Klim

Bymiljø - landsby

Beskrivelse
Klim er en todelt landsby, hvor den sydlige del er særligt interessant i kulturmiljøsammenhæng. I den sydlige del af Klim ligger to kirker og en friskole, og landsbyen er karakteriseret ved lave gadehuse langs slyngede vejforløb.

Syd for folkekirken ligger den gamle stationsbygning og vest for denne ligger tre huse i samme byggestil opført i 1970’erne, efter jernbanen var nedlagt.

Klim Valgmenighedskirke og Klim Friskole ligger i den sydlige del af Klim by umiddelbart grænsende op til marker mod øst og til dels mod vest.

Fortælling
Klim landsby er blevet til på baggrund af den stærke kirkebevægelse, som har været toneangivende i byen i mange år. Sydligst i byen ligger Klim Valgmenighedskirke, som skal ses i sammenhæng med Klim friskole og den store tilslutning til den grundtvigianske bevægelse i anden halvdel af 1800-tallet. Inspireret af både den lokale præst, men i høj grad også via de unges ophold på de nystartede højskoler, blev det muligt at samle en kreds af interesserede, så man kunne etablere i første omgang friskolen, og lidt senere frimenigheden. Kirken er bygget i historicistisk stil udvendigt med træk fra forskellige retninger.

Egnen som helhed havde været præget af Herrnhutismen, en form af pietismen, men allerede fra midten af 1700-tallet begyndte der at vokse en modstand mod den meget strenge fortolkning af kristendommen. Fra 1867 til 1873 var præsten i Klim, Thorup og Vust – Peter Falk Rønne – en ivrig tilhænger af Grundtvigs tanker.

De stærke kirker har været fremtrædende frem til jernbanens indtog, hvor landsbyens udbygning for alvor tog fart. De fleste at husene, som ligger ud til det slyngede gadeforløb er bygget i årene 1900-1960. Der ses dog enkelte gårde, som er af tidligere oprindelse.

Status
Generelt er bygningsmassen i Klim i fornuftig stand. Flere af husene er blevet restaureret med nyt tag, som ikke taler samme formsprog som det oprindelige, hvilket er med til at husene fremstår ombyggede.

Den nuværende friskole fremtræder efter en renovering i 1990’erne i god stand.

Bærende bevaringsværdier,
Landsbyen er karakteristisk med bebyggelsen i facadelinjen. Derudover er det særligt, at næsten alle huse er bygget i 1900-1960, og derfor meget ens i byggestil og med beliggenhed på grunden helt ud til vejen.

Vejledning til beskyttelse af bærende bevaringsværdier
Det er vigtigt at der tages højde for beliggenheden på grunden ved ny bebyggelse, da et tilbagetrukket hus vil ødelægge den helhedsskabende effekt, som facadelinjen har i byen.

Sådan kan kulturmiljøet forstærkes
Der kan med fordel arbejdes med en bevarende lokalplan, som kan bidrage til at renoveringen af husene sker med respekt for den oprindelige byggestil. Her er det især tagenes form og omfang, som kan være et fokuspunkt. Dertil kommer at en bevarende lokalplan vil kunne sikre at der bygges ud til vejskel.