anlæg, som er erhvervsmæssige nødvendigt for landbrugets virke, skal indpasses under særlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertræk.

Kommuneplanforslagets nye udpegning af større sammenhængende landskaber knytter sig i høj grad til udpegningen af de bevaringsværdige landskaber, da udpegningen bygger på det samme metodiske og empiriske grundlag. For udpegningen af større sammenhængende landskaber betyder dette en netto arealreduktion på ca. 5000 ha i forhold til udpegningen af uforstyrrede landskaber i Helhedsplan17, som er nærmeste sammenligningsgrundlag.

Overordnet vurderes det, at justeringerne i beskyttelsesniveauet for arealudpegningerne i forslaget til Kommuneplan21 ikke får en væsentlig indvirkning på landskabets bevaringsværdi. De steder, hvor beskyttelsesværdien er ændret eller indskrænket, er de bevaringsværdige karaktertræk i landskabet og landskabskarakterens tilstand, herunder oplevelsesrige delområder og elementer taget med i betragtning.

Selvom ændringen i arealudpegning er relativt stor som følge af et opdateret udpegningsgrundlag, vurderes den samlede indvirkning på landskabsinteresserne at være begrænset. Det skyldes, at mulighederne for at varetage og håndhæve landskabsinteresserne er blevet skærpet som følge af en præcisering i udpegningen af de bevaringsværdige landskabers karakter og værdier.   

Det vurderes samlet, at kommuneplanens udpegning af større sammenhængende landskaber og justering af bevaringsværdige landskaber, understøtter den nationale interesse om at sikre de værdifulde landskaber i det åbne land. På trods af en reduktion af udpegede landskaber vurderes det, at ændringen i arealudpegningerne ikke vil påvirke de landskabelige interesser væsentligt.

Rammeændringer
Kommuneplanen indeholder 17 rammeændringer, som omfatter udpegningerne med landskabsinteresser for hhv. bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber. Som følge af de nye landskabsudpegninger udgår ni rammeområder af planlægningen. Fire af disse ligger inden for den nye udpegning af bevaringsværdige landskaber. For de rammeområder, der udgår af planlægningen, udgår de eksisterende muligheder for etablering af bebyggelse og anlæg, som kan have negativ indvirkning på landskabet. Indvirkningen vurderes derfor at være positiv.

Foruden områderne, der udgår, indeholder planforslaget ændringer for yderligere otte rammeområder, som ligger inden for udpegningen af større sammenhængende landskaber. Der udlægges to nye rammeområder til sommerhusformål ved henholdsvis Tranum og Ingstrup og der udvides et område til rekreative formål ved Vester Torup. Derudover ændrer fem rammeområder anvendelse fra rekreative formål til bolig- og sommerhusformål og et enkelt område ændrer derudover anvendelse fra offentlige formål til rekreative formål.

Nye byområder til tæt-lav eller åben-lav boligbebyggelse og nye sommerhusområder planlægges i tilknytning til den eksisterende bebyggelse efter indefra-og-ud-princippet efter planlovens § 11 a, stk. 8. Ved arealudlæg til ændret anvendelse i områder med landskabsværdier kan indvirkningen minimeres ved indpasning i forhold til den eksisterende karakter og med hensyn til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder med henblik på vedligeholdelse af de karaktergivende landskabstræk. De konkrete konsekvenser afhænger af, hvordan udbygningen udføres i den efterfølgende detailplanlægning, herunder den konkrete landskabelige tilpasning til markante landskabselementer i områderne som f.eks. skove, ådale, bakker mv. og den konkrete effekt kan ikke vurderes nærmere på dette overordnede niveau.

Udsigt og visuelle forhold

Kig på tværs af landskabet er med til at skabe særlige oplevelser i landskabet. Særligt de uforstyrrede udsigtsmuligheder i landskabet er sårbare over for nybyggeri, anlæg og skovrejsning, som kan forstyrre og forringe udsigterne.

Med planforslaget justeres retningslinje og den tilhørende arealudpegning for Områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområder). Der udpeges i den forbindelse ca. 19.000 ha areal yderligere, hvor skovrejsning er uønsket i forhold til den eksisterende arealudpegning.

Ændringen i arealudpegningen vurderes at kunne få positiv indvirkning på de visuelle forhold i landskabet, da negativområderne er udpeget ud fra hensynet til andre landskabs- og naturinteresser (og byudviklingsinteresser), der er uforenelige med skovrejsning.

Kystnærhedszonen

Byudvikling inden for kystnærhedszonen kræver særlig planlægningsmæssig begrundelse, og i områder med særlige landskabsinteresser eller byggelinjer kan der være særlige krav til disponering og omfang. Der skal tages særlige landskabelige hensyn, når der er visuel sammenhæng til kysten. Cirka en tredjedel af Jammerbugt Kommunes samlede areal er beliggende inden for kystnærhedszonen ved Jammerbugten.

I kommuneplanforslaget er der 14 rammeændringer, som ligger inden for kystnærhedszonen.

Der udvides to rammeområder til erhvervsformål ved hhv. Gjøl og Bejstrup. Derudover ændrer seks rammeområder anvendelse fra overvejende rekreative formål til henholdsvis sommerhusområde og boligformål. Et enkelt rammeområde overgår derudover fra offentlige formål til rekreative formål.

Kommuneplanforslaget udtager desuden fem rammeområder af planlægningen, som er beliggende inden for kystnærhedszonen. Når rammeområder udtages af planlægningen, udgår de eksisterende muligheder for etablering af bebyggelse og anlæg, som vil kunne påvirke oplevelsen af kysten.

De samlede arealudvidelser og arealer med ændrede anvendelser er i omtrent samme størrelsesorden som de arealer, der udtages inden for kystnærhedszonen. Rammer, der ændrer anvendelser til byformål og sommerhuse inden for kystnærhedszonen er placeret inden for udviklingsområder udpeget i Landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen og er placeret på bagsiden af eksisterende bebyggelse, væk fra kysten. Ændrede anvendelser til mindre intensive udnyttelser til eksempelvis åben-lav boligformål eller sommerhusformål inden for kystnærhedszonen vurderes at have begrænset indvirkning på kystlandskabet.

Det skyldes blandt andet, at eventuel påvirkning af kystoplevelsen ikke er afhængig af bebyggelsens anvendelse, men alene af bebyggelsens omfang og beliggenhed. Desuden vurderes det, at hensynet til de nationale interesser er varetaget i den overordnede planlægning med udpegning af udviklingsområder i Landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Med udvidelsen af det eksisterende rammeområde til erhvervsformål ved Bejstrup, planlægges der overvejende for ekstensiv udnyttelse af arealet med henblik på at lede tung trafik væk fra landsbyen.

Rammeområdet er beliggende i landzone og jf. planlovens § 35, stk. 3 må der i kystnærhedszonen kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning ift. de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Det betyder, at der i forbindelse med behandling af ansøgning om landzonetilladelse skal tillægges særlig betydning til de landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser, der er knyttet til kystnærhedszonen. Der kan således kun udstedes landzonetilladelse, hvis det vurderes, at det ansøgte har underordnet betydning ift. nationale interesser.

Det nye rammeområde til erhvervsformål ved Bejstrup vil derfor ikke have væsentlig indvirkning på kystlandskabet, da hensynet til landskabsinteresserne i kystnærhedszonen varetages i landzoneadministrationen.

Det forventes derudover, at hensynet til oplevelsen af kystlandskabet varetages i detailplanlægningen gennem disponering af arealer og tilpasning af anlæg og bebyggelse. Påvirkningen kan derfor ikke vurderes yderligere på dette overordnede niveau.

Afværgeforanstaltninger

Kommuneplanens retningslinjer for landskab indeholder i sig selv afværgeforanstaltninger for beskyttelse af landskabet, ligesom der i landskabsanalysen er foretaget beskrivelse af de hensyn, der skal tages ved byudvikling i kanten af den eksisterende by.

Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger.

Overvågning

Tilpasning af nye anlæg i forhold til landskabsværdier og udsigt til kirker overvåges via lokalplanlægningen og efterfølgende bygge- og anlægstilladelser.

Der foreslås ikke særskilt overvågning.