Jammerbugt Kommune er en geografisk stor kommune uden et entydigt centrum og udviklingen i kommunen er koncentreret omkring de fire hovedbyer Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup og de omkringliggende landsbysamfund.
Det åbne land og kysterne mod Jammerbugt og Limfjorden, rummer store herlighedsværdier og naturværdier, som skal beskyttes, ligesom de skal indgå i friluftslivet som attraktioner og områder til rekreation.
Landbrugsdriften er den mest udbredte arealanvendelse og i Helhedsplan17 fastlægges der retningslinjer, hvor landbrugets investeringsinteresser vægtes højt i afvejning af arealinteresserne.
Figur 3-2: Landbrugsinteresser (Helhedsplan17).
Figur 3-2: Landbrugsinteresser (Helhedsplan17).
Det ses af Figur 3-2, at landbruget primært vægtes højt i den sydlige del af kommunen. Landbrug, gartneri og skovbrug kan fortsat lokalisere sig i og uden for de udpegede områder, men har uden for områderne ikke samme sikkerhed mod anden arealanvendelse.
Materielle goder
Materielle goder handler om den miljømæssige/funktionelle påvirkning af natur og menneskeskabte goder, dvs. tilgængelighed til og muligheden for at udnytte fysiske goder og ressourcer, herunder restriktioner i anvendelsen af arealer som følge af beskyttelse.
Befolkningstallet i Jammerbugt Kommune har de seneste år været stabilt og der er derfor fokus på at sikre attraktive bosætningsmuligheder i byerne og på landet for at tiltrække flere borgere til kommunen. En vigtig forudsætning for bosætningspotentialet er adgangen til naturen og attraktive omgivelser i øvrigt.
Arealressourcen er begrænset og der er fokus på hensyn til de nationale og regionale arealinteresser ved udlæg af areal til byformål, herunder regionale naturområder, råstofområder samt større uforstyrrede landskaber, kulturhistoriske miljøer, blå og grønne korridorer, grundvandsressourcer osv.
Nye byområder og udfoldelsen af aktiviteter er fælles om at de gerne vil etableres i attraktive omgivelser. Når byen vokser og der skal sikres rum for attraktive boliger medfører det, at de naturskabte goder som naturområder, udsigter og landbrugsarealer kommer under pres.
Tilsvarende medfører udpegningen af beskyttelsesinteresser som bevaringsværdige landskaber, værdifulde naturområder og andre typer af attraktioner i det åbne land, at det sætter begrænsninger for andre typer af anvendelse og udnyttelsen af arealer og ressourcer, herunder for f.eks. landbruget, skovrejsning og placeringen af anlæg for vedvarende energi i det åbne land.
Bebyggelse i det åbne land administreres inden for rammerne af de almindelige landzonebestemmelser, hvor udgangspunktet er, at der ikke kan opføres nyt byggeri, bortset fra byggeri til landbrug og skovbrug.