Ikke-teknisk resumé

Miljøvurderingen omfatter forslag til Kommuneplan21 for Jammerbugt kommune og er gennemført efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det følgende udgør en sammenfatning af miljørapportens vurderinger med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. For nogle af miljøparametrene er det generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau som planen har, fordi indvirkningen afhænger af den efterfølgende detaljerede planlægning.

Planmæssige ændringer

Miljøvurderingen er udarbejdet for de planlagte ændringer i forhold til Helhedsplan17. Der er således ikke tale om en miljøvurdering af planforslagets samlede indhold, men alene af de ændringer som foretages i det gældende plangrundlag.

Kommunalbestyrelsen har med "Planstrategi'19 – Sammen mod 2030" truffet beslutning om fuld revision af kommuneplanen, med udgangspunkt i fem overordnede temaer: Dit gode liv, Mere i gang – flere i gang, Bæredygtighed, Uddannelse for alle og Oplevelser på ”jammerbugtsk”.

Med udgangspunkt i planstrategien er der foreslået en revision af følgende emner i kommuneplanen:

• Retningslinjer for det åbne land
• Klima
• Omdannelsesbyer
• Strategisk planlægning for landdistrikter
• Konsekvensrettelser i de øvrige dele af kommuneplanen

Foruden ændringer i retningslinjer foretages en justering af kommuneplanens hovedstruktur og rammer for lokalplanlægning. Oversigt over ændringer i rammer for lokalplanlægning er vist på kortet neden for.

Miljøvurdering

Resuméet nedenfor er en sammenfatning af de miljøkonsekvenser, der er beskrevet i miljørapportens kapitel 4 "Miljøvurdering". I sammenfatningen er anvendt samme opdeling som i beskrivelsen af miljøstatus i kapitel 3.

Miljøvurderingen skal omfatte den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.

Vand

Miljøvurderingen af temaet omfatter almene grundvandsforhold og drikkevandsinteresser samt håndtering af overfladevand.

Drikkevandsinteresser

Jordbundsforhold og geologi er afgørende for, hvor der sker grundvandsdannelse. En mindre del af kommunens areal er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller i indvindingsopland til vandværker, boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) mm.

Med kommuneplanforslaget inddrages i alt ca. 180 ha med nye arealer til byudvikling og sommerhuse og ca. 70 ha arealer ændrer anvendelse. Af de ca. 250 ha rammer, der ændres med kommuneplanforslaget, ligger ca. 20 % eller ca. 58 ha inden for OSD o.l.

Der planlægges ikke for konkrete aktiviteter eller anlæg, der udgør en særlig risiko for forurening af grundvandsressourcen og størstedelen af planforslagets nyudlæg, herunder ændrede anvendelser, planlægges til en fremtidig anvendelse som enten bolig-, sommerhus eller rekreative formål.

På baggrund af vejledningen i kommuneplanlægning i OSD er det vurderet, at udlæg af nye områder til fritliggende boliger ikke udgør en øget risiko for forurening af grundvandet.

Der planlægges for en udvidelse på ca. 1 ha af en eksisterende ramme til erhvervsformål ved Gjøl. Rammeområdet er beliggende i OSD og delvist i IOL og BNBO. Det pågældende areal udlægges til erhvervsformål i form af lettere erhverv, som ikke indebærer produktion, herunder kontorvirksomheder med tilhørende lager. Det vurderes, at den konkrete anvendelse til kontor og andre lette erhverv ikke udgør en øget risiko for forurening af grundvandet.

Der planlægges generelt for, at byudvikling skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af grundvandet og med fokus på, at nødvendige tekniske tiltag indtænkes i den efterfølgende detaljerede planlægning. Det vurderes generelt, at planlægningen for byudvikling ikke medfører en forøget risiko for drikkevandsinteresserne, dog afhænger risikoen ved planlægning af erhvervsområder af hvilke typer erhverv, der kan etableres, og hvilke tekniske tiltag, der gennemføres for at forhindre grundvandsforurening.

Befolkning

Miljøvurderingen af temaet omfatter materielle goder (Ejendomsforhold, Attraktive omgivelser og Begrænsninger for anvendelsen af naboarealer).

Med planforslaget fastlægges nye retningslinjer for planlægning og placering af anlæg til solenergi, herunder at solenergianlæg ikke må omkranse nabobebyggelse og at nye solenergianlæg ikke må placeres på arealer til gene for overordnede veje og flyvepladser, som kan være sårbare overfor f.eks. refleksionsgener.

Ændringerne i retningslinjerne vurderes at få positiv indvirkning i forhold til ejendomsforhold og attraktive omgivelser samt i forhold til begrænsning af anvendelsen af naboarealer.

Foruden hensynet til den overordnede trafikale infrastruktur forudsættes det, at hensynet til omgivelserne herunder indvirkning fra refleksion og visuelle gener i nærområdet samt indpasning i landskabet, afhænger af den efterfølgende detaljerede planlægning.

Natur

Miljøvurderingen af temaet omfatter naturområder (Natura 2000, § 3-områder, fredskov) og planlagt natur (Grønt Danmarkskort og lavbundsområder).

Beskyttet natur

Det vurderes, at planlægningen ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt og ikke vil hindre, at målsætningerne fra Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes.

Af de planlagte rammeændringer i kommuneplanforslaget omfatter i alt 20 rammer (ca. 306 ha) naturtyper eller biotoper, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

I alt 13 af de 20 rammeområder er nyudlæg, udvidelser af eksisterende rammer eller rammer, der ændrer anvendelse. For de 13 rammeområder planlægges der overvejende for bolig-, sommerhus-, rekreative eller offentlige formål.

Ved planlægning for nye bolig- eller sommerhusområder eller områder til offentlige formål er der normalt gode muligheder for at integrere eksisterende natur (søer, enge, moser og heder m.fl.) i den fremtidige bebyggelse, enten som vild natur eller som en del af fælles friarealer.

De resterende syv rammer udgår af planlægning og udgør tilsammen størstedelen af det samlede areal, der omfatter § 3-beskyttet natur (ca. 226 ha).

Et enkelt af de nyudlagte sommerhusområder i kommuneplanen omfatter naturtyper, hvor der tidligere er registreret forekomst af beskyttede dyrearter. I forbindelse med den detaljerede planlægning og udbygning af sommerhusområdet skal der indgå en vurdering af, om den ”økologiske funktionalitet” for beskyttede arter vil blive påvirket. Desuden er det forudsat, at det nuværende beskyttelsesniveau for biotoper opretholdes.

Planlagt natur

Grønt Danmarkskort udpeges i kommuneplanen for at sikre, at planlægningen sker under hensyn til nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser.

Jammerbugt kommune har ikke tidligere udpeget arealer til Grønt Danmarkskort og kommuneplanen fastsætter derfor nye retningslinjer med tilhørende arealudpegninger. Med den nye arealudpegning har Jammerbugt Kommune valgt at prioritere naturindsatsen omkring større naturområder med robuste naturkvaliteter. Der tilføjes med planforslaget desuden en ny retningslinje for Tekniske anlæg i Grønt Danmarkskort.

Den nye udpegning til Grønt Danmarkskort betyder desuden, at der sker en netto arealreduktion af udpegningen på ca. 15.000 ha, hvilket skyldes, at områder med sparsom og fragmenteret natur ikke medtaget i udpegningen.

Målet er, at Jammerbugt Kommune gennem planlægning og aktiv naturforvaltning med udgangspunkt i robuste naturkvaliteter, kan søge at bevare, forbedre og skabe nye levesteder og spredningsmuligheder for vilde planter og dyr som led i at styrke og øge biodiversiteten. Den nye udpegning forventes derfor at kunne bidrage positivt i forhold til dyre- og plantelivet.

Der planlægges for 16 konkrete rammeændringer, som omfatter arealer, der indgår i udpegningen af Grønt Danmarkskort.

I alt indgår 10 rammeområder med nye arealudlæg, ændrede anvendelser eller udvidelse af eksisterende og der planlægges overvejende for sommerhusområde og boligområde samt en mindre udvidelse af et rammeområde til offentlige formål. Derudover udgår seks rammeområder af planlægningen.

Ved planlægning af arealer til fritliggende boliger som parcelhuse eller sommerhuse, vurderes der at være gode muligheder for at indrette områderne under hensynet til de nærliggende naturværdier eller integrere disse ved disponering af områderne.

Der foretages en mindre justering af kommuneplanens retningslinjer for Skovrejsning, så der netto udtages ca. 20 ha areal, hvor skovrejsning var ønsket. Jammerbugt kommune vurderer, at den overordnede målsætning om at øge kommunens skovareal i henhold til nationale interesser fortsat kan opnås inden for de tilbageværende arealudlæg, herunder at bidrage til opfyldelsen af det nationale mål for skovrejsning.

Foruden reduktionen i retningslinjerne for områder, hvor skovrejsning er ønsket, udlægger kommuneplanen et enkelt nye rammeområder på ca. 2 ha, der omfatter arealudpegningen for områder, hvor skovrejsning er ønsket. Arealudlægget medfører således en mindre reduktion af de arealer, som reelt kan anvendes til skovrejsning i kommunen. En yderligere reduktion af områder til skovrejsning på 2 ha vurderes at have begrænset til ingen indvirkning på den overordnede målsætning for skovrejsning i kommunen.

Kulturarv

Miljøvurderingen af temaet omfatter kulturmiljøer, kirker og deres omgivelser samt beskyttede fortidsminder. For arkæologiske kulturminder gælder, at Nordjyllands Historiske Museum skal høres med henblik på at afdække dette i forbindelse med anlægsarbejde og lignende.

Kulturmiljøer

Der foretages en justering retningslinjerne for værdifulde kulturmiljøer, herunder en udvidelse i arealudpegningen, så der fremover er udpeget 39 værdifulde kulturmiljøer i kommuneplanen.

En række kulturmiljøer berøres af ændrede arealudlæg. Samlet sker der en reduktion af det samlede rammelagte areal til bebyggelse og anlæg inden for de værdifulde kulturmiljøer, hvilket vurderes positivt i forhold til at bevare karakteren af disse.

Ved planlægning indenfor et udpeget kulturmiljø skal der redegøres for kulturmiljøets betydning for de konkrete planer og der skal tages stilling til, hvordan de kulturhistoriske bevaringsværdier kan sikres.

Bevaringsinteresserne forudsættes respekteres i forbindelse med detailplanlægningen i øvrigt gennem disponering af områder, arkitektur, byrum, beplantning og lignende.

Fjernbeskyttelseszone og kirkebyggelinje

Udpegningen af fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne i kommunen har til formål at friholde områderne for større anlæg, der kan virke uheldige set sammen med kirkebygningen samt at sikre, at de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder omgivelserne hvorfra de kan opleves, respekteres i den efterfølgende detailplanlægning.

Planforslaget indeholder i alt 40 ændringer af kommuneplanrammer, som ligger inden for de arealer, der i kommuneplanen er udpeget som fjernbeskyttelseszone omkring kirkerne. Der planlægges ikke for nye arealudlæg inden for kirkebyggelinjen.

Med rammeændringerne planlægges der overvejende for boligformål og rekreative formål i form af nyudlæg, udvidelser af eksisterende rammeområder og ændrede arealanvendelser. Derudover foretages der mindre udvidelser af to erhvervsområder i henholdsvis Gjøl og Skovsgård.

Nye byggemuligheder inden for områder, der i kommuneplanen er udpeget som fjernbeskyttelseszoner, kan have en påvirkning på kirkens landskabelige betydning. Den konkrete påvirkning på oplevelsen af kirkerne vil afhænge af den efterfølgende detailplanlægning.

Foruden nyudlæg, udvidelser og ændret anvendelse, udtager planforslaget 11 rammeområder af planlægningen. Dermed udgår de eksisterende muligheder for etablering af bebyggelse og anlæg, som kunne udgøre en potentiel risiko oplevelsen af kirkerne i landskabet.

Landskab

Miljøvurderingen af temaet omfatter landskabelig værdi, fredede arealer, bygge- og beskyttelseslinjer samt visuel indvirkning fra byggeri og anlæg.

Landskabsinteresser

Landskabelige værdier kan være sårbare over for ændringer i landskabet, der ikke passer ind i den stedlige byggeskik og skala. Sikringen af landskabsinteresserne er derfor udpeget som national interesse.

Der foretages en justering af kommuneplanens retningslinjer for landskab med tilhørende landskabsudpegninger med udgangspunkt i en samlet landskabsanalyse og en helhedsorienteret gennemgang af kommunens landskabsværdier.

I den nye arealudpegning for bevaringsværdige landskaber udtages en række arealer fordi deres landskabelige værdier/-kvaliteter ikke længere vurderes bevaringsværdige. Derudover tilføjes nye arealer til udpegningen der, som følge af landskabsanalysen, er vurderet bevaringsværdige. Større sammenhængende landskaber fungerer som bindeled mellem de bevaringsværdige landskaber. Udpegningen af større sammenhængende landskaber afhænger i høj grad af de bevaringsværdige landskaber.

Den nye udpegning medfører en reduktion i den samlede landskabsudpegning på ca. 18.000 ha fordelt på ca. 13.000 ha for bevaringsværdige landskaber og ca. 5.000 ha for større sammenhængende landskaber.

Justeringerne i beskyttelsesniveauet for arealudpegningerne vurderes ikke at få en væsentlig indvirkning på landskabets bevaringsværdig. De steder, hvor beskyttelsesværdien er ændret eller indskrænket, er de bevaringsværdige karaktertræk i landskabet og landskabskarakterens tilstand mm. vurderet i forbindelse med den samlede gennemgang af landskabet.

Der planlægges for 17 rammeændringer, som omfatter udpegningerne med landskabsinteresser. Heraf udgår ni rammeområder af planlægningen, hvilket vurderes at have positiv indvirkning på landskabsinteresserne.

Der planlægges derudover for otte rammeændringer til bolig-, sommerhus- og rekreative formål, som ligger inden for udpegningen af større sammenhængende landskaber.

Nye byområder planlægges efter indefra-og-ud-princippet og i tilknytning til eksisterende by, hvorfor indvirkning på landskabet vil være begrænset. Ved arealudlæg til ændret anvendelse i områder med landskabsværdier kan indvirkningen minimeres ved indpasning i forhold til det eksisterende landskab herunder særlige visuelle oplevelsesmuligheder mm.

De konkrete konsekvenser afhænger af, hvordan udbygningen udføres i den efterfølgende detailplanlægning, herunder den konkrete tilpasning til markante landskabselementer i områderne som f.eks. skove, ådale, bakker mv.

Udsigt og visuelle forhold

Kig på tværs af landskabet er med til at skabe særlige oplevelser i landskabet. Særligt de uforstyrrede udsigtsmuligheder i landskabet er sårbare over for ny-byggeri, anlæg og skovrejsning, som kan forstyrre og forringe udsigterne.

Med planforslaget opjusteres arealudpegning for områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområder) med ca. 19.000 ha. Ændringen i arealudpegningen vurderes at kunne få positiv indvirkning på de visuelle forhold i landskabet, da negativområderne er udpeget ud fra hensynet til andre landskabs- og naturinteresser (og byudviklingsinteresser), der er uforenelige med skovrejsning.

Kystnærhedszonen

Byudvikling inden for kystnærhedszonen kræver særlig planlægningsmæssig begrundelse, og i områder med særlige landskabsinteresser eller byggelinjer kan der være særlige krav til disponering og omfang.

Med kommuneplanforslaget planlægges der for 14 rammeændringer, som ligger inden for kystnærhedszonen.

Af de 14 rammer udgår fem rammeområder af planlægningen og syv rammeområder ændrer anvendelse til overvejende bolig- og sommerhus- og rekreative formål. Rammer, der ændrer anvendelser til byformål og sommerhuse inden for kystnærhedszonen, er placeret inden for udviklingsområder udpeget i Landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Foruden ændringer i anvendelsen inddrages der nyt areal til udvidelse af to rammeområder til erhvervsformål ved hhv. Gjøl og Bejstrup.

Påvirkning af kystoplevelsen afhænger som udgangspunkt ikke af et områdes anvendelse, men alene af bebyggelsens omfang og beliggenhed. Rammeområderne er beliggende i landzonen og der må i henhold til planloven kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning ift. de nationale planlægningsinteresser i kystområderne.

Udvidelsen af rammeområder i Gjøl er beliggende på bagsiden af eksisterende bebyggelse i direkte tilknytning til byzone. Ved detailplanlægning for rammeområdet ved Bejstrup varetages hensynet til landskabsinteresserne i kystnærhedszonen først og fremmest i landzoneadministrationen. Arealudlæggene vurderes derfor ikke at have væsentlig indvirkning på kystlandskabet.

Det forventes derudover, at hensynet til oplevelsen af kystlandskabet varetages i detailplanlægningen gennem disponering af arealer og tilpasning af anlæg og bebyggelse.

Øvrige miljøtemaer

Den gennemførte afgrænsning betyder, at øvrige miljøtemaer inden for det brede miljøbegreb, som angivet nedenfor, ikke behandles nærmere i miljørapporten, idet planforslagets sandsynlige påvirkning af disse er vurderet som værende ikke-væsentlige. Temaer kan være omtalt i miljørapporten, men ikke særskilt og detaljeret.

Sikkerhed

Planforslaget ændrer ikke på planlægningen af risikovirksomheder eller andre aspekter med betydning for sikkerhed, risici og ulykker.

Jord, herunder arealer og jordforurening

Ved realisering af konkrete projekter/tiltag skal der ske en nærmere vurdering af, hvorvidt kortlagte forureninger berøres og hvordan forurenet jord skal håndteres i det konkrete tilfælde. Dette vil i visse tilfælde endvidere skulle ske i samarbejde med Region Nordjylland.

Luft og klima

Planforslaget fastlægger ikke detaljerede bestemmelser for tilpasningsbehov eller tiltag til forebyggelse af klimaændringer.

Ressourcer

Planforslaget fastlægger ikke detaljerede bestemmelser for bebyggelse og anlæg, herunder forbrug af produkter/materialer/råstoffer og affald.

Afværgeforanstaltninger

Afværgeforanstaltninger kan generelt beskrives som tiltag, der kan medvirke til at undgå, mindske eller kompensere for negative miljøpåvirkninger.

Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger end fastsat i kommuneplanforslaget og sektorlovgivningen.

Overvågning

Overvågning kan generelt beskrives som en aktivitet, der består i at følge interesseparametrene, hvad angår størrelsesorden, tid og rum. Målet med overvågning er at identificere uforudsete negative virkninger.

Der foreslås ikke anden særskilt overvågning end allerede fastlagt i sektorplaner og gennem byggesagsbehandling mv.